Montering Og Installation; Brug Af Fjernbetjeningen - Jensen Dynamique Manual De Montaje Y Uso

Ocultar thumbs Ver también para Dynamique:
Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 22
Montering og installation
Start med at kontrollere at alle de nævnte dele
er med – se oversigten på brochurens første
venstre side.
1. Læg chassiset med bunden opad. Monter
fod/hjul på benene. Hvert ben monteres på
chassiset med en bolt.
2. Monter alle plastpropper på chassiset.
3. Læg sengepladerne i den rigtige rækkefølge
og position.
4. Placer chassiset på pladerne således, at
plastpropperne flugter med fæstepunkterne
på pladerne. Se efter at ledningerne ikke er i
klemme og er let tilgængelige.
5. Monter chassiset til pladerne med 16 bolte
– genem plastpropperne og fæstepunkterne
på pladerne. Boltene på hver plade skrues i for
hånd før de spændes fast.
Træk ledningerne fra massagemotorerne
gennem kabelføringerne til kontrolenheden
i fodenden. Sørg for, at ledningerne med de
farvede strimler (ledningerne til massagemotor
og air-condition) kobles til de ledninger til kon-
trolenheden, som har de samme farver.
6. Monter derefter madrasstopperen på foden-
den med fire bolte. Opbevaringslommen monte-
res med to bolte på valgfri side af sengen.
7. Placer madrassen og overmadrassen i
sengen.
Stikket sættes i stikkontakten.
8. Tilslut lysnetadapteren til de ledninger, der
stikker ud af kabelføringen i rammen i hoveden-
den. Sæt derefter stikket i soklen.
9. Når du bruger denne funktion for første gang,
skal du lade hovedenden hæve sig gradvist
efter at have aktiveret sengens fjernbetjening
og kontrollere, at massage- eller lysledningerne
ikke trækkes for stramt. Bevæg sengen, indtil
den er kommet så langt, som den kan.
38
Introduktion.
Tillykke med din nye Jensen Dynamique justerbare/elevationsseng. Det er
vort håb, at netop dette unikke produkt vil give dig mange skønne dage
og nætter i de kommende år.
Jensen Dynamique er udviklet med fokus på liggekomfort og funktio-
nalitet samt den enkle og sikre anvendelse. Det avancerede elektronik
betjenes enkel og sikkert via fjernbetjeningen.
VIGTIGT! Læs denne brugervejledning inden fjernbetjeningen tages
i brug.
Garanti.
Der ydes 5 års garanti på Jensen Dynamique ved normal brug.
Din kvittering med købsdato er dit gyldige garantibevis. Ved
eventuelle fejl eller funktionsproblemer skal din Jensen forhandler
kontaktes.
Brug af fjernbetjeningen
Sæt batterierne (2 x AAA) i fjernbetjeningen. Du kan først styre sengen, efter at fjernbe-
tjeningen er blevet aktiveret (se "Aktivering af fjernbetjeningen").
Fjernbetjeningen kan styre sengens bevægelse direkte via joystick'et, hvis du holder den
lodret, og displayet vender nedad.
Hvis displayet peger opad, vil du kunne bruge menuerne med joystick'et.
Bevæg joystick'et til siden for at se klokkeslættet.
Tryk på joystick'et for at se menuen. Brug joystick'et til at flytte markøren til den ønskede
funktion, og tryk derefter på det. Indstil de ønskede funktioner. Deaktiver de valgte funktioner
ved at trykke to gange på joystick'et eller ved at indstille dem til nul. Hvis det ikke bruges, vil
displayet skifte til energisparefunktion efter 15 sekunder.
Aktivering af fjernbetjeningen
Aktiver fjernbetjeningen til den højre seng ved at trykke på knappen på kontrolenheden
under sengen (se illus. 6). Hold denne knap nedtrykket, indtil den udsender et hørbart signal,
og slip den så. Hold fjernbetjeningen lodret med displayet nedad, og bevæg joystick'et til
venstre eller højre for at synkronisere fjernbetjeningen med kontrolenheden.
Fjernbetjeningen er nu blevet aktiveret sammen med kontrolenheden og den elektriske
motor under sengen.
BEMÆRK: Når du bevæger fjernbetjeningen til venstre eller højre for at slutte den til kon-
trolenheden, er det vigtigt, at du holder oversiden nedad, det vil sige, at displayet vender
nedad, og joystick'et vender opad. Gå til ur-menuen, og rul ned med joystick'et, indtil du når
til det nederste felt. Kontroller, at nummer 1 vises på displayet (adresse 1). Hvis dette ikke er
tilfældet, skal du klikke på feltet og derefter vælge nummer 1.
Synkronisering af to senge (dobbeltseng)
Tryk først på den RØDE knap på kontrolenheden på seng nummer 1, indtil du hører to bip,
og slip derefter knappen.
Hold derefter den RØDE knap på kontrolenheden på seng nummer 2 trykket ned, indtil du
hører fire bip (2 x 2), og slip derefter knappen.
Sørg for at holde fjernbetjeningen lodret med displayet nedad og fjernbetjeningen indstillet til
adresse nummer 1 (se BEMÆRK til Aktivering af fjernbetjeningen).
Bevæg derefter joystick'et på fjernbetjeningen til seng 1 til højre, til venstre, op og ned (hold
joystick'et nedtrykket, indtil den RØDE lampe på kontrolenheden slukkes).
Vælg seng nummer 2 på fjernbetjeningen, og vælg i menuen adressen 'NY'. Følg vejled-
ningen på displayet. Tryk kortvarigt på den RØDE knap på kontrolenheden til seng nummer
2, mens teksten er aktiv, og slip den derefter igen.
Sengene er nu synkroniseret med fjernbetjeningen. Indstil derefter adressen til "1+2" på
begge fjernbetjeninger, hvis du ønsker, at sengene skal bevæge sig synkront.
OBS: Det er kun sengenes bevægelser, der kan synkroniseres.
BEMÆRK: Hvis sengene, efter at indstillingen er blevet ændret, kan styres synkront, men
ikke er i ens positioner, skal sengene sænkes, så de er i ens positioner.
Sænkning af sengen i tilfælde af et strømsvigt
I tilfælde af et strømsvigt, kan du sænke sengen ved at trykke på den røde knap på kontro-
lenheden og holde den nedtrykket, indtil den udsender et hørbart signal. Du skal imidlertid
have sat to 9-volt batterier i sengens drevboks. Hvis du bruger denne funktion, skal du
udskifte batterierne for at sikre, at funktionen vil fungere igen, hvis der skulle opstå endnu et
strømsvigt.
BEMÆRK: Nødstop-funktionen til sænkning af sengen kan også anvendes, uden at der er
opstået et strømsvigt. Dette kan være praktisk, hvis du har mistet fjernbetjeningen. Hvis der
ikke er sket noget strømsvigt, er batterierne ikke blevet afladet.

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido