Monteringsanvisning Side - Truma APC 310 Instrucciones De Uso Instrucciones De Montaje

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 40
Monteringsanvisning
Sikkerhedsanvisningere
I dette apparat er der indbygget komponenter, der kan
danne gnister eller lysbuer!
Montering og tilslutning af elektriske apparater bør principielt
foretages af kvalificeret fagpersonale!
Sørg for, at strømtilførslen er afbrudt! Træk netstikket ud!
Anvend kun forskrevne ledningsdiametre og sikringsstyrker!
Installationen af apparatet skal svare til de tekniske og admi-
nistrative bestemmelser i det pågældende anvendelsesland
(f.eks. EN 1648). Nationale forskrifter og regulativer skal
overholdes.
Montering
(Se side 2, figura B).
Inden ibrugtagningen skal APC 310 tilsluttes til APS 400-K.
Apparatet skal opstilles så det er beskyttet mod fugtighed.
Opstillingsstedet skal være rent, tørt og godt ventileret. Under
drift kan kabinettet opvarmes til ca. 80 °C.
Vær opmærksom på, at ventilationsslidserne holdes fri!
Utilstrækkelig ventilation kan medføre overophedning af
apparatet!
Montagekassen til apparatet skal være forsynet med ventilati-
onsslidser foroven og på siden, som tilsammen har en samlet
åbning på 100 cm².
Stiger temperaturen i apparatet pga. manglende luftcirkula-
tion eller for høj omgivelsestemperatur, reduceres ladestrøm-
men automatisk trinvist.
Batterier med flydende elektrolyt skal placeres i en separat
kasse med en udluftning udadtil. Ved gelé- og AGM-batterier
er en separat kasse ikke nødvendig. Batteriproducentens in-
stallationsforskrifter skal overholdes.
Fastgør apparatet sikkert med fire skruer (diameter 5 – 6 mm
– ingen undersænkhovedskruer). Skruelængde og drejemo-
ment afhængig af underlaget.
Håndtering af trækfjederklemmer
Forbered tilslutningskablet. Kabelenden til de små trækfje-
derklemmer skal afisoleres 8 – 9 mm. Kabelenderne til bat-
teritilslutningerne (store trækfjederklemmer) skal afisoleres
12 – 13 mm. Ledningsmuffer er ikke nødvendige.
Trækfjederklemmen kan åbnes ved hjælp af en passende
stjerneskruetrækker.
Hertil fører du stjerneskruetrækkeren ind i den øverste, kva-
dratiske åbning og trykker trækfjederklemmen op. Fjederens
klemmedel i den nederste, runde åbning svinger derved op.
Før kablet ind i trækfjederklemmen til isoleringen (nederste,
runde åbning) og træk stjerneskruetrækkeren ud. Trækfjeder-
klemmen lukker og kablet er klemt sikkert fast.
Gentag dette ved alle tilslutninger på klemmerne X1a/b, X5,
X6 og X11a/b.
Vær opmærksom på, at kabelenderne sidder godt fast i
trækfjederklemmerne!
Tilslutning
Sørg inden tilslutning eller adskillelse af ledninger for, at
strømmen er alpolet afbrudt! Dertil trækkes net-, og om
nødvendigt koblingsstikket til trækkøretøjet ud og batterikab-
lerne afmonteres.
Ledningslængder og diameter
Udførelse iht. EN 1648-1 og VDE 0100, del 721.
Ledningslængden på forbindelsen mellem APS 400-K og
APC 310 må maksimalt være 0,45 m.
Tilslutning af energikilde / strømforbruger
Tilslut apparatet iht. tilslutningsplanen til energikilden
(f.eks. batteri, generator, oplader) og til strømforbrugerne
(f.eks. køleskab). Vær opmærksom på rigtig polaritet.
Anbring sikringerne i nærheden af energikilden (f.eks.
batteri, generator, oplader). Anvend kun forskrevne led-
ningsdiametre og sikringsstyrker!
Betjeningspanel
Der fås et passende betjeningspanel til dette apparat. Spørg
din forhandler. Dette betjeningspanel har en integreret hoved-
afbryder. En separat hovedafbryder, bliver funktionsløs ved
tilslutningen af betjeningspanelet.
Truma temperaturføler
Hvis du bruger en temperaturføler til batteri II, klæber du tem-
peraturføleren på endefladen af batteri II (forsyningsbatteri).
Hertil fjerner du beskyttelsesfolien på temperaturfølerens klæ-
bepunkt og trykker den kraftigt fast på den ønskede position
på batteri II (se beskrivelse af temperaturføler). Stik tempera-
turfølerens kabel på apparatets temperaturfølertilslutning.
For en temperaturreguleret batteriladning anbefaler vi
brugen af en Truma temperaturføler, især ved AGM-bat-
terier. Spørg din forhandler.
Omskifter batteritype
Indstil den anvendte batteritype (AGM, Gel, Liquid = flydende
elektrolyt) på omskifteren til dit batteri II.
Tilslutning hovedafbryder
Ved brug af et APC 310 uden udvidelse med et betjeningspa-
nel sættes stikket til den separate hovedafbryder på den 2-po-
lede tilslutning på APC 310 modulet.
Kabelfiksering
Alle ledninger (f.eks. til energikilder, forbrugere og tilbehør)
skal sikres med kabelbindere (se side 3, figura D).
Afsluttende arbejder
– Kontrollér om alle tilslutninger sidder ordentligt fast.
– Tilslut batterier.
– Etablér forbindelsen med 230-V-vekselstrømnettet via kold-
apparatstikket på APS 400-K.
– Anbring klemmeafdækningen.
Tilslutningsplan
Se side 3, figura D.
39

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido