Sikkerheds-
oplysninger vedr.
den indbyggede
BD-afspiller
• Brugen af optiske instrumenter i dette
produkt øger risikoen for øjenskader.
Eftersom laserstrålen, der anvendes i
denne indbyggede BD/dvd-afspiller, er
skadelig for øjnene, må kabinettet ikke
skilles ad.
Overlad alt reparationsarbejde til
autoriseret servicepersonale.
Denne mærkat findes på
laserafskærmningen i kabinettet.
Dette apparat er klassificeret som et
LASER KLASSE 1-produkt.
Produktmærkaten med teksten LASER
KLASSE 1 findes på
laserafskærmningen i kabinettet.
• Hold i diskens kant for ikke at gøre
diskoverfladen snavset. Du må ikke røre
overfladen. Støv, fingeraftryk eller
ridser på disken kan medføre fejl.
• Brug ikke følgende diske.
– En linse-rensedisk.
– En disk med en afvigende form
(f.eks. kort, hjerte).
– En disk med en etikette eller mærkat
på.
– En disk med cellofantape eller lim
fra klistermærker på.
• Du må ikke behandle overfladen på
afspilningssiden for at fjerne ridser i
overfladen.
• Når du trykker på Z på tv'et for at fjerne
en disk fra den indbyggede BD-
afspiller, skal du sørge for at fjerne
disken fra diskåbningen. Du må ikke
lade disken sidde i diskåbningen.
• Fjern disken, og sluk derefter tv'et, hvis
tv'et ikke skal bruges.
• Udsæt ikke disken for direkte sollys
eller varmekilder som varme
luftkanaler, og lad den ikke ligge i en
bil, som er parkeret i direkte sollys, da
temperaturen inde i bilen kan stige
betydeligt.
18
DK
• Opbevar disken i kassetten, når den er
afspillet.
• Rens disken med en rengøringsklud.
Begynd inde på midten og tør udad.
• Anvend ikke opløsningsmidler som
rensebenzin, fortynder, kommercielt
tilgængelige rengøringsmidler eller
antistatiske spray, der er beregnet til
vinylplader.
• Hvis du selv har udskrevet diskens
etikette, skal du lade etiketten tørre
inden afspilning.
• Du må ikke tvinge en disk ind i
diskåbningen. Hvis der allerede ligger
en disk i den indbyggede BD-afspiller,
medfører det fejl at forsøge at ilægge
endnu en disk.
• Lyden kan falde ud, eller der kan opstå
billedforvrængninger, hvis en linse er
snavset af støv. Hvis enheden skal
repareres, skal du kontakte den butik,
hvor enheden blev købt, eller et
kundeoplysningscenter.
Forholdsregler
vedr. den
indbyggede
BD-afspiller
• Tv'et har en områdekode, der findes på
enhedens bagside.
• Brug ikke en rengøringsdisk eller et
disk/linse-rengøringsmiddel (flydende
eller som spray). De kan forårsage fejl i
apparatet.
• Når disken skubbes ud, kan den ramme
genstande og forårsage beskadigelser
eller personskade. Sørg for, at der er
tilstrækkelig med plads omkring
diskåbningen.
• Fjern eventuelle disks fra den
indbyggede BD-afspiller, før du flytter
tv'et. Hvis den pågældende disk ikke
fjernes, kan den blive beskadiget. Skub
derfor disken ud, og fjern den, før du
flytter tv'et.
• Du må ikke trække netledningen ud,
mens den indbyggede BD-afspiller
bruges til afspilning.