Tilsigtet anvendelse
Dorsi rampen er et fysioterapeutisk produkt, der hjælper børn
med at udstrække akillessenen og m. gastrocnemius og m.
gastrosoleus (lægmusklerne). Ved hjælp af Dorsi rampen
påføres akillessenen og lægmusklerne et passivt vægtbærende
stræk. Denne type udstrækning anbefales ofte til børn, der lider
af en række medicinske tilstande, hvor stramhed i sener og
muskelkontraktur påvirker evnen til at udføre dorsalfleksion af
foden og eventuelt giver anledning til unormal gang. Eksempler
på tilstande, hvor Dorsi rampen kan anvendes, omfatter:
• Neurologiske tilstande, fx cerebral parese
• Medfødte tilstande, fx talipes equinovarus congenita (klumpfod)
• Idiopatiske tilstande, hyppigst idiopatisk tågang
• Helbredelse af traume og tendonopati
• Forskellige neuropatier og myopatier
Dorsi rampen anvendes til børn, der kan stå opret og med
plantigrade fødder (dvs. med fødderne fladt på underlaget) i
alderen 18 måneder til højst 10 år, og som højst vejer 63,5 kg.
Anvendelsesmåde
For at opnå en passiv vægtbærende udstrækning af
achillessenerne og lægmusklerne skal Dorsi rampen placeres på
en fast og jævn overflade, den rigtige hældningsvinkel vælges,
og barnet skal stå opret som anvist (
Ændring af hældningsvinklen
Vælg den mest hensigtsmæssige hældningsvinkel, som kan
være på 10, 15 eller 20 grader. Når der skal skiftes mellem
hældningsvinkler på 10 og 20 grader, tages Dorsi rampen op og
vendes på hovedet. Når Dorsi rampen løftes op, skal den holdes
i hver ende for at undgå at klemme fingrene. Hældningsvinklen
er tydeligt angivet. 15 graders positionen opnås ved at anbringe
Dorsi rampen med 20 graders hældningen vendt opad og placere
den orangefarvede indsats foroven (
Valg af den rigtige hældningsvinkel
Overvåg barnet omhyggeligt for at bestemme den mest
hensigtsmæssige vinkel. Dorsi rampen må ikke anvendes i
hældningsvinkler, der generer barnet. Overdreven udstrækning
kan føre til forvridning eller fibersprængning i læg eller sener.
Et barn kan klare en hældningsvinkel, hvis det kan stå på Dorsi
rampen med en normalt udseende lige og opret holdning i 2
minutter uden tegn på ubehag. Hvis barnet bliver nødt til at
skubbe bagdelen bagud, løfte hælene eller viser tegn på ubehag,
er hældningsvinklen for høj og skal reduceres. Hvis barnet ikke
føler sig veltilpas ved 10 graders hældningsvinklen, må Dorsi
rampen ikke anvendes.
Begynd med den laveste hældningsvinkel, og stræb efter at
gå videre til større vinkler over en periode af uger, måneder
eller endda år under hensyntagen til brugerens tilstand. Når
hældningsvinklen øges, skal barnet overvåges omhyggeligt
for tegn på ubehag. Begynd med kortvarige udstrækninger,
hvorefter de gradvist øges. Der kan være dage eller perioder,
hvor et barns evne til at udføre dorsalfleksion er nedsat. Dette er
normalt hos børn, der vokser hurtigt. Hvis barnet viser tegn på
ikke at kunne klare hældningsvinklen, skal den reduceres.
Udstrækningernes hyppighed og varighed
Dagligt brug anbefales. Ideelt set skal udstrækningerne vare
mindst to (2) minutter, men ikke længere end 30 minutter.
Udstrækninger på så kort tid som 30 sekunder kan stadig være
gavnlige. Tilskynd om muligt til anvendelse flere gange om
dagen.
Korrekt fodplacering og holdning
Barnet skal stå på rampen med hælene tæt på hældningens
laveste hjørne. Fødderne kan vende direkte fremad eller i en
vinkel udad, da hældningsvinklen er konstant i alle stillinger (
DK Brugsanvisning til Dorsi rampe
til
).
1
6
).
1
).
2
®
Skal man have sko på ved anvendelse af Dorsi rampen?
Børn, som overpronerer eller er platfodede, skal anvende Dorsi
rampen med fodtøj, der yder støtte for den langsgående fodsvang.
Sådant fodtøj skal helst indeholde specialtilpassede indlæg. Børn,
som ikke overpronerer, eller som har tendens til at supinere (fx
børn med klumpfod), kan anvende Dorsi rampen i strømpefødder
eller på bare fødder. Der kan også benyttes sko, hjemmesko eller
sandaler, hvis det foretrækkes (
Opmuntring af børn til at anvende Dorsi rampen
De største fordele opnås ved regelmæssigt dagligt brug – selv i
relativt korte tidsperioder.
Det er ikke let at overbevise børn om at udføre regelmæssig
fysioterapi. Det er bedst at indarbejde Dorsi rampen i daglige
aktiviteter og give opmuntringer og danne positive associationer
i forbindelse med brugen af den. Prøv at undgå situationer, der
fører til negative associationer, da disse vil vække modstand. De
bedste eksempler på anvendelse er, når barnet er så optaget af,
hvad det laver, at det ikke lægger mærke til, at det får fysioterapi.
Her er nogle eksempler:-
Daglig tandbørstning: Dorsi rampen kan placeres foran
håndvasken i badeværelset og benyttes under tandbørstning
morgen og aften. Dorsi rampen fungerer som en skammel, der
gør det lettere for små børn at nå op til vasken. Prøv at bruge et
køkkenur, og insistér på, at barnet skal børste tænder i 2 minutter
hver morgen og aften (
).
4
Computerspil: Børn kan opmuntres til at bruge Dorsi rampen
ved at tillade dem ekstra tid til computerspil eller til andre sjove
aktiviteter (
).
5
Køkkenborde: Dorsi rampen fungerer som en skammel, der gør
det lettere for børn at nå op til køkkenbordet, når de hjælper til i
køkkenet (
6
).
Opbevaring og rengøring
Må ikke opbevares i direkte sollys. Opbevares ved temperaturer
mellem 5 °C og 30 °C. Undgå at stable genstande oven på Dorsi
rampen. Plastik gulner med tiden, dette er normalt. Enheden skal
kun rengøres med en fugtig klud. Undgå at benytte blegemiddel,
opløsningsmidler eller skurende rengøringssvampe. Pudsemiddel
må ikke anvendes.
Advarsler og forholdsregler
Må kun anvendes i henhold til anvisningerne i denne vejledning.
Stå kun på de hældende flader. Undgå at stå på kanterne, da
produktet kan vippe eller vælte. Hvis der er tvivl med hensyn
til brugen af Dorsi rampen, eller hvorvidt den må bruges, skal
en kvalificeret læge, som har kendskab til brugerens tilstand,
spørges til råds. Rampen må ikke anvendes i hældningsvinkler,
der generer barnet. Må ikke bruges til børn, der er under 18
måneder, eller som ikke kan stå opret med plantigrade fødder. Må
ikke bruges til børn, der er over 10 år, eller som vejer over 63,5
kg. Børn, der bruger Dorsi rampen, skal til enhver tid overvåges
af en passende voksen omsorgsperson. Når Dorsi rampen løftes
op, skal den holdes i hver ende for at undgå at klemme fingrene.
Undgå at tabe Dorsi rampen. Må ikke bruges, hvis den er
beskadiget eller revnet. I tvivlstilfælde skal Dorsi rampen efterses
for tegn på beskadigelse. Dorsi rampen er ikke legetøj og må ikke
bruges som sådant. Må ikke anvendes udendørs.
6
).
3