Descargar Imprimir esta página

Edwards CC1054 Manual De Instrucciones página 7

Publicidad

Dansk
Analogt slavekabel
Til brug sammen med kompatible Edwards monitoreringssystemer
Beskrivelse
Edwards Lifesciences analoge slavekabel anvendes til at overføre
monitoreringsoutput fra patientmonitorer til de analoge inputporte på
kompatible Edwards monitoreringssystemer. Kablet har instrumentspecifikke
konnektorer. Der henvises til brugervejledningen til Edwards monitoren for at se
instrumentets tekniske specifikationer.
Vigtigt: Nøjagtigheden af slavemålingerne afhænger af kvaliteten og
nøjagtigheden af de data, som overføres fra sengemonitoren. Da kvaliteten af
det analoge signal fra sengemonitoren ikke kan valideres af Edwards monitoren,
er det muligt, at de faktiske værdier vist af Edwards monitoren ikke stemmer
overens. Nøjagtigheden af kontinuerlig måling kan derfor ikke garanteres. For
at hjælpe til at bestemme kvaliteten af de analoge signaler skal værdierne, som
vises på sengemonitoren, sammenlignes regelmæssigt med værdierne på
Edwards monitoren. Se producentens brugerhåndbog for detaljerede
oplysninger om nøjagtighed, kalibrering og andre variabler, som kan påvirke
det analoge outputsignal fra sengemonitoren.
Brugsanvisning
1. Indsæt patientmonitorens konnektor ifølge instruktionerne på kablets
mærkat.
2. Sæt den konnektor, som er mærket "Edwards Analog", ind i den ønskede
analoge inputkanal, som er placeret på Edwards monitorens bagplade.
Bemærk: De analoge inputporte har en nominel inputimpedans på 100 k .
3. Der henvises til brugervejledningen for den respektive computer/monitor
for detaljerede betjeningsinstruktioner.
Rengøring
Rengør slavekablet ved at tørre det af med en rengøringsopløsning, såsom
isopropylalkohol.
Advarsler
• Slavekablet må ikke bestråles, autoklaveres eller nedsænkes i
rengørings- eller desinfektionsopløsninger eller vand.
• Et beskadiget kabel eller et kabel med blottede elektriske
kontakter må ikke anvendes.
• Hvis ikke konnektorerne forbindes korrekt, resulterer det i
intermitterende aflæsninger eller manglende aflæsninger.
• De analoge og digitale kommunikationsporte på Edwards
monitoren deler en fælles bund, som er isoleret fra kateterets
elektroniske komponenter. Når der tilsluttes flere anordninger til
Edwards monitoren, skal alle anordninger have isoleret
strømforsyning for at undgå at kompromittere den elektriske
isolering af nogen af de tilsluttede anordninger.
Forsigtig
• Elektrokirurgisk (ESU) interferens kan kompromittere ydeevnen.
• Undgå beskadigelse af kablet ved at holde fast i konnektoren i stedet for
kablerne under frakobling.
Levering
Edwards slavekablet leveres i en ikke-steril emballage.
Edwards, Edwards Lifesciences og det stiliserede E-logo er varemærker
tilhørende Edwards Lifesciences Corporation. Alle andre varemærker tilhører
deres respektive ejere.
Vigilance
Figur 1.Spids – Analogt signal, Stikben – Analog jord
Garanti
Edwards garanterer, at udstyret er egnet til de formål og indikationer, der er
beskrevet på mærkaterne, i en periode på et (1) år efter købsdatoen, når det
anvendes i henhold til brugsanvisningen. Denne garanti er ugyldig og har ingen
effekt, medmindre udstyret anvendes i henhold til sådanne instruktioner. Der
eksisterer ingen udtrykte eller underforståede garantier, inklusive garantier for
salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål. Edwards' eneste forpligtigelse
og køberens eneste afhjælpning mod brud på garantien er begrænset til
reparation eller ombytning efter Edwards' valg. Edwards vil ikke være ansvarlig
for beslægtede eller tilfældige skader eller følgeskader.
Teknisk hjælp
Ved teknisk hjælp kontakt venligst Teknisk Service på følgende telefonnummer:
70 22 34 38.
Priser, specifikationer og modeltilgængelighed kan ændres uden varsel.
Se symbolforklaringen i slutningen af dokumentet.
7
CC1054
TIP
SPIDS
SLEEVE
STIKBEN

Publicidad

loading

Productos relacionados para Edwards CC1054