Montering af jordkabel (Tegning 1)
1 Før trækaflastningen (F) monteres på bolten (A), skal kablet (B) først trækkes gennem trækaflastningen (F). Anbring trækaflastningen (F)
ca. 10 cm fra øjet (H) på jordingskablet (B).
2 Sæt øjet (H) på kablet (B) over bolten (A), som sidder på selve Ionizeren.
3 Sæt derefter en stjernefjederskive (C), sekskantmøtrik (D) og igen en stjernefjederskive (E) på øjet (H).
4 Fastgør trækaflastningen (F) ovenpå, så der er en sløjfe med Ø 5 cm.
5 Til sidst skrues låsemøtrikken (G) på bolten (A).
6 Når de forskellige ting er sat på jordingsbolten (A) i den rigtige rækkefølge, kan møtrikken (G) strammes til med en gaffel- eller ringnøgle
nummer 8. Trækaflastningen kan revne, hvis møtrikken strammes for meget til. (Den gennemsigtige møtrik, som ved levering er skruet på
bolten (A), har ikke nogen funktion og kan smides væk.).
Installation af apparatet (Tegning 2)
Dette apparat må ikke nedsænkes i vand. Skal altid installeres uden for bassinet. Sørg for, at der altid strømmer vand gennem enheden, når
lampen er tændt. Blue Lagoon UV-C Ionizer må ikke installeres efter pH-regulatoren i installationen til svømmebassinet. Det er bedst at
installere den efter pumpen og filteret.
1 Bestem, hvor apparatet skal installeres.
2 Monter enheden i kredsløbet ved hjælp af den tre-delte kobling (I).
3 Monter de medfølgende rørklemmer (O) på et fast sted, fastgør enheden i rørklemmerne og stram den tre-delte kobling (I) til. Sørg for, at
der er tilstrækkelig plads (ca. 1 meter) til, at lampen (K) / kvartsglasset (M) kan tages af i forbindelse med udskiftning og/eller
vedligeholdelse.
4 Sæt forsigtigt Blue Lagoon UV-C lampen i kvartsglasset (M). Fastgør lampen (K) i lampeholderen (L) og skru møtrikken (N) på enheden
med hånden.
5 Start pumpen og kontroller systemet for gennemstrømning og lækage. Vær opmærksom på, at tætningsringene (P) sidder rigtigt, både
ved tilslutningerne og kvartsglasset (se tegning 2).
6 Sæt stikket til UV-C apparatet i en stikkontakt med jording og tilkoblet hfi-relæ. Kontroller gennem de gennemsigtige dele, om lampen
lyser.
7 Apparatet slukkes ved at tage stikket ud af stikkontakten/slukke på stikkontakten.
8 Sørg for, at der er ca. 1 meter fri afstand, så lampen (K) / kvartsglasset (M) kan tages af i forbindelse med udskiftning og/eller
vedligeholdelse. Og mindst 30 cm på undersiden for udskiftning af kobberenheden (U).
Demontage / Vedligeholdelse / Udskiftning kobber & lampe
Strømmen skal afbrydes, når der udføres vedligeholdelse/demontage! Apparatet skal rengøres hver tredje måned. Hvis algevæksten og/eller
kalkafsætningen øges, skal kvartsglasrøret (M) med lampen rengøres. Kobberenheden kan være brugt op hurtigere på grund af
udefrakommende påvirkninger. I forbindelse med rengøring skal man derfor kontrollere kobberenheden. Den specielle Blue Lagoon UV-C
lampe og kobberenheden skal ved normal brug udskiftes efter 2 badesæsoner. Det indvendige af rustfrit stål rengøres med en blød børste.
1 Løsn den tre-delte kobling (I) og lad vandet løbe ud af apparatet.
2 Skruedækslet (N) løsnes og træk det lidt op sammen med lampen. Lampen løsgøres forsigtigt fra lampeholderen (K). Når den er ude af
holderen, trækkes den forsigtigt ud af kvartsglasset. Man skal være meget forsigtig, for delene er meget skrøbelige.
3 Kvartsglasset (M) tages forsigtigt af med en stor, flad skruetrækker (se tegning 3). Brug ikke magt!
4 Rengør kvartsglasset med et egnet middel. Vi anbefaler et rengøringsmiddel på basis af citronsyre. Brug altid en blød klud for at rengøre
glasset, undgå at lave ridser.
5 Når kvartsglasset sættes i igen, skal man sørge for, at tætningsringene (P) sidder rigtigt; skub derefter enden af kvartsglasset forsigtigt i
holderen (Q) i bunden (se tegning 4). Brug ikke magt!
6 Kobberenheden (U) (se tegning 3) udskiftes ved med en skruetrækker at skrue kronemuffens (S) beskyttelseskappe (R) åben, og
ledningerne tages af kronemuffen. Derefter skrues skruedækslet (T) på undersiden af apparatet løs. 3 Kobberenheden tages forsigtigt af
med en stor, flad skruetrækker (se tegning 3). Brug ikke magt! Derefter sættes en ny kobberenhed i apparatet, og ledningerne forbindes
igen via kronemuffen (se tegning 5) . Sørg for, at farverne på ledningerne stemmer overens: blå til blå, brun til brun. Til sidst strammes
skruerne til kronemuffen til. Kronemuffens beskyttelseskappe sættes tilbage på plads. Kontroller, om den sorte manchet på begge kabler
når langt nok ind i forbindelsesstykket og skru dækslet på.
34