Bemærk: I valget af sensorsted skal der gives prioritet til en ekstremitet,
der ikke har påsat et arterielt kateter, en blodtryksmanchet eller
en intravaskulær infusionsforsyning.
3. MAXN skal vikles godt, men ikke for stramt, omkring foden eller
fingeren. Vinduerne skal vende mod hinanden.
4. Sæt MAXN i oximeteret, og tjek, at den fungerer rigtigt som beskrevet i
oximeterets brugsanvisning.
Bemærk: Hvis sensoren ikke opfanger pulsen korrekt, er den måske
placeret forkert — eller sensorstedet er måske for tykt, tyndt
eller for dybt pigmenteret eller på anden vis dybt farvet (f.eks.
pga. eksternt påført farvning, såsom neglelak, farvestof eller
pigmenteret creme) til, at der kan slippe lystransmission
igennem. Hvis nogle af disse forhold er til stede, skal sensoren
sættes på et andet sted, eller der bør vælges en alternativ
Nellcor™-sensor til brug på et andet sted.
genanvendelse
MAXN kan genbruges på samme patient, hvis den klæbende tape hæfter
uden at glide af.
Medleverede klæbende "pletter" bruges til genanvendelse. Placer en
gennemsigtig plet over hvert vindue som vist, og fjern derefter det
beskyttende papir, der dækker hver plet. Sensoren kan nu sættes på den
samme patient igen. (4)
ADvARsLeR
1. MAXN eller andre oximetri-sensorer må ikke anvendes under
MR-scanning. Ledning af strøm kan give forbrændinger. Desuden
kan MAXN påvirke MR-billedet, og MR-enheden kan påvirke
oximetri-målingernes nøjagtighed.
FORsIgTIgHeDsRegLeR
1. Hvis den sterile emballage er beskadiget, må indholdet IKKE
resteriliseres. Overhold de stedlige reglementer og instrukser
vedrørende bortskaffelse eller genbrug af sensorer.
2. Hvis MAXN ikke er sat rigtigt på, kan det give forkerte målinger.
3. Selvom MAXN er konstrueret til at reducere påvirkning fra det
omgivende lys, kan stærkt lys forårsage unøjagtige målinger. I sådanne
tilfælde tildækkes sensoren med ugennemsigtigt materiale.
4. Det skal tjekkes rutinemæssigt, at der er blodcirkulation distalt i
forhold til sensorstedet. Stedet skal inspiceres hver 8. time for at sikre,
at sensoren sidder fast, at påsætningstrykket er korrekt, at huden er
intakt og at optikken er rettet ind. Hvis huden ændrer karakter, så flyt
sensoren hen på et andet sted. Hvis sensoren anvendes forkert med for
højt tryk, kan trykskader forekomme.
5. Intravaskulære farvestoffer eller eksternt påført farvning, såsom neglelak,
farvestof eller pigmenteret creme, kan føre til unøjagtige måleresultater.
6. For megen bevægelse kan forstyrre ydeevnen. Prøv i så fald at holde
patienten stille, eller flyt sensoren hen på et sted, der bevæges mindre.
7. Sensoren må ikke sænkes ned i vand eller rengøringsopløsninger. Må ikke
resteriliseres. Nedsænkning i væske eller resterilisering kan skade sensoren.
30
30