(Oversættelse af den originale brugsanvisning)
4
GENERELLE OPLYSNINGER
4.1
Brug af brugsanvisningen
Denne brugsanvisning udgør en vigtig del af apparatet og skal
opbevares til senere brug. Læs brugsanvisningen omhyggeligt
inden installation og brug. Ved et eventuelt salg af apparatet skal
brugsanvisningen også udleveres. Sørg for, at alle brugere har et
eksemplar af brugsanvisningen inden start af apparatet og kan
indhente oplysninger om sikkerhed og brug.
4.2
Levering
Apparatet leveres i en papemballage.
Leveringens forskellige dele er vist i fig. 1.
4.2.1 Medfølgende informationsmateriale
D1 Brugs- og vedligeholdelsesanvisning
D2 Sikkerhedsregler
D3 Garanti
4.3
Bortskaffelse af emballage
Emballagen er miljøvenlig og bør genbruges eller bortskaffes i henhold
til lokale regler herom.
5
TEKNISKE OPLYSNINGER
5.1
Tilsigtet anvendelse
Disse apparater er egnet til pumpning af rent vand eller snavset
vand med faste partikler i suspension med en størrelse på maks.
35 mm (eksempelvis tømning i tilfælde af oversvømmelse eller brug
i regnvandsbassiner). Bemærk partikelstørrelsen for den anvendte
apparattype. Partikelstørrelsen og yderligere tekniske data fremgår af
de tekniske specifikationer i denne brugsanvisning.
Apparater beregnet til en partikelstørrelse på maks. 5 mm er egnede til
rent vand. Apparater beregnet til en partikelstørrelse på min. 25 mm er
egnede til spildevand. Angivelsen af en partikelstørrelse og/eller faste
partikler refererer ikke til sand eller sten! Den refererer til bløde eller
bøjelige elementer (eksempelvis dun eller blade), som ikke sætter sig
fast i pumpehuset (A4) og som derfor ikke blokerer pumpehjulet og
medfører skader i motoren. Hvis det ikke er muligt at sikre, at den
pumpede væske indeholder sand eller sten, må apparatet kun startes
under opsyn. Hvis pumpehjulet blokeres, skal apparatet slukkes med
det samme, og eventuelle forhindringer skal fjernes fra pumpehjulet
ved at skylle det med rent vand.
Apparatet opfylder kravene i europæisk standard EN 60335-2-41.
5.2
Ikke tilladt brug
Apparatet må ikke anvendes af ukvalificerede personer eller personer,
som ikke har læst og forstået oplysningerne i brugsanvisningen.
Det er forbudt at forsyne apparatet med brandfarlige, eksplosive,
giftige eller kemisk aggressive væsker.
Det er forbudt at benytte apparatet i omgivelser med brand- og
eksplosionsfare.
Det er forbudt at ændre apparatet. Eventuelle ændringer medfører
bortfald af garantien og fritager producenten for civil- og strafferetligt
ansvar.
Slibende substanser eller andre substanser, som angriber
materialerne, ødelægger apparatet. Disse apparater er ikke egnet til
brug i pumpede væsker, som indeholder sand, pløre eller ler med
slibende artikler. Disse apparater er egnet til transport af sanitetsvand,
men de er ikke egnet til transport af drikkevand!
Disse apparater må ikke benyttes til transport af fækalieholdigt
spildevand.
Apparaterne er ikke egnet til brug som pumper til springvand, pumper
til filtrering i havebassiner eller til konstant drift (eksempelvis konstant
recirkulation i anlæg til filtrering af svømmebassiner eller industriel
brug).
Undgå at benytte apparatet uden vand eller at transportere væsker,
når en ventil er lukket!
5.3
Hoveddele (fig. 1)
A1 Sugerist
A2 Forsyningskobling
A3 Forsyningsstuds
A4 Pumpehus
A4b Håndtag
A5 Afbryder med flyder
A5b Ledning med clips til afbryder med flyder
A6 Sammenklappelige fødder (afhængigt af model)
A7 Udluftningsnhul
A8 Ledning
6
INSTALLATION
Advarsel – fare!
Apparatet skal være koblet fra strømmen i forbindelse med installation og
montering (fig. 3).
Advarsel – fare!
Kontrollér altid apparatet inden brug for at undersøge, om apparatet og særligt
stikket (A12) og ledningen (A8) er beskadiget. Hvis apparatet er beskadiget,
må det ikke benyttes. Lad servicecenteret eller en autoriseret elektriker
kontrollere apparatet.
Advarsel – fare!
Overskæring af ledningen (A8) medfører bortfald af garantien og installation
mod betaling af en original ledning (A8) i forbindelse med reparation (også
selv om reparationen er dækket af garantien). Hvis ledningen (A8) skal
forlænges, må der kun benyttes en forlængerledning med et tværsnit, som
min. svarer til tværsnittet for den originale ledning (A8). Løft aldrig apparatet
og træk ikke stikket (A12) ud af stikkontakten ved hjælp af ledningen (A8).
6.1
Montering af forsyningsslange
Afskær forsyningsstudsen (A3) i facon inden montering af
afløbsslangen. Herved sikres maks. mulig strøm i kombination med
den anvendte slange (fig. 4).
Det ideelle er en diameter på slangen, som er større end
partikelstørrelsen for apparatet. Mindre diametre på slangerne
medfører en drastisk reduktion af kapaciteten. Spænd studsen
fast på pumpehuset (A4), og slut herefter forsyningsslangen til
forsyningsstudsen (A3, fig. 4).
6.2
Udluftning af apparat
Sænk apparatet skråt ned i den pumpede væske, så al luften kan
komme ud af huset (fig. 5). Hold apparatet skråt, indtil der ikke længere
kommer luftbobler ud. Apparatet er herefter klart til brug.
Mellem den øverste og nederste side på apparaterne af plast findes et
udluftningshul (A7), som muliggør langsom bortledning af luften. Når al
luften er kommet ud, kommer der vand ud fra dette hul. Dette er ikke
en fejl, men det er teknisk nødvendigt. Dette tab er allerede medregnet
i den angivne kapacitet i de tekniske specifikationer.
På apparaterne af rustfrit stål er udluftningshullet (A7) placeret øverst
på apparatet.
Dansk
45
DA