Håndtering af batteriet
• Hvis du får batterivæske i øjnene, skal du omgående skylle det
berørte område med rent vand, f.eks. postevand, og derefter
søge læge. Hvis dette ikke overholdes, kan batterivæsken
beskadige dine øjne.
• Du må ikke genoplade batteriet udendørs eller på steder med
høj luftfugtighed. Det kan medføre elektrisk stød.
• Du må ikke indsætte eller fjerne stikket, når det er vådt. Hvis
dette ikke overholdes, kan det medføre elektrisk stød. Hvis
vand siver ud af stikket, skal stikket tørres grundigt af inden
isættelse.
• Hvis batteriet ikke er fuldt opladet efter 6 timers opladning,
skal du omgående indstille opladningen ved at trække
batteriopladeren ud af stikkontakten og kontakte købsstedet.
Hvis dette ikke overholdes, kan det medføre overophedning,
brud eller antændelse af batteriet.
• Du må ikke bruge batteriet, hvis det har synlige ridser eller
andre udvendige skader. Hvis du gør det, kan det medføre
eksplosion, overophedning eller driftsproblemer.
• Intervaller for batteriets driftstemperatur er angivet nedenfor.
Brug ikke batteriet ved temperaturer udenfor disse intervaller.
Hvis batteriet bruges eller opbevares ved temperaturer
udenfor disse intervaller, kan det medføre brand,
tilskadekomst eller driftsproblemer.
1. I afladet tilstand: -10 °C - 50 °C
2. Under opladning: 0 °C - 40 °C
Rengøring
• Vedligeholdelseshyppighed afhænger af cykelforholdene.
Rengør jævnligt kæden med en velegnet kæderens. Du må
under ingen omstændigheder bruge basiske eller sure
rengøringsmidler til rustfjernelse. Kæden kan blive
beskadiget ved brug af sådanne rengøringsmidler, hvilket
kan resultere i alvorlig tilskadekomst.
FORSIGTIG
Sikker kørsel på cyklen
• Overhold anvisningerne i cyklens brugervejledning for at
opnå en sikker kørsel.
Sikker brug af produktet
• Undersøg jævnligt batteriopladeren for skader, især
ledningen, stikket og boksen. En beskadiget batterioplader
må ikke bruges, før den er repareret.
• Dette apparat er ikke beregnet til brug af personer (herunder
børn) med nedsatte fysiske eller mentale evner, nedsat følesans
eller manglende erfaring og viden, medmindre de er blevet
vejledt eller instrueret i apparatets anvendelse af én, der er
ansvarlig for deres sikkerhed.
• Lad ikke børn lege i nærheden af dette produkt.
Håndtering af batteriet
• Du må ikke efterlade batteriet på steder med direkte sollys, i
køretøjer på varme dage eller på andre varme steder. Det kan
medføre batterilækage.
• Hvis lækket væske kommer på huden eller tøjet, skal du
omgående vaske det af med rent vand. Den lækkede væske
kan medføre hudskader.
• Opbevar batteriet et sikkert sted udenfor småbørns og
kæledyrs rækkevidde.
Rengøring
• Kontakt købsstedet, hvis du oplever fejlfunktioner eller andre
problemer.
• Du må aldrig selv forsøge at ændre på systemet, da det kan
medføre systemfejl.
Bemærk
Sikker brug af produktet
• Sørg for at sætte propper på alle stik, der ikke er i brug.
• Kontakt en forhandler angående installation og justering af
produktet.
• Produktets design er vandtæt, så det kan holde til cykling i
vådt føre. Dog skal du ikke overlagt anbringe dem i vand.
• Rengør ikke cyklen med en højtryksrenser. Hvis der kommer
vand ind i komponenterne, kan det medføre driftsproblemer
eller rust.
• Håndtér produktet med forsigtighed og undgå at udsætte det
for hårde stød.
• Selvom cyklen fungerer som en normal cykel, når batteriet er
fjernet, vil lygten ikke tænde, hvis den er forbundet til det
elektriske strømsystem. Vær opmærksom på, at brug af cyklen
i denne tilstand i Tyskland betragtes som en overtrædelse af
færselsloven.
6