sted, og arbejd med godkendt sikkerhedsudstyr,
for eksempel støvmasker, der er specielt
udviklet til bortfiltrering af mikroskopiske
partikler.
34. Slut værktøjet til et støvopsamlingsapparat, mens
der saves.
35. Klingebeskytteren kan løftes ved placering af
arbejdsemnet samt for at lette rengøringen. Sørg
altid for, at klingebeskytteren er nede, og at den
ligger fladt mod savbordet, før strømmen
tilsluttes.
GEM DISSE INSTRUKTIONER
MONTERING
Montering af den stationære rundsav (Fig.
1–3)
Placer den stationære rundsav på et godt oplyst og jævnt
sted, hvor De kan bevare fodfæstet og balancen. Den bør
monteres på et sted, hvor der er tilstrækkelig plads til, at
De nemt kan håndtere størrelsen af Deres arbejdsemner.
Den stationære rundsav skal fastgøres med fire skruer
eller bolte til arbejdsbænken eller understellet ved hjælp
af hullerne i bunden af saven. Ved fastgørelsen af den
stationære rundsav på arbejdsbænken skal De sørge for,
at arbejdsbænkens top er forsynet med en åbning af
samme størrelse som åbningen i bunden af den
stationære rundsav, så savsmuld kan falde ned.
Hvis der under betjeningen er nogen tendens til, at saven
kan vælte, glide eller bevæge sig, skal arbejdsbænken
eller understellet forankres til gulvet.
Opbevaring af tilbehør (Fig. 4 og 5)
Geringsskalaen, klingen og skruenøglerne kan opbevares
i venstre side af basen, og parallelanslaget kan
opbevares i højre side af basen. Klingebeskytteren, der
skal afmonteres ved panelskæring, kan opbevares bagpå
i højre side.
FUNKTIONSBESKRIVELSE
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at stikket er
taget ud af stikkontakten, før De justerer værktøjet eller
kontrollerer dets funktion.
Indstilling af snitdybde (Fig. 6)
Snitdybden kan indstilles ved at dreje på håndtaget. Drej
håndtaget med uret for at hæve klingen eller mod uret for
at sænke den.
BEMÆRK:
• Brug en lille dybdeindstilling ved skæring i tynde
materialer for at opnå et renere snit.
Indstilling af skråsnitsvinkel (Fig. 7)
Løsn låsearmen mod uret, og drej håndhjulet, indtil den
ønskede vinkel (0°–45°) er opnået. Viseren angiver
skråsnitsvinklen.
Når den ønskede vinkel er opnået, strammes låsearmen
med uret for at fastholde indstillingen.
FORSIGTIG:
• Sørg for at skrue låsearmen godt fast, når
skråsnitsvinklen er indstillet.
Indstilling af faste anslag
Værktøjet har faste anslag ved vinklerne 90° og 45° i
forhold til bordfladen. Benyt denne fremgangsmåde for at
kontrollere og indstille de faste anslag: (Fig. 8)
Drej håndhjulet så langt, som det er muligt. Placer en
trekantet lineal på bordet, og kontroller, om klingen
danner en vinkel på 90° eller 45° med bordfladen. Hvis
klingen befinder sig i en vinkel som vist i Fig. A, drejes
justeringsskruerne med uret. Hvis den befinder sig i en
vinkel som vist i Fig. B, drejes justeringsskruerne mod
uret for at indstille de faste anslag. (Fig. 9)
Når de faste anslag er justeret, indstilles klingen til 90° i
forhold til bordfladen. Indstil derefter viseren, så dens
højre kant er rettet ind efter 0°-gradsinddelingen. (Fig. 10)
Betjening af afbryderen
For kontakthåndtaget
FORSIGTIG:
• Kontroller altid, at der er slukket for værktøjet, før det
sluttes til stikkontakten.
For at starte værktøjet skal De blot løfte kontakthåndtaget.
Sænk kontakthåndtaget for at stoppe værktøjet. (Fig. 11)
Den monterede afbryderplade kan låses fast ved at sætte
hængelåsen gennem haspen i venstre side. (Fig. 12)
For knapafbryderen (Fig. 13)
FORSIGTIG:
• Kontroller, om der er tændt eller slukket for værktøjet
før betjeningen.
For at starte værktøjet skal De trykke på knappen ON ( I ).
Tryk på knappen OFF ( O ) for at slukke for værktøjet.
Ekstrabord (H)
Værktøjet er forsynet med et ekstrabord (R) i højre side af
hovedbordet. For at anvende ekstrabordet (H) skal De
løfte begge håndtag foran til højre, trække bordet (H) helt
ud og derefter sænke håndtagene for at fastgøre det. (Fig.
14 og 15)
Når ekstrabordet (H) anvendes, skal De placere
skalapladen på ekstrabordet efter at have løsnet skruen
med en skruetrækker, så den ligger i forlængelse af
skalapladen på hovedbordet. (Fig. 16)
Ekstrabord (bagpå) (Fig. 17)
For at anvende ekstrabordet (bagpå) skal De løsne
skruen i venstre side under bordet og trække det bagud til
den ønskede længde. Stram skruen igen, når bordet er
trukket ud til den ønskede længde.
BEMÆRK:
• Når ekstrabordet (bagpå) anvendes under brug af
parallelanslaget, skal underbordet (bagpå) trækkes
mindst 50 mm ud, så det ikke støder mod
parallelanslagets øverste ende.
Ekstrabord (V) (fås som tilbehør) (Fig. 18)
Ekstrabordet (V) (tilbehør) kan monteres i bordets venstre
side for at få bedre plads.
61