Razor Crazy Cart Shift Manual Del Usuario página 42

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 22
DA
ADVARSEL: Crazy Cart Shift er ikke det samme som en almindelig gokart og stiller derfor højere krav til føreren end en almindelig
gokart. Crazy Cart Shift er beregnet til at foretage bevægelser lige ud, baglæns, til siden og i glidende buer ja endog til at dreje rundt i cirkler--
og i stedet for en almindelig bremse, bruger den de nye funktioner, der muliggør omgående stop og bremsning. Det er meget vigtigt,
at starte forsigtigt og give dig tid til at blive fortrolig med Crazy Cart Shifts enestående retningskontrol og bremseegenskaber, inden du
forsøger at foretage skarpe sving eller på anden måde forsøger at udnytte alle Crazy Cart Shifts egenskaber fuldt ud. Anvendelse af dette
produkt kræver et stort åbent areal uden trafik eller andre forhindringer.
ADVARSEL: Kørsel på et elektrisk køretøj indebærer altid en
risiko. Visse omstændigheder kan forårsage at udstyret svigter uden
at det er producentens fejl. Ligesom andre elektriske køretøjer,
kan brugen af Crazy Cart Shift indebære en risiko for at miste
herredømmet, falde af eller komme i en farlig situation, som ikke
er mulig at undgå. Hvis uheldet er ude kan føreren komme alvorligt
til skade eller i værste fald miste livet selv om vedkommende
anvender sikkerhedsudstyr. ANVEND PÅ EGET ANSVAR OG BRUG
SUND FORNUFT.
ADVARSEL: NØDVENDIGHEDEN AF FORÆLDER- OG
VOKSENANSVAR OG SUPERVISION: Denne manual indeholder
vigtige sikkerhedsoplysninger. Det er dit ansvar at gennemgå denne
information og sørge for, at alle førere forstår samtlige advarsler,
sikkerhedsforanstaltninger, instruktioner og sikkerhedsemner og
at de yngste førere er i stand til at betjene køretøjet på en forsvarlig
måde. Razor anbefaler, at du jævnligt gennemgår og fremhæver
betydningen af disse oplysninger i denne manual med de yngste
førere og at du kontrollerer og vedligeholder produktet for at sikre
førerens sikkerhed.
ADVARSEL: IKKE EGNET TIL BØRN UNDER 8 ÅR ELLER SOM
VEJER OVER 54 KG. Eftersom produkter som Crazy Cart Shift udgør
potentielle risici i forbindelse med betjeningen, er det vigtigt AT EN
VOKSEN ER ANSVARLIG FOR AT UDVÆLGE ET KØRETØJ DER PASSER TIL
BARNETS ALDER, ELLER AT EN VOKSEN HOLDER ØJE MED BARNET
I SITUATIONER HVOR BØRN PÅ FORSKELLIGE ALDERSTRIN HAR
ADGANG TIL DET SAMME KØRETØJ. Det er ikke alle produkter,
der passer til ethvert alderstrin eller barnets størrelse, derfor findes
der forskellige anbefalinger i denne produktkategori, der er beregnet
til at afspejle farens karakter og den forventede mentale eller fysiske
evne eller begge, når det gælder førerens evner til at håndtere
farlige situationer.
Razor fraråder at børn under 8 år bruger køretøjet. Denne anbefaling
er ikke alene baseret på barnets alder, vægt eller højde men den
afspejler en overvejelse der handler om modenhed og evner
såvel som fysik. Den anbefalede minimumsalder på 8 år er blot en
vejledning og den varierer afhængig af førerens størrelse, vægt og
evner. Det er ikke alle børn på 8 år som vil være egnede til dette
køretøj. Det er indlysende, at en fører som ikke passer ordentligt i en
Crazy Cart Shift ikke burde betjene den men den voksnes afgørelse
skal baseres på om hvorvidt barnet er modent, har evner og
er i stand til at overholde regler. Razor lægger vægt på, at den
ansvarlige voksen ikke tilsidesætter Razors anbefalinger og
tillader et yngre barn at bruge en Crazy Cart Shift.
UNDLAD AT OVERSKRIDE VÆGTGRÆNSEN PÅ 54 kg. Førerens vægt
alene betyder ikke nødvendigvis at den pågældende person er egnet
til at betjene en Crazy Cart Shift. Opbevar dette produkt utilgængeligt
for små børn og husk at dette køretøj udelukkende er beregnet
til personer, der som minimum er fuldstændig komfortable og
kompetente under betjening af udstyret.
Personer med et mentalt eller fysisk handicap, der kan bevirke
at de er mere udsat for uheld, eller som påvirker deres fysiske
behændighed eller mentale evner til at erkende, forstå og følge
sikkerhedsforanstaltninger og være i stand til at forstå de implicerede
risici i forbindelse med betjeningen af et produkt, bør ikke anvende
eller få lov til at betjene produkter der er uegnede for dem. Personer
med hjertesygdomme, hoved-, ryg- eller nakkelidelser (eller som
tidligere har gennemgået operation for disse lidelser), eller gravide
kvinder skal frarådes at betjene køretøjet.
BEMÆRK: Denne manual indeholder mange advarsler og
forholdsregler vedrørende manglende udførelse af vedligeholdelse,
inspektion og forsvarlig anvendelse af dit elektriske køretøj. Eftersom
ethvert uheld kan resultere i alvorlig personskade eller død, har vi valgt
ikke at gentage advarslen hver eneste gang der er en risiko, men vi
ønsker at gøre opmærksom på faren.
KONTROL OG VEDLIGEHOLDELSE
Inden produktet tages i brug, skal du kontrollere at alle afskærmninger
samt andre beskyttelsesværn er på plads og at de fungerer korrekt.
Kontroller at delene er fuldt funktionsdygtige, og at det store hjul
ikke er slidt og skal udskiftes. Crazy Cart Shift skal vedligeholdes
og repareres i overensstemmelse med producentens specifikationer,
udelukkende ved hjælp af originale reservedele og der må ikke
foretages ændringer af nogen art på køretøjet. Udskift omgående
slidte eller defekte dele.
ADVARSEL: SIKKER BETJENING FORUDSÆTTER OMHYGGELIG
OPMÆRKSOMHED. Dette køretøj er ikke udstyret med en
traditionel bremse. Man standser ved at bruge speederen
og rattet. Se afsnittet "Betjening" i denne manual og øv dig
på færdigheder med at betjene din Crazy Cart Shift.
• Du skal altid kontrollere og overholde lokale love og vedtægter,
der kan påvirke stederne hvor du må benytte din Crazy
Cart Shift. Din Crazy Cart Shift er beregnet til brug på privat
ejendom og på lukkede arealer og ikke på offentlige veje eller
fortove. Du må ikke bruge dit elektriske køretøj på steder, hvor
der er forgængere eller køretøjer til stede.
• Du må ikke starte din Crazy Cart Shift ved at dreje startkontakten
hen på positionen ON (TÆND) eller træde på/aktivere speederen
med mindre du befinder dig på et sikkert udendørs areal, der
er velegnet til kørsel. Husk altid at dreje startkontakten hen på
positionen OFF (SLUK) inden du forlader din Crazy Cart Shift.
• Hold dine fingre og andre kropsdele væk fra rattet, hjulene samt
andre bevægelige dele.
• Hold altid hænderne på rattet under kørsel.
• Kør forsvarligt. Hold øje med potentielle forhindringer, der kunne få
køretøjets hjul til at sidde fast eller tvinge dig til at dreje pludseligt
eller miste herredømmet. Pas på og undgå steder hvor fodgængere,
skatere, skateboards, scootere, cykler, børn og hunde kan komme
i vejen og respekter andre personers rettigheder og ejendom.
• Dette produkt er fremstillet til varig ydelse og holdbarhed men det
er ikke uimodtageligt for skader. Hvis du kører ind i forhindringer
eller kører aggressivt risikerer du at køretøjet bliver beskadiget
indbefattet Crazy Cart Shift, og dette sker på førerens eget ansvar.
Du må ikke anvende køretøjet som en "radiobil".
• Lad aldrig mere end én person ad gangen køre på dit
elektriske produkt.
• Brug aldrig hovedtelefoner eller mobiltelefon under kørslen.
Du må ikke være passager på et køretøj.
• Du må ikke bruge din Crazy Cart Shift i regnvejr eller frostvejr
og du må aldrig nedsænke dit køretøj i vand, da de elektriske
og bevægelige dele kan tage skade af vand eller forårsage andre
farlige situationer.
• Våde, glatte, ujævne eller hullede overflader øger risikoen for uheld.
Du skal ikke bruge dit elektriske køretøj i mudder, på is, eller i vand.
Undgå høje hastigheder i forbindelse med kørsel ned ad bakker.
Du skal aldrig risikere at beskadige overflader, såsom gulvtæpper
eller gulvbelægninger ved at benytte køretøjet indendørs.
• Brug aldrig produktet i nærheden af trapper eller swimmingpools.
• Lad være med at køre om natten, eller når sigtbarheden er nedsat.
40

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido