Beurer BF 700 Instrucciones Para El Uso página 57

Knoglemasse
Vores knogler gennemgår i lighed med resten af vores krop naturlige opbygnings-, nedbrydningsog æld-
ningsprocesser. Knoglemassen forøges hastigt i børneårene og når maksimum ved 30 – 40 års alderen.
Derefter mindskes knoglemassen igen, efterhånden som man bliver ældre. Med en sund kost (især cal-
cium og D-vitamin) og regelmæssig motion kan du et stykke hen ad vejen modvirke denne nedbrydning.
Med en målrettet opbygning af musklerne kan du styrke din knoglebygnings stabilitet yderligere. Vær
opmærksom på, at denne vægt ikke viser knoglernes calciumindhold, men beregner vægten af alle knog-
lernes bestanddele (organiske stoffer, uorganiske stoffer og vand). Det er næppe muligt at påvirke knogle-
massen, men den varierer en smule inden for de påvirkende faktorer (vægt, højde, alder, køn). Der findes
ingen anerkendte retningslinjer eller anbefalinger.
OBS!
Undgå at forveksle knoglemasse med knogletæthed. Knogletætheden kan kun bestemmes gennem
en medicinsk undersøgelse (fx computertomografi, ultralyd). Derfor kan denne vægt ikke bruges til
at drage konklusioner om ændringer af knoglerne og knoglernes hårdhed (fx knogleskørhed).
BMR
Det grundlæggende stofskifte (BMR = Basal Metabolic Rate) er den mængde energi kroppen har brug for
under fuldstændig hvile for at kunne opretholde de grundlæggende funktioner (f.eks. hvis man ligger sin
seng i 24 timer). Denne værdi afhænger primært af vægt, højde og alder.
Diagnosevægten viser BMR i enheden kcal/dag, og den bliver beregnet ud fra den videnskabeligt aner-
kendte Harris-Benedict-formel.
Denne mængde energi har kroppen under alle omstændigheder brug for, og den skal tilføres til kroppen i
form af mad. Hvis du i længere tid tilfører kroppen mindre energi, kan det være sundhedsskadeligt.
AMR
Arbejdsstofskiftet (AMR = Active Metabolic Rate) er den energimængde, som kroppen i aktiv tilstand for-
bruger pr. dag. Et menneskes energiforbrug stiger med tiltagende fysisk aktivitet og bestemmes i diagno-
sevægten vha. det indtastede aktivitetsniveau (1– 5).
For at holde den aktuelle vægt skal man tilføre kroppen den forbrugte energi igen i form af mad og drikke.
Hvis der over en længere periode tilføres mindre energi, end der forbruges, henter kroppen hovedsageligt
den manglende energi fra de opbyggede fedtdepoter, så vægten falder. Hvis der derimod over en længere
periode tilføres mere energi end det beregnede arbejdsstofskifte (AMR), er kroppen ikke i stand til at for-
brænde den overskydende energi, og så lagres overskuddet i kroppen som fedt, så vægten stiger.
Tidsmæssig sammenhæng mellem resultaterne
Vær opmærksom på, at det kun er den langsigtede trend, der har betydning. Kortsigtede vægtaf
vigelser inden for få dage skyldes som regel væsketab.
Tydningen af resultaterne sker ud fra ændringerne i den samlede vægt og i kropsfedt-, kropsvæske- og
muskelprocenterne samt ud fra den tidsperiode, disse ændringer strækker sig over. Der skal skelnes mel-
lem hurtige ændringer inden for dage, ændringer på mellemlangt sigt (inden for uger) og ændringer på
langt sigt (måneder).
Som grundregel kan gælde, at kortvarige ændringer i vægten næsten udelukkende er udtryk for ændringer
i væskeindholdet, mens ændringer på mellemlangt og langt sigt også kan angå fedt- og muskelprocenten.
• Hvis vægten kortvarigt falder, mens kropsfedtprocenten stiger eller forbliver den samme, skyldes det
blot, at du har tabt væske – fx efter træning, saunabesøg eller en slankekur, der kun tilsigter et hurtigt
vægttab.
• Hvis vægten stiger på mellemlangt sigt, mens kropsfedtprocenten falder eller forbliver den samme, er
det derimod muligt, at du har opbygget værdifuld muskelmasse.
• Hvis vægten og kropsfedtprocenten falder samtidigt, virker din slankekur – du taber fedtmasse.
• Ideelt understøtter du din slankekur med fysisk aktivitet, fitness- eller styrketræning. Dermed kan du øge
din muskelprocent på mellemlangt sigt.
• Kropsfedt, kropsvæske og muskelprocenter må ikke adderes (muskelvæv indeholder også bestanddele
af kropsvæske).
57