Sikkerhedsanvisninger
Firmaet OASE har konstrueret dette apparat iht. til seneste teknologi og gældende sikkerhedsforskrifter. Alligevel kan
denne enhed medføre fare for personer og materielle værdier, hvis det anvendes usagkyndigt eller i modstrid med
anvendelsesformålet, eller hvis sikkerhedsanvisningerne ikke følges.
Børn og unge under 16 år samt personer, der ikke kan registrere de mulige farer eller ikke er fortrolige med
brugsanvisningen, må af sikkerhedsgrunde ikke benytte enheden!
Opbevar denne brugsanvisning omhyggeligt! Ved ejerskifte gives brugsanvisningen videre. Alle arbejder med denne
e
nhed må kun udføres iht. foreliggende vejledning.
Kombinationen af vand og elektricitet kan medføre alvorlig fare for liv og førlighed, hvis apparatet ikke tilsluttes i ove-
rensstemmelse med forskrifterne eller håndteres usagkyndigt. Brug kun apparatet, når der ikke er personer i vandet!
Træk altid netstikket ud til alle enheder, der befinder sig i vandet, før du stikker hånden ned i vandet. Sammenlign de
elektriske data for strømforsyningen med typeskiltet på emballagen eller på apparatet. Sørg for, at apparatet via en
fejlstrøm-beskyttelsesanordning er sikret med en nominel fejlstrøm på maks. 30 mA. Brug kun apparatet, hvis det er
tilsluttet en stikdåse, som er installeret i henhold til forskrifterne. Hold netstikket og alle tilslutningssteder tørre! Læg
tilslutningsledningen beskyttet, så den ikke kan beskadiges. Brug kun kabler, der må anvendes udendørs. Bær og træk
ikke apparatet i tilslutningsledningen! Nettilslutningsledningen til dette apparatat kan ikke udskiftes. Hvis ledningen
beskadiges, skal apparatet bortskaffes. Elektriske installationer til havebassiner skal leve op til internationale og natio-
nale installationsbestemmelser. Åbn aldrig apparatets hus eller dertil hørende dele, medmindre brugsanvisningen
udtrykkeligt foreskriver dette. Foretag aldrig tekniske ændringer på apparatet. Brug kun originale reservedele og
originalt tilbehør til apparatet. Lad kun autoriserede kundeserviceafdelinger foretage reparationer. Brug aldrig apparatet
uden vandgennemstrømning! Pump aldrig andre væsker end vand gennem apparatet! Henvend dig til en elektriker for
din egen sikkerheds skyld, hvis du har problemer eller spørgsmål!
Montering og opstilling (A, B)
Tryk de to svømmelegemer (1) ind i de dertil beregnede skakte i beholderen (2), indtil de går i indgreb med et hørbart
klik. Positioner luftfordeleren (4) som vist på billede B.
Sæt enheden ned i bassinet. Sænk enheden ned i vandet, indtil pumpekammeret (3) og beholderen (2) er fuldstændigt
dækket af vand. Sørg for, at skimmerklappen (5) sidder korrekt.
Du kan eventuelt forankre enheden, så dens bevægelsesradius begrænses. Det gøres ved at fæstne en snor i øjet på
pumpekammeret (3) og forankre den anden ende af snoren i kanten eller på bunden af bassinet.
Tænding / slukning (C)
OBS! Farlig elektrisk spænding.
Mulige følger: Død eller svære kvæstelser.
Beskyttelsesforanstaltninger: Træk netstikket (13) ud, før du stikker hånden ned i vandet, og før du
udfører arbejde på enheden.
Enheden tænder automatisk, når strømmen er sluttet til.
Tænding: Sæt netstikket (13) i stikdåsen.
Slukning: Træk netstikket (13) ud.
Rengøring og vedligeholdelse (D-I)
OBS! Farlig elektrisk spænding.
Mulige følger: Død eller svære kvæstelser.
Beskyttelsesforanstaltninger: Træk netstikket (C, 6) ud, før du stikker hånden ned i vandet, og før du
udfører arbejde på enheden.
Regelmæssig rengøring (D, E): Tag filterkurven (6) og filterskummet (7) ud af enheden, skyl begge dele med rent vand
og sæt dem i enheden igen.
Fuldstændig rengøring (F-H): Tag enheden op af vandet. Træk luftfordeleren (4) under pumpekammeret (3) af. Tryk
låsetungerne på de tre sider af pumpekammeret (3) ind, og tag beholderen (2) af. Pas på, at luftslangen (9) ikke glider
af injektoren (8). Tag pumpen (10) ud, og løsn omløbermøtrikken på injektoren (8). Rengør alle dele med rent vand og
en børste.
Rengøring af pumpen (I): Åbn pumpedækslet (11) med bajonetlåsen, og tag rotoren (12) ud. Rengør alle dele med rent
vand og en børste.
Montering: Monter i omvendt rækkefølge, når rengøringen af pumpen og enheden er udført.
Vigtigt! Før tilslutningsledningen på en sådan måde, at den ikke bliver klemt. Før luftslangen (G, 9) på en sådan måde,
at der ikke er knæk på den. Når pumpekammeret (3) og beholderen (2) sættes sammen, skal låsetungerne gå i
indgreb med et hørbart klik. Positioner luftfordeleren (4) som vist på billede B.
Sliddele
Rotoren og filterskummet er sliddele og er ikke omfattet af garantien.
Bortskaffelse
Enheden skal bortskaffes i henhold til de nationale love. Spørg forhandleren.
- DK -
17