Sådan bevares batterierne
For at bevare optimal kapacitet på de genopladelige batterier skal shaveren
aflades fuldstændigt (ved barbering) ca. hver 6. måned. Derefter genoplades
shaveren til fuld kapacitet. Shaveren må ikke udsættes for temperaturer over
50 °C i længere perioder.
Udskiftning af shaverens dele
For at opretholde en optimal barbering skal skæreblad og lamelkniv udskiftes
mindst efter 18 måneders brug, eller når de er slidte. Udskift begge dele på
samme tid for at få en tættere barbering med mindre hudirritation.
(Skæreblad og lamelkniv: 30B)
Miljømæssige oplysninger
Dette produkt indeholder genopladelige batterier. For at beskytte
miljøet bør apparatet efter endt levetid ikke kasseres sammen med
husholdningsaffaldet. Bortskaffelse kan ske på et Braun Servicecenter
eller egnede, lokale opsamlingssteder.
Der tages forbehold for ændringer uden forudgående varsel.
Elektriske specifikationer findes på specialledningen.
Garanti
Braun yder 2 års garanti på dette produkt gældende fra købsdatoen. Inden for
garantiperioden vil Braun for egen regning afhjælpe fabrikations- og materialefejl
efter vort skøn gennem reparation eller ombytning af apparatet. Denne garanti
gælder i alle lande, hvor Braun er repræsenteret.
Denne garanti dækker ikke skader opstået ved fejlbetjening, normalt slid (f.eks.
skæreblad og lamelkniv) samt fejl, som har ringe effekt på apparatets værdi eller
funktionsdygtighed. Garantien bortfalder ved reparationer udført af andre end de
af Braun anviste reparatører og hvor originale Braun reservedele ikke er anvendt.
Ved service inden for garantiperioden afleveres eller indsendes hele apparatet
sammen med købsbevis til et autoriseret Braun Service Center:
www.service.braun.com
Ring 7015 0013 for oplysning om nærmeste Braun Service Center.
35