FORSIGTIG
Kun de udvendige flader af det eksterne batteri må rengøres.
ADVARSEL
Det eksterne batteri må ikke nedsænkes i vand, og der må
ikke hældes væsker eller opløsningsmidler på det eksterne
batteris dele.
Nedenstående rengøringsopløsninger er egnede til brug på
ugentlig basis (undtagen hvor andet er angivet) til rengøring af
de eksterne flader på Astral-apparatet:
• Isopropanol
• Actichlor Plus
• Blegemiddel (1:10) (betegnes evt. også hypochloritopløsning).
• Cavicide*
• Mikrozid*
*Kun egnet til rengøring månedligt.
Opbevaring
Sørg for, at det eksterne batteri er rent og tørt, før det opbevares
i længere tid. Opbevar det eksterne batteri på et tørt sted
beskyttet mod direkte sollys.
FORSIGTIG
• Det eksterne batteri skal oplades til mindst 65-90 %
(angivet med tre grønne lysdioder) og slukkes før
opbevaring.
• Hvis det eksterne batteri opbevares ved høje temperaturer,
øges selvafladningshastigheden.
ADVARSEL
• Når de ikke er i brug, selvaflader litiumionbatterier over
tid. Genoplad det eksterne batteri til mindst 65-90 % efter
seks måneders opbevaring.
• Hvis det ikke oplades jævnligt (dvs. hver 6. måned),
aflades det eksterne batteri så meget, at det ikke længere
kan genoplades. Hvis dette sker, kan det eksterne batteri
ikke bruges længere, og det kan ikke genanvendes.
Service
Det eksterne batteri skal serviceres af et autoriseret ResMed
servicecenter hvert 2. år. Det eksterne batteri er konstrueret, så
det skulle fungere sikkert og pålideligt, forudsat at det betjenes
og vedligeholdes i henhold til ResMeds anvisninger. Som for alle
elektriske apparater gælder det, at man bør udvise forsigtighed,
hvis der opstår driftsforstyrrelser, og man bør i så fald få
apparatet efterset på et autoriseret ResMed-servicecenter.
Dansk
7