DK
Denne monteringsvejledning indeholder vigtige informationer, der er brug for for
at kunne montere, transportere, ibrugtage, vedligeholde og demontere ULI25
ventilatorer sikkert og korrekt. Produktet er blevet produceret iht. de almindeligt
anerkendte, tekniske regler. Alligevel er der fare for person- og tingskader, hvis
følgende sikkerheds- og advarselshenvisninger i denne vejledning ikke følges.
Produkterne må kun tages i drift, hvis monteringsvejledningen og sikker-
hedsforskrifterne er blevet læst og forstået forinden. Opbevar vejlednin-
gen på en sådan måde, at den til enhver tid er tilgængelig for alle brugere.
Giv altid produktet videre til tredjemand sammen med monteringsvejled-
ningen.
ULI25 ventilatorer er underkastet en konstant kvalitetskontrol og lever op til
forskrifterne, der gælder på tidspunktet for udleveringen. Da produkterne hele
tiden videreudvikles, forbeholder vi os ret til at foretage ændringer på pro-
dukterne til enhver tid og uden forudgående varsel. Vi fraskriver os ansvaret for
rigtigheden eller fuldstændigheden af denne monteringsvejledning.
Garantien gælder udelukkende for den udleverede konfi guration! Vi ude-
lukker garanti, garanti- og ansvarskrav, der måtte stilles i forbindelse med
person- og tingskader, der opstår som følge af forkert montering, brug i
modstrid med forskrifterne eller formålet og/eller forkert håndtering.
Sikkerhedshenvisninger
ULI25 ventilatorer er en komponent (delemaskine) iht. EU-maskindirektivet
200642/EF. Produktet er ikke nogen brugsfærdig maskine iht. EU-maskin-
direktivet. Det er udelukkende beregnet til at blive monteret i maskiner eller
lufttekniske produkter og anlæg eller til at blive føjet sammen med andre
komponenter til en maskine eller et anlæg. Produktet må først tages i brug,
når det er monteret i den maskine/i det anlæg, det er beregnet til, og denne/
dette fuldstændigt opfylder kravene i EU-maskindirektivet. Brug kun ULI25
ventilatorer, hvis de er i teknisk korrekt stand! Kontroller produktet for synlige
mangler som f.eks. revner i huset eller manglende nitter, skruer, beskyttelses-
kapper eller andre anvendelsesrelevante mangler! Brug udelukkende produk-
tet i det ydelsesområde, der er angivet i de tekniske data samt på typeskiltet!
Berørings-, opsugningsbeskyttelse og sikkerhedsafstande skal være til stede
iht DIN EN 13857. (med beskyttelsesgitre eller tilstrækkeligt lange rørlednin-
ger.) Generelt foreskrevede, elektriske og mekaniske beskyttelsesanordninger
skal være til stede på opstillingsstedet! Den elektriske tilslutning samt reparatio-
ner må kun foretages af en autoriseret elektriker! Strømkredsen skal altid være
afbrudt, før installations- og vedligeholdelsesarbejde gennemføres! Personer
med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner må kun betjene pro-
duktet, hvis de er under opsyn eller hvis de instrueres af ansvarlige personer.
Børn skal holdes væk fra produktet!
Transport og opbevaring
Transport og opbevaring må kun udføres af specialiceret personale, der skal
overholde monteringsvejledningen og de gyldige forskrifter. Leveringen iht.
følgeseddel skal kontrolleres for rigtighed, mangler og skader! Fejlmængder
eller transportskader skal bekræftes skriftligt af transportøren. Overholdes
dette ikke, fraskriver vi os ansvaret! Transporten skal gennemføres med eg-
net løftegrej i originalemballagen eller i de markerede transportanordninger!
Beskadigelse og fordrejning af huset skal undgås! Produktet skal opbevares
i originalemballagen et tørt og vejrbeskyttet sted. Lagertemperatur mellem -10
°C og +40 °C. Store temperatursvingninger skal undgås! Ved langtidslagring
over et år skal løbehjulene kontrolleres manuelt for let gang!
Montering
Monteringsarbejde må kun udføres af specialiseret personale, der skal over-
holde monteringsvejledningen og de gyldige forskrifter og standarder. De
ovennævnte sikkerhedshenvisninger skal overholdes! Afbryd altid produktets
poler fra nettet, før De monterer produktet eller stikket sættes i eller trækkes ud.
Sikre produktet mod genindkobling!
ULI25 ventilatorer kan monteres i en hvilken som helst position. Rørventi-
latoren kan skubbes direkte ind i rørsystemet og fastgøres. Sørg for, at rør-
systemet ikke er spændt! Vi anbefaler polstrede forbindelsesmanchetter til
montering, der reducerer støjoverførslen til kanalsystemet betydeligt! Træk
kablerne og ledningerne på en sådan måde, at disse ikke beskadiges og så-
dan at ingen kan snuble over dem. Ventilatoren skal tilsluttes på begge sider
(indblæsningsluft/udsugningsluft) af ventilationskanalen! Efter monteringen må
ingen bevægelige dele være tilgængelige mere! De elektriske tilslutninger på
produktet skal tilsluttes iht. forbindelsesdiagrammet! Sikre før ibrugtagningen,
at alle pakninger og låse i stikforbindelserne er monteret korrekt og er ubeskadi-
gede for at forhindre, at væske og fremmedlegemer kan trænge ind i produktet.
Henvisningsskilte må hverken ændres eller fjernes! ULI25 ventilatorer må ikke
bruges ude i det fri. Opstilling er kun tilladt i tørre rum (ingen kondensation)!
Brug altid ventilatoren i den rigtige luftstrømningsretning (se markering på
produktet)! Produktet skal være monteret på en sådan måde, at det er let til-
gængelig til udførelse af vedligeholdelses- og rengøringsarbejde og at det kan
udbygges uden store problemer.
Til ventilatorer, der reguleres med frekvensomformer, skal den tilhørende
montering og driftsvejledning fra producenten af frekvensomformeren også
benyttes.
Driftsbetingelser
Brug ikke ULI25 ventilatorer i eksplosiv atmosfære! Ventilatorerne må som re-
gel ikke køre med en frekvensomformer! Med undtagelse af nogle typer fra
ETALINE EL serien (se monteringsvejledning til ETALINE EL). Den maksimale
omgivelsestemperatur på typeskiltet skal overholdes! Kontroller, om tilslut-
ningsspændingen er i overensstemmelse med oplysningerne på typeskiltet!
Vedligeholdelse
ULI25 ventilatorer er vedligeholdelsesfrie med undtagelse af anbefalede ren-
gøringsintervaller. Sikre, at ledningsforbindelser, tilslutninger og bygningsdele
ikke løsnes, så længe alle produktets poler ikke er afbrudt fra nettet. Sikre an-
lægget mod genindkobling! Enkelte bygningsdele må ikke udskiftes indbyrdes.
Dvs. at f.eks. bygningsdele, der er beregnet til et produkt, må ikke anvendes
til andre produkter! Støvholdig luft fører med tiden til afl ejringer i løbehjul og
hus. Dette fører til reduceret ydelse og ubalance i ventilatoren og således til en
reduceret levetid! Rengør løbehjul med pensel/børste/klud. Pas på! Hverken
fjern eller forskyd balancevægte! Den indvendige side må under ingen omstæn-
digheder rengøres med vand eller højtryksrenser! Ved montering af et luftfi lter
kan rengøringsintervallet forlænges betydeligt eller udelades!
Bortskaffelse
Uagtsom bortskaffelse af produktet kan føre til miljøskader. Bortskaf derfor pro-
duktet iht. de nationale bestemmelser, der gælder i Deres land.
ULI25UM-000