PROFESSIONAL UV-C Ø 110 mm
Brugsanvisningen skal gennemlæses omhyggeligt, før apparatet installeres. Pas på: apparatet indeholder
glas, så vær forsigtig!! Når der udføres vedligeholdelse/reparation, skal stikket tages ud af stikkontakten!
Funktion
UV-C apparatet sørger på en effektiv og miljøvenlig måde for rent vand. Vandet pumpes til UV-C apparatet af en pumpe.
Her behandles det med UV-C stråler med en bølgelængde på 253,7 nanometer, produceret af en speciel lampe. Denne
stråling neutraliserer bakterier, virusser og primitive organismer og forhindrer formeringen af dem. På grund af
apparatets længde bestråles vandet i ekstra lang tid. Ydermere reflekterer indersiden af rustfrit stål UV-C lyset, således
at effektiviteten øges med op til 35%. Hvis der skal opnås et optimalt resultat, skal apparatet normalt være tændt hele
døgnet i den periode, hvor det ikke fryser..
• Op til 35% mere UV-C bestråling takket være reflektering
• Rustfrit stål indvendigt
• UV-C lampe
• Sørger for frisk, rent og klart vand
• Desinficerer vandet på en effektiv og sikker måde
• Holder skimmel-, bakterie- og algevækst under kontrol
• Beskytter fisk og planter mod sygdomskim
• Renser (dam)vandet uden brug af kemikalier
• Gør dammen klar i løbet af 14 dage
• Ved brug i svømmebassin kan anvendelse af klor og andre kemikalier kan reduceres med 80%
• Hindrer klorlugt og irritation af huden og øjnene (røde øjne)
• Bedre for miljøet, sammenlignet med andre desinficerende midler
Anvendelse i havedam:
UV-C Professional sørger ikke alene for klart vand, også tilsætningen af kemikalier og helbredende midler kan reduceres
drastisk. Man behøver ikke så ofte at tilsætte specielle helbredende midler, fordi effekten af apparatet dræber skadelige
sygdomskim i vandet. For at sikre optimale resultater, anbefales det at bruge UV-C Professional i kombination med et
mekanisk/biologisk filter.
Anvendelse i svømmebassin:
UV-C Professional er konstrueret til højt tryk og kan bruges i kombination med sandfiltre og svømmebassinpumper.
Takket være UV-C Professional's enorme effektivitet, kan man markant reducere brugen af kemikalier (især klor).
Anvendelse til industrielle formål:
Procesvand kan også desinficeres ved at bruge UV-C Professional. UV-C har i mange år været en anerkendt desinficerings-
metode og bruges i stort omfang i industrien for hindre vækst af bakterier og virusser i vandet.
Sikkerhed
- Dette apparat producerer skadelige stråler. Direkte kontakt kan være skadelig for øjne og hud.
- Hvis dele beskadiges (især kvartsglasset), må apparatet ikke bruges.
- Hvis der ikke strømmer vand gennem apparatet, skal det slukkes.
- I tilfælde af permanent tilslutning til lysnettet skal det lokale elselskabs forskrifter følges. I tilfælde af tvivl om korrekt
installation bør man spørge en autoriseret installatør eller elselskabet.
- Hvis der er risiko for frost om vinteren, skal apparatet fjernes.
- Dette apparat må ikke nedsænkes i vand.
- Ledningen til apparatet kan ikke udskiftes. Hvis ledningen beskadiges, skal hele apparatet kasseres.
- Apparatet har jording.
- Lampen vil være varm ca. 10 minutter efter, apparatet er blevet slukket.
Montering af jording (Tegning 1)
1 Før trækaflastningen (F) monteres på bolten (A), skal kablet (B) først trækkes gennem trækaflastningen (F). Anbring
trækaflastningen (F) ca. 10 cm fra øjet (H) på jordingskablet (B).
2 Sæt øjet (H) på kablet (B) over bolten (A), som sidder på huset.
3 Sæt derefter en stjernefjederskive (C), sekskantmøtrik (D) og igen en stjernefjederskive (E) på øjet (H).
4 Fastgør trækaflastningen (F) ovenpå, så der er en sløjfe med Ø 5 cm.
5 Til sidst skrues låsemøtrikken (G) på bolten (A).
6 Når de forskellige ting er sat på jordingsbolten (A) i den rigtige rækkefølge, kan møtrikken (G) strammes til med en
gaffel- eller ringnøgle nummer 8. Trækaflastningen kan revne, hvis møtrikken strammes for meget til. (Den gennemsigtige
møtrik, som blev sat sidst på bolten, har ikke nogen funktion og kan smides væk.)
Installation af type TL 55 Watt (Tegning 2/2a)
Dette apparat må ikke nedsænkes i vand. Skal installeres uden for dammen eller svømmebassinet. Når der bruges
medikamenter, skal apparatet slukkes.
1 Apparatet skal placeres således, at det er nemt at komme til i forbindelse med vedligeholdelse og demontage (ved UV-C
enheden skal der være ca. 1 meter fri afstand omkring).
2 Monter enheden LODRET i kredsløbet, lim pvc-rørene i åbningerne (K) på ø 110 mm. For god vedhæftning anbefales
det at slibe pvc-rørene lidt med sandpapir, før der smøres lim på. Kontroller altid systemet for gennemstrømning og
lækage.
3 Sæt stikket til UV-C apparatet i en stikkontakt med jording og tilkoblet hfi-relæ.
4 Apparatet startes ved at trykke på knappen (L) på forkoblingsenheden (se tegning 2a).
5 Apparatet slukkes ved at tage stikket ud af stikkontakten/slukke på stikkontakten (ikke ved at trykke på knappen (L)).
Montage/Demontage/Vedligeholdelse af type TL 55 Watt (Tegning 2/3/3a)
Strømmen skal afbrydes, når der udføres vedligeholdelse/demontage! Apparatet skal rengøres 2 gange om året. Hvis
algevæksten og/eller kalkafsætningen øges, skal kvartsglasrøret med lampen rengøres. Det specielle lysstofrør skal
udskiftes efter hver 8.000 timer. De 8 O-ringe skal udskiftes 1 gang om året (2 i låget og 6 i lampen/glasholderen (se
tegning 3a)). Et komplet sæt O-ringe kan købes, hvor apparatet er købt.
1 Lad vandet strømme ud af apparatet.
2 Skruedækslerne (N) i begge ender af apparatet skrues af, dækslerne tages af huset og de hvide fatninger (O) tages af.
3 Nu trækkes lampe-/glasholderen (P) forsigtigt ud i den ene ende. Så snart denne del er ude af huset, kan den anden
lampe-/glasholder tages ud. Og nu følger glasset og lampen med ud af huset.
4 Rengør huset og kvartsglasset og udskift lysstofrøret om nødvendigt.
5 Ved installation/udskiftning af lampen, skal lampe/glasholderne altid smøres med O-ringfedt.
6 Når lampen og kvartsglasset sættes i igen, skal huset anbringes lodret. Så undgår man nemlig at beskadige lampe og
kvartsglas.
7 Brug ikke magt! Hvis kvartsglasset ikke går nemt i holderen, skal det igen anbringes i lodret position.
Hvis huset eller den elektriske del skal udskiftes, skal jordingen først løsnes fra huset. Før der monteres nyt hus eller
elektrisk del, skal man læse afsnittene Installation og Demontage. Pas på, at de forskellige dele til jordingen ikke bliver
væk. De følger nemlig ikke med nyt hus eller elektrisk del. Er man i tvivl om den elektriske tilslutning, bør man kontakte
en autoriseret elinstallatør.
DK