hjerte-lunge-redning via apparatets stempel. Håndtaget er udstyret med en trykmåler, der viser trykpåvirkningen
under både trykbelastning og -aflastning af thorax (thoraxvæggens rekylkraft).
Håndtaget på ResQPUMP er udstyret med en indbygget, batteridreven metronom, der guider redderen til den
korrekte trykbelastning og -aflastningsfrekvens. Metronomen udsender to lydsignaler med samme varighed - et
lavt lydsignal og et højt lydsignal. Lydsignalet (indstillet til 80/minut) guider redderen til hhv. trykbelastning og
-aflastning med den korrekte frekvens og den samme varighed (50 % driftsperiode). Denne lidt langsommere
frekvens tillader ekstra fyldetid til forbelastning.
5.
BRUGSVEJLEDNING
Korrekt anvendelse af ResQPUMP er vist på Figur b - h.
5.1
Apparatets placering
ResQPUMPs trykbelastningspunkt er det samme som ved almindelig, manuel hjerte-lunge-redning (figur c).
Placer sugekoppen i midten af sternum (på blottet hud) imellem brystvorterne. Sørg for, at kanten af sugekoppen
ikke rager ud under processus xiphoideus, da dette kan resultere i utilstrækkelig sugeevne og/eller ribbensskade.
5.2
Redderens placering
Knæl ned tæt ved patientens side. Reddere, der er mindre i højden, kan finde det fordelagtigt at placere en
pude eller lignende under knæene. Hvis patienten er sengeliggende (med et hårdt underlag under torso), skal
redderen stå oprejst på en platform i passende højde. Grib fat om ResQPUMPs håndtag med begge hænder, og
placer håndrødderne tæt ved måleren med håndleddene let bøjede (figur d).
5.3
Trykbelastninger
Påfør trykbelastning af thorax til den anbefalede dybde (f.eks. 5 cm eller 2"), overvåg trykmåleren og noter dig
den trykkraft, der kræves for at opnå den pågældende dybde, og anvend derefter trykkraftmålet som indikator.
Den påkrævede trykkraft vil variere afhængig af, hvor føjelig thorax er. Påfør trykbelastning med skuldrene
lige over sternum og strakte arme (figur e). Brug de store lårmuskler til at påføre trykbelastning, og bøj i
hoften. Påfør trykbelastning med en frekvens på 80/min., og brug metronomen til at guide dig til den korrekte
trykbelastningsfrekvens. Start og stop metronomen ved at trykke på den røde knap på trykmåleren (figur f).
Påfør trykbelastning af thorax på det første lydsignal, og påfør trykaflastning på det andet lydsignal.
Spidsen af den røde pil indikerer den påførte trykkraft (figur f). Den omtrentlige trykkraft, der kræves for at
påføre trykbelastning af thorax svarende til 5 cm, er som følger:
• Trykkraft på 30 kg: Blød/føjelig thorax
• Trykkraft på 30 - 40 kg: Thorax med middelsvær/gennemsnitlig føjelighed (figur f)
• Trykkraft på 50 kg: Stiv/ueftergivelig thorax
Når det afgjort, hvor stor trykkraft, der kræves for at påføre trykbelastning af thorax til den korrekte dybde, kan
trykkraftmålet bruges som indikator for de efterfølgende trykbelastninger.
5.4
Trykaflastninger
For at tillade automatisk trykaflastning skal man holde armene strakte og bruge de store lårmuskler til at påføre
trykaflastning samtidig med, at man bøjer i hoften (figur g). Forsøg at påføre trykaflastning (løfte) thorax, indtil
spidsen af den røde pil på trykmåleren er ud for -10 kg (figur h). Denne opadgående trykkraft skal påføres for at
opnå den komplette virkning af automatisk trykaflastning. Overvåg trykmåleren og sugekoppen nøje under brug.
Hvis sugekoppen løsner sig, skal den genplaceres ved den næste trykbelastning. Ved den næste trykaflastning
skal man derefter løfte, indtil lige før sugekoppen løsner sig, men den påførte trykaflastning må ikke overstige
-10 kg. Brug en 50 % driftsperiode med det samme tidsforbrug til hhv. trykbelastning og -aflastning.
5.5
Fjernelse af sugekop
Løft op i kanten af sugekoppens tætningsring for at frigive vakuummet under sugekoppen. Dette løsner
sugekoppen fra patientens thorax.
5.6
Andet
1. Skift arbejdsgang for ACD-CPR hvert 2. minut (eller oftere) for at undgå træthed.
2. Hvis patienten har genoprettet naturlig cirkulation, skal man indstille brugen af ResQPUMP. Hvis patientens
hjerte går i stå igen, skal man genoptage ACD-CPR igen med det samme.
3. Hvis man får problemer med fæstnelse af sugekoppen til patientens thorax, skal man justere vinklen af
ResQPUMP på thorax for at opnå tilstrækkelig forsegling. Hvis man ikke er i stand til at fæstne sugekoppen
til patientens thorax med trykaflastning på 10 kg, skal man påføre trykaflastning (løfte) med mindre kraft
ved den næste trykaflastning. Det kan være nødvendigt at barbere håret midt på thorax af for at opnå en
god fæstnelse af sugekoppen. BEMÆRK: Hvis man fortsat har problemer med fæstnelse af sugekoppen til
patientens thorax, kan ResQPUMP stadig anvendes til trykbelastninger (med deaktiveret metronom) uden at
forårsage yderligere patientskade, så længe det ikke kompromitterer kvaliteten af hjerte-lunge-redningen.
41
Dansk