Udskiftning af AquaClean-vandfilteret (5 min.)
Når der er strømmet 95 liter vand gennem filteret, stopper filteret med at virke. AquaClean-indikatoren lyser
orange og begynder at blinke for at minde dig om at udskifte filteret. Så længe indikatoren blinker, kan du
udskifte filteret, uden at du behøver at afkalke maskinen først. Hvis du ikke udskifter AquaClean-filteret,
slukkes den orange indikator automatisk på et tidspunkt. Hvis det sker, kan du stadig udskifte filteret, men
du skal afkalke maskinen først.
Når den orange AquaClean-indikator blinker:
1 Tag det gamle AquaClean-vandfilter ud.
2 Sæt et nyt filter i, og aktivér det som beskrevet i kapitlet "Aktivering af AquaClean-vandfilteret (5 min.)".
Udskift AquaClean-filteret mindst hver tredje måned, også selvom maskinen endnu ikke har vist, at
udskiftning kræves.
Deaktivering af AquaClean-påmindelse
Hvis du ikke vil bruge Philips AquaClean-vandfiltre mere, kan du altid deaktivere AquaClean-påmindelserne
(AquaClean blinker orange):
1 Tryk på on/off-knappen for at slukke maskinen.
2 Når maskinen er slukket, skal du trykke på AquaClean-ikonet og holde det inde, indtil alle lysene i ikonet
tændes. Startindikatoren begynder at blinke.
3 Tryk på AquaClean-ikonet igen for at deaktivere påmindelserne. Lyset i AquaClean-ikonet slukker.
4 Tryk start/stop-knappen for at bekræfte dit valg.
5 Tænd maskinen igen ved at trykke på on/off-knappen. AquaClean-påmindelserne er nu deaktiveret.
Bemærk: Aktivering af et nyt AquaClean-vandfilter genaktiverer automatisk AquaClean-påmindelserne.
Indstilling af vandets hårdhed
Vi anbefaler, at du indstiller vandets hårdhedsgrad i forhold til vandets hårdhedsgrad i dit område for at
sikre, at maskinen fungerer optimalt og holder længere. Det betyder også, at du ikke behøver at afkalke
maskinen alt for ofte. Standardindstillingen for vandets hårdhed er 4: hårdt vand.
Brug den medfølgende strimmel til måling af vandets hårdhedsgrad til at måle
vandets hårdhedsgrad i dit område:
1 Sænk strimlen til måling af vandets hårdhedsgrad ned i vand fra hanen, eller hold den under rindende
vand i 1 sekund (fig. 46).
2 Vent 1 minut. Det antal felter på teststrimmelen, som bliver røde, angiver vandets hårdhedsgrad (fig. 47).
Indstil maskinen til den korrekte hårdhedsgrad for vandet:
1 Tryk på on/off-knappen for at slukke maskinen.
2 Når maskinen er slukket, skal du trykke på ikonet for aromastyrke og holde det inde, indtil alle lysene i
ikonet tændes (fig. 2).
3 Tryk på ikonet for aromastyrke 1, 2, 3 eller 4 gange. Det antal indikatorer, som lyser, skal være det samme
som antallet af røde felter på test strimmelen (fig. 48). Hvis der ikke er nogen røde felter på
teststrimmelen (alle felter er grønne), skal du vælge 1 indikator.
4 Når du har indstillet den korrekte hårdhedsgrad for vandet, skal du trykke på start/stop -knappen.
Da du kun indstiller vandets hårdhedsgrad én gang, bruges aromastyrkefunktionen til at vælge vandets
hårdhedsgrad. Dette påvirker ikke aromastyrken for de drikke, du brygger bagefter.
Dansk
57