Brugsanvisning til Bair Hugger model 750 temperaturreguleringsenhed
Indledning
Beskrivelse af Total Temperature Management udstyret
Bair Hugger Total Temperature Management udstyret består af en model 750
luftopvarmet temperaturreguleringsenhed (kan leveres med rullestativ og lagenclips)
og Bair Hugger engangskomponenter, herunder luftopvarmede tæpper og 241
væskevarmespiralen. Model 750 temperaturreguleringsenheden kan anvendes overalt
på klinikker og hospitaler og også på operationsstuer til at holde patienter varme.
Dette hæfte omfatter brugsanvisning og specifikationer for model 750 temperatur-
reguleringsenhed. Anvisning i brug af Bair Hugger tæpper og 241 væskevarmespiral
sammen med model 750 temperaturreguleringsenhed står i brugsanvisningen, der
følger med hver af disse engangskomponenter.
Indikationer
Bair Hugger Total Temperature Management udstyr model 750 er beregnet til at
forebygge og behandle hypotermi og opvarme kolde og kulderystende patienter,
og det bør altid anvendes i situationer, hvor patienten kan komme til at fryse.
Kontraindikationer
Der må ikke anvendes varme på underekstremiteterne under afklemning af aorta.
Det kan medføre forbrænding, hvis iskæmiske lemmer opvarmes.
Advarsler
• Patienter må aldrig behandles med temperaturreguleringsslangen alene, da det
ellers kan medføre forbrænding. Slangen skal altid tilsluttes et Bair Hugger
tæppe, inden hudtemperaturreguleringsterapi påbegyndes.
• Luftopvarmningsenheden må ikke anvendes over transdermale medikamenter.
Det kan medføre øget medicinindgift med efterfølgende patientskade eller død.
• Giv ikke varmebehandling når der anvendes en intra-aortisk ballon, da det kan
medføre varmeskade hvis der påføres varme til iskæmiske lemmer.
• Brug kun Bair Hugger engangskomponenter sammen med model 750 tempera-
turreguleringsenheden. Denne temperaturreguleringsenhed er fremstillet til
forsvarlig drift med Bair Hugger engangskomponenter. Anvendelse sammen
med andre produkter end Bair Hugger produkter kan give forbrænding.
Producenten og/eller importøren afstår i fuld udstrækning efter loven fra alt
ansvar for forbrændinger, som er opstået, fordi enheden er blevet brugt sammen
med produkter, som ikke er fra Bair Hugger.
133