Betjeningsgreb bliver varme under brug. Anvend derfor den medfølgende
handske til betjening af ovnen.
3.3.3 Hvordan påfylder jeg piller?
Placer den medfølgende tragt i åbningen til pillemagasinet og understøt den med lågen. Pillerne fordeles
med en ildrager/ pind i magasinet for at udnytte hele kapaciteten (ca. 15 kg piller).
Ved første optænding skal sneglene fyldes med træpiller:
Åbn lågen til brændkammeret og løft "brændehulen" ud (den sorte
støbejernskegle med Aduro logo), så du kan se ned til træpillerne. Luk
lågen igen. Hold SNEGLE-knappen inde, og sneglene vil starte transport
af træpillerne (kun ved tilstand OFF gul lampe). Efter ca. 12 minutter,
hvor du holder SNEGLE-knappen inde, er sneglerøret fyldt op med
træpiller. Når træpillerne er ca. 2 cm under sneglerørets øverste kant,
giver du slip på SNEGLE-knappen. Indsæt herefter "brændehulen", så
den slutter tæt til bunden, og luk lågen. Under punkt 5 findes oversigt
over de forskellige alarmer.
3.3.4 Optænding med træpiller
Tryk på ON/OFF knappen og vent til "ON" lampen lyser med en konstant grøn farve. Optændingen starter nu
automatisk, og pillebrænderen vil gå i gang. Når ovnen tænder op, vil brændkammeret blive fyldt med røg,
indtil tændingen starter. Der vil komme flammer efter ca. 6 minutter, og der er normal drift efter 15-20 min.
Ved ca. 90 grader C røgtemperatur skifter ovnen fra opvarmningstilstand til tilstanden "Drift Normal" og
forsætter med den effekt, den sidst blev indstillet til. Du kan manuelt skifte mellem tre varmetrin uden brug af
appen ved at trykke på logoet af en snegl, som er placeret lige under ON/OFF knappen på displayet.
•
Trin 3 (100% drift): "ON lampe "lyser konstant grønt.
•
Trin 2 (50% drift): "ON Lampe" blinker hurtigt grønt.
•
Trin 1 (10% drift): "ON Lampe" blinker langsomt grønt
Når du vil slukke for pillebrænderen, trykker du på ON/OFF knappen. Man kan også vælge at tænde og
slukke via appen.
Brændehule
15