dig med sundhedspersonalet, når du vælger
infusionssætprodukt.
● Et unøjagtigt indstikssted eller forkert
håndtering af stedet kan føre til fysiske smerter,
påvirke absorbering af insulin eller forårsage
skade på produktet. Der kan også forekomme
andre problemer relateret til indstiksstedet.
● Anvend et indstikssted som anbefalet af
sundhedspersonalet. Valget af indstikssted
afhænger af behandlings- og patientspecifikke
faktorer. Kontrollér, at indstiksstedet ikke har
hudirritationer som f.eks. rødmen, arvæv,
blødning osv. Du må ikke stikke ind i en muskel
eller over en knogle. Det kan give smerter eller
beskadige produktet. Udskift infusionssættet
og anvend et nyt indstikssted, hvis dette
forekommer.
● Fjern om nødvendigt kropsbehåring omkring
indstiksstedet for at sikre, at den selvklæbende
tape sidder fast på huden.
● For at undgå at stoppe tilførsel af insulin, hvilket
kan føre til højt blodsukker, må du ikke bruge
et indstikssted, hvor beklædningsgenstande
kan skubbe til eller trække i infusionssættet. Et
indstikssted som f.eks. under en bukselinning
kan give problemer med sættet, inklusive
(men ikke begrænset til) frakobling af slangen,
udtrækning af kanylen eller knæk på slangen,
som alle kan afbryde tilførsel af insulin.
● Du må ikke flytte infusionssættet til et
andet sted på kroppen. Det kan beskadige
den selvklæbende tape, hvis du flytter
infusionssættet. Udskift infusionssættet, hvis
tapen er beskadiget.
● Bortskaf indstiksenheden i en korrekt beholder
til skarpe genstande i henhold til lokale love.
Der er en nål i indstiksenheden. Ukorrekt
bortskaffelse kan forårsage utilsigtet nålestik.
● Undgå at røre ved en brugt blød kanyle. Et
brugt infusionssæt er smitsomt affald. Bortskaf
et brugt infusionssæt i en korrekt beholder i
henhold til lokale love.
● Kontrollér dit blodsukker, når du ikke
er forbundet med pumpen. Spørg
sundhedspersonalet, hvordan du skal korrigere
for oversprunget insulin, og hvor længe
pumpen kan være frakoblet.
● Du skal altid kontrollere dit blodsukker mellem
en og tre timer, efter du har stukket et nyt
infusionssæt ind. Formålet er at bekræfte
nøjagtig tilførsel af insulin. Det kan føre til højt
eller lavt blodsukker, hvis tilførslen af insulin
ikke er nøjagtig.
● Kontrollér dit blodsukker flere gange i
løbet af dagen, eller som anbefalet af
sundhedspersonalet.
● Du skal holde nøje øje med dine
blodsukkerniveauer, når infusionssættet er
frakoblet og efter at det er tilsluttet igen.
● Opbevar og håndter insulin i henhold til
producentens anvisninger.
Opbevaring
Opbevar infusionssæt på et køligt, tørt sted
ved stuetemperatur. Du må ikke opbevare
infusionssæt i direkte sollys. Du må ikke opbevare
infusionssæt under fugtige forhold.
Yderligere oplysninger til
sundhedspersonale
● Overvej behandlings- og patientspecifikke
faktorer ved valg af indstikssted.
● Længden af den bløde kanyle skal baseres
på behandlings- og patientfaktorer som
f.eks. fysiologi og aktivitetsniveau. Hvis den
bløde kanyle er for lang, kan det medføre
smerter, eller at der stikkes ind i knogler
eller muskler. Hvis den bløde kanyle er for
kort, kan det medføre lækage eller irritation
på indstiksstedet. I begge situationer
skal infusionen stoppes, og en ny blød
kanylelængde skal stikkes ind på et nyt
indstikssted.
● Informér patienten om det korrekte valg af
indstikssted i forhold til den bløde kanyles
længde.
Garanti
For at få information om produktgaranti
bedes du kontakte den lokale hjælpelinje eller
repræsentant, eller du kan besøge:
www.medtronicdiabetes.com/warranty
©2019 Medtronic MiniMed, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. MiniMed og
Mio er varemærker tilhørende Medtronic MiniMed, Inc.
39