Descargar Imprimir esta página

VegTrug Small Instrucciones De Construcción página 10

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 5
Danish
Samling af VegTrug
Til lykke med dit nye VegTrug højbed. På www.VegTrug.com kan du få vejledning og tips om, hvad du kan dyrke, og
hvordan du får mest muligt ud af dit VegTrug. På hjemmesiden eller ved at downloade VegTrug iPhone App kan du også
se en video om, hvordan VegTrug samles.
1.
Begynd med at sætte benene sammen i H-form som vist på figuren (Trin1). Sæt boltene i de forborede huller ved at
banke dem let ind, så de sidder tæt til, og sæt skiver og møtrikker i. På dette tidspunkt skal boltene ikke spændes.
De skal være løse, så benstolperne kan bevæges sidelæns.
2.
Anbring benene på linie på jorden, placer "rygsøjlen" midt i og skru den fast med skruerne som vist på figuren (Trin1).
3.
Placer sidebrædderne som vist på figuren (Trin2). Den øverste kant på sidebrædderne skal flugte med benstolpernes
øverste kant. Dette sikrer, at der er afstand i bunden mellem sidebrædderne og "rygsøjlen". Skru brædderne fast med
skruerne i de forborede huller. Det er vigtigt, at VegTrug er retvinklet.
4.
Anbring de V-formede endebrædder, så de sidder ud for enderne på sidebrædderne. På dette tidspunkt skal du nøjes
med at sætte en skrue i hver side for at holde endebrædderne på plads (Trin3).
5.
Placer de øverste sidebrædder ud for endebrædderne, så de øverste brædder flugter hele vejen rundt (Trin4). Hvis
du ikke kan få brædderne til at passe, kan du stille dig for enden af VegTrug med dine fødder inde mellem
benstolperne og rokke stolperne, indtil alle brædder mødes og alle skruehuller er udfor hinanden.
6.
Når alt er på plads, skrues alle brædderne sammen som vist.
7.
Husk til sidst at spænde boltene på benstolperne. De må ikke spændes for hårdt. Det er nok at stramme dem, så der
er modstand, og de ikke kan skrues af med hånden.
Brug af VegTrug
Når VegTrug er samlet, lægges foringen i. Fold foringen ud over kanten og træk i snoren for at stramme den og holde den
på plads, mens du fylder pottemuld i. Fyld op til 2-4cm fra kanten. Når mulden er på plads, løsnes snoren, og du kan
stoppe foringen ned, så den er i højde med mulden. Det er en god idé at anbringe VegTrug der, hvor det skal stå, inden
du fylder muld i!
VegTrug er nu klar til at blive beplantet. På www.VegTrug.com eller ved at downloade VegTrug iPhone App kan du se,
hvad du kan dyrke!
Der kan være ca. 390 liter pottemuld i det mellemstore VegTrug (1,8m), 210 liter i det lille VegTrug (1m) og 160 liter i mini
VegTrug (75cm).
Vedligeholdelse af VegTrug
VegTrug er behandlet med et vandbaseret træbeskyttelsesmiddel, som er uskadeligt for grøntsagerne. VegTrug falmer,
hvis det placeres i direkte sollys, og bør som minimum behandles en gang om året. Sørg for at bruge et produkt, som er
uskadeligt for grøntsagerne.
Træ trækker sig sammen og udvider sig på grund af fugt, varme og årstider. Der kan derfor forekommer fine sprækker,
som åbner og lukker sig afhængig af omgivelserne. Disse bevægelser i materialet kan begrænses, hvis produktet
behandles regelmæssigt.
Hos din lokale forhandler kan du købe ny foring samt VegTrug stativer og overdækning.

Publicidad

loading

Productos relacionados para VegTrug Small

Este manual también es adecuado para:

Medium