DANSK
Generelle oplysninger
ADVARSEL!
Enhver form for ændring af skateboardet
kan betyde, at det ikke er sikkert at køre
på.
Alder: Fra 14 år og opefter
Maks. vægt: 100 kg
Anvendelse
Brug kun skateboardet på steder, hvor
det er tilladt. Undgå travle gader og fyldte
fortove, og overhold færdselsregler for
både biler, cykler og fodgængere. Dette
er af hensyn til at undgå ulykker eller
kollision. Hvis du kører på våde eller
ujævne underlag, kan det forårsage fald.
Øv dig i at køre på skateboardet
under sikre forhold, og brug altid
sikkerhedsudtyr: Hjelm, hånd-/
håndledsbeskyttere, knæbeskyttere og
albuebeskyttere.
Lær de grundlæggende færdigheder for at
stå på skateboard, især at standse helt.
Skateboardet har ingen bremser. Hvis du
synes, at det begynder at gå for hurtigt,
skal du hoppe af skateboardet.
At stå på skateboard er ikke noget,
du hurtigt eller nemt kan lære. Tag
ingen chancer ved at køre hurtigere på
skateboard, end din erfaring tillader.
Sørg også for, at du kører med en sikker
hastighed i forhold til det underlag, du
kører på, og at du ikke er til fare for andre
skateboardere omkring dig.
Kontroller før brug, at skateboardets
styremekanisme er korrekt indstillet, og at
beslagene er spændt til.
Vedligeholdelse
Hold skateboardet rent og tørt, og
kontroller det altid, før du kører på det.
Kontroller brættet, aksler og hjul, og
reparer om nødvendigt for at forlænge
skateboardets holdbarhed og sikkerhed.
Opbevar skateboardet indenfor, og
undgå at opbevare det i nærheden
af varmeapparater/radiatorer, da
temperaturændringer kan få ståpladen til
at bøje og blive skæv.
Låsemøtrikkerne og andre beslag kan
komme løs. Derfor skal de kontrolleres
jævnligt og udskiftes efter behov.
Hold lejerne rene, og smør dem af og til
med et passende smøremiddel. Udskift
lejerne, hvis de er beskadigede.
Tilpas styringen, som du foretrækker, ved
at løsne eller spænde den store skrue
(styrebolten) midt på akslen.
Fjern nye skarpe kanter og splinter fra
ståpladen efter brug. Kontroller også
ståpladen for revner, da en ståplade med
revner ikke er sikker og bør udskiftes.
Aksler, hjul, lejer, forhøjnings-/
dæmpningsplader og bøsninger kan
udskiftes. Se specificerede detaljer
herunder.
ADVARSEL! Det kan være farligt at køre på
skateboard.
12