dansk
24.6 Omgang med og brug af batteridrevet værktøj
a) Oplad kun batteriet i opladere, der er anbefalet af
fabrikanten. En oplader, som er egnet til en bestemt type
batterier, må ikke benyttes til andre batterier - brandfare.
b) Brug kun de batterier, der er beregnet til el-værktøjet.
Brug af andre batterier øger risikoen for personskade og
er forbundet med brandfare.
c) Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med
kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små
metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En
kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for
forbrændinger eller brand.
d) Hvis batteriet anvendes forkert, kan der sive væske ud af
det. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Ved
tilfældig kontakt skal der skylles med vand. Søg desuden
læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan
give hudirritation eller forbrændinger.
e) Brug ikke et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede
eller ændrede batterier kan reagere uventet og medføre
brand, eksplosion eller fare for kvæstelser.
f) Udsæt ikke et batteri for ild eller for høje temperaturer. Ild
eller temperaturer over 130 °C (265 °F) kan medføre
eksplosion.
g) Følg alle anvisninger angående opladning, og oplad aldrig
batteriet eller batteriværktøjet uden for det
temperaturområde, der er angivet i driftsvejledningen.
Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte
temperaturområde kan ødelægge batteriet og forøge
brandfaren.
24.7 Service
a) Sørg for, at el-værktøjet kun repareres af kvalificerede
fagfolk og at der benyttes originale reservedele. Dermed
sikres størst mulig sikkerhed for el-værktøjet.
b) Beskadigede batterier må aldrig vedligeholdes. Al
vedligeholdelse af batterier må kun udføres af
producenten eller af bemyndiget kundeservice.
176
24 Generelle advarselshenvisninger for el-værktøjer
0458-694-9821-A