FØR IBRUGTAGNING
Inden apparatet tages i brug første gang: Pak forsigtigt kogepladen ud, og fjern al emballage og eventuelle reklamemærkater.
Hold emballagen (plastposer og pap) uden for børns rækkevidde. Kontroller efter udpakningen omhyggeligt apparatet
for udvendige skader, der måtte være opstået under transporten.
Kogepladen bliver meget varm, når den er i brug, og bliver ved med at være varm et stykke tid efter brug. Monter de medfølgende
håndtag, så du nemt og sikkert kan løfte og flytte kogepladen uden at brænde dig. Skru håndtagene fast på hver side af kogepladen
med de medfølgende skruer.
Anbring kogepladen på en fast, plan og varmebestandig overflade. Rengør kogepladen med en let fugtig klud. Kogepladerne
er forsynet med et beskyttelseslag, som skal fjernes, før apparatet tages i brug første gang. Det gøres ved at tænde
for kogepladerne og lade dem stå på den varmeste indstilling i 4-5 minutter. Sørg for god udluftning i rummet imens!
Der kan opstå en let røgudvikling, mens beskyttelseslaget brændes væk fra kogepladerne. Når beskyttelseslaget er fjernet,
kan du slukke for kogepladerne eller tage dem i brug.
ANVENDELSE
Sæt begge termostatknapper på "MIN". Sæt derefter stikket i stikkontakten. Drej termostatknappen for den kogeplade,
der skal bruges, mod højre til den ønskede indstilling. Den tilhørende kontrollampe lyser.
Kogepladens "MIN"-indstilling giver den laveste varme, og indstillingen "MAX" giver den højeste.
Brug en indstilling med lav varme [fra MIN til 4], når noget skal holdes let i kog eller simre, og en indstilling med høj varme
[fra 5 til MAX], når noget skal koges eller steges.
Termostatknappen kan reguleres trinløst:
MIN = lav varme
1-4 = holde varm/simre
5 = koge/stege
MAX = høj varme
Det tager ca. 10 minutter, før kogepladen har nået maksimumtemperaturen (på termostatknappens MAX-indstilling). Når den
indstillede temperatur er nået, går den grønne kontrollampe ud. Når temperaturen falder, fordi varmen afgives til gryden,
tænder termostaten igen. Kontrollampen lyser da igen. Som følge af kogepladens konstruktion bliver den ved med at være
varm, et stykke tid efter den er slukket. Denne restvarme kan udnyttes til at holde maden varm i kortere tid.
BEMÆRK: APPARATET KAN BLIVE MEGET VARMT, NÅR DET ER I BRUG. ANBRING DERFOR APPARATET PÅ ET VARMEBESTANDIGT
UNDERLAG, NÅR DET ER I BRUG, OG F.EKS. ALDRIG PÅ ET BORD/EN DUG AF PLAST ELLER PÅ ET KØLESKAB.
Brug kun gryder, hvis bund har samme diameter som selve blusset. Hvis grydens bund er mindre, opstår der et stort energitab.
Undgå at røre ved kogepladen, når den er tændt. Vær opmærksom på, at kogepladen ikke afkøles med det samme,
når den er slukket. Drej termostatknappen om på "MIN", og tag altid stikket ud af stikkontakten efter brug.
DA - 43