• At ingen aktive elektriske komponenter og ledninger udsættes under opladning,
genopretning eller rensning af systemet.
• At der er kontinuitet i jordforbindelsen.
2
REPARATIONER TIL FORSEGLEDE KOMPONENTER
2.1 Under reparationer til forseglede komponenter skal alle elektriske forsyninger
afbrydes fra det udstyr, der arbejdes på, før enhver fjernelse af forseglede dæksler
mv. Hvis det er absolut nødvendigt at have en elforsyning koblet til udstyret under
service, skal en permanent metode til lækagedetektering placeres på det mest
kritiske punkt for at advare om en potentielt farlig situation.
2.2 Der skal især lægges vægt på følgende for at sikre, at kabinettet ved arbejde
på elektriske komponenter ikke ændres på en sådan måde, at beskyttelsesniveauet
påvirkes. Dette skal omfatte skader på kablerne, for mange tilslutninger, terminaler,
der ikke er lavet efter de originale specifikationer, beskadigelse af forseglinger,
ukorrekt montering af dele mv.
Sørg for, at apparatet er monteret sikkert.
Sørg for, at forseglinger eller tætningsmaterialer ikke er nedbrudt, så de ikke
længere kan forhindre indtrængen af brandfarlige atmosfærer. Reservedele skal
være i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer.
BEMÆRK Anvendelsen af et siliciumforseglingsmiddel kan påvirke effektiviteten af
visse typer lækagepåvisningsudstyr. Sikre komponenter skal ikke isoleres før arbejdet.
3
REPARATION TIL SIKRE KOMPONENTER
Anvend ikke permanente induktive eller kapacitansbelastninger til kredsløbet uden
at sikre, at dette ikke overstiger den tilladte spænding og strøm, der er tilladt for det
anvendte udstyr.
Sikre komponenter er den eneste type, der kan arbejdes på i nærværelse af
brandfarlig atmosfære. Testapparatet skal have den korrekte spænding.
Udskift kun komponenter med reservedele, som er angivet af fabrikanten. Andre
reservedele kan resultere i antændelse af kølemiddel i atmosfæren fra en lækage.
4
KABELFØRING
Kontroller, at kablerne ikke er udsat for slitage, korrosion, for højt tryk, vibrationer,
skarpe kanter eller andre negative miljøvirkninger. Kontrollen skal også tage hensyn
til virkningerne af aldring eller kontinuerlige vibrationer fra kilder som kompressorer
eller ventilatorer.
5
PÅVISNING AF BRANDFARLIGE KØLEMIDLER
Under ingen omstændigheder må potentielle antændelseskilder anvendes til søgning
efter eller påvisning af kølemiddellækager. En halogenfakkel (eller en anden
detektor, der bruger åben ild) må ikke anvendes.
6
METODER TIL PÅVISNING AF LÆKAGE
Følgende metoder til påvisning af lækage er acceptable for systemer indeholdende
brændbare kølemidler. Elektroniske lækagedetektorer skal bruges til at detektere
brandfarlige kølemidler, men følsomheden er muligvis ikke tilstrækkelig eller kan
kræve genkalibrering. (Detektionsudstyr skal kalibreres i et kølemiddelfrit område.)
Sørg for, at detektoren ikke er en potentiel antændelseskilde, og at den er egnet til
det anvendte kølemiddel. Lækagepåvisningsudstyret skal indstilles til en procentdel
af LFL for det anvendte kølemiddel og skal kalibreres til det anvendte kølemiddel, og
den passende procentdel af gas (maks. 25 %) bekræftes.
Lækagepåvisningsvæsker er egnede til brug sammen med de fleste kølemidler, men
brug af vaskemidler, der indeholder klor, skal undgås, da klor kan reagere med
kølemidlet og korrodere kobberrøret.
Hvis der er mistanke om lækage, skal alle flammer fjernes/slukkes.
Hvis der opdages en lækage af kølemiddel, der kræver lodning, skal alt kølemiddel
udvindes fra systemet eller isoleres (ved at lukke ventilerne) i en del af systemet væk
fra lækagen. Oxygenfrit nitrogen (OFN) skal derefter renses gennem systemet både
før og under lodningsprocessen.
7
FJERNELSE OG RENSNING
Ved indgreb i kølekredsløbet for at foretage reparationer eller til andre formål,
skal der anvendes konventionelle procedurer. Det er imidlertid vigtigt, at bedste
praksis med hensyn til brændbarhed følges. Følgende procedure skal følges: fjern
kølemidlet; rens kredsløbet med inert gas; tøm det; rens det igen med inert gas; åbn
kredsløbet ved skæring eller lodning.
5
40