PRINCESS LONG SLOT TOASTER COOL WHITE
Læs brugsanvisningen grundigt igennem og gem den, hvis du senere skulle få brug for at slå noget op.
Med PRINCESS LONG SLOT TOASTER COOL WHITE kan du i en håndevending riste 4 brødskriver
ad gangen. Den justerbare bruningsgrad og den indbyggede holder med løftestang på siden bevirker, at
apparatet er yderst praktisk i brug. Tilslut kun brødristeren til en stikkontakt med jordforbindelse.
BRUGERTIPS
Princess Classic Longslot Toaster kan ved hjælp af drejeknappen indstilles på let sprødt over gyldenbrunt
til mørkebrunt ristet brød. Prøv dig lidt frem for at opnå den ønskede bruningsgrad. Endvidere er det
opnåede resultat også afhængigt af det anvendte brød: tørt eller gammelt brød bliver hurtigere ristet end
frisk brød, og med brød fra dybfryseren tager det lidt længere tid.
Løftestangen er kun låst fast, når stikket er anbragt i stikkontakten.
Brug ikke en kniv eller andet bestik til at tage brødet op af brødristeren med eller til at gøre apparatet rent
med. Hvis brødet sidder i klemme i brødristeren, bør stikket først tages ud af stikkontakten, inden brødet
fjernes.
På apparatets forside er der tre lamper, henholdsvis:
• En 'Reheat'-knap med kontrollampe; lampen lyser, når man trykker på knappen. 'Reheat'- funktionen
anvendes til at varme toasten lidt op, hvis den er blevet kold.
• En 'Defrost'-knap med kontrollampe; lampen lyser, når man trykker på knappen. Denne funktion
anvendes til brød, der kommer direkte fra fryseren. Ved at trykke på knappen forlænges ristetiden med
30 sekunder.
• 'Cancel'-knap;
SÅDAN RISTER DU BRØD
Brødet ristes på følgende måde:
- Put brødet i brødristeren.
- Indstil bruningsgraden.
- Tryk den store løftestang på forsiden nedad.
- Ristningen afbrydes førtidigt ved at trykke på 'Cancel'-knappen.
Flutes passer i de ekstra brede riller (bør dog først skæres igennem).
Til boller og flutes kan man også anvende den indbyggede holder.
Når brødet er færdigt, vil brødristeren automatisk skubbe brødet op.
RENGØRING
TAG FØRST STIKKET UD AF STIKKONTAKTEN
Gør brødristeren ren, hver gang apparatet har været i brug for at undgå, at madrester sætter sig fast. Lad
efter brugen først PRINCESS LONG SLOT TOASTER COOL WHITE køle ordentligt af.
Træk brødskuffen ud på apparatets underside og fjern krummer og andre brødrester. Rengør ydersiden
med en fugtig klud. Brug ikke skuremidler eller syreholdige rengøringsmidler.
KOM ALDRIG BRØDRISTEREN NED I VAND ELLER ANDRE VÆSKER.
PRINCESS TIPS:
- Brug udelukkende brødristeren til husholdningsbrug.
- Sørg for, at ledningen eller en evt. forlængerledning er gemt af vejen, så man ikke kan falde over den.
- Ved beskadigelse af brødristeren eller ledningen bør apparatet ikke anvendes, men bringes til vores
serviceafdeling for at undgå ulykker.
- På denne type apparater kan en beskadiget ledning kun udskiftes af vores service-
afdeling med specialværktøj.
- Brug aldrig brødristeren udendørs.
- Hold godt øje med apparatet, når der er børn i nærheden.
- Tilslut udelukkende apparatet til en stikkontakt med jordforbindelse.
- Lad brødristeren køle ordentligt af, inden apparatet gemmes af vejen.
- Anbring ikke brødristeren på et fugtigt eller varmt underlag.
- Der kan gå ild i brød. Placér derfor ikke brødristeren i nærheden af brændbare genstande
som gardiner, en køkkenrulle o. lign. Gå altid godt øje med apparatet under brugen.
- Hold opsyn med børn, så man er sikker på, at de ikke bruger apparatet som legetøj.
ART. 142330
12