Fig. 12
kan det være nødvendigt at bruge en præci-
sionsprobe (medfølger).
Vitalitetstestning med Digitest
3-pulpatesteren
1. For at aktivere enheden skal du trykke på start-
knappen(figur 12) og holde den nede i et halvt
sekund, og derefter slippe knappen. Når knap-
pen trykkes ned, viser displayet én række van-
drette bjælker, hvis stimulusfrekvensen er
indstillet til "LANGSOM", to rækker for "ME-
DIUM" eller tre rækker for "HURTIG" (figur 13).
2. Hvis den ønskede stimulusfrekvenstilstand
blev vist, kan vitalitetstesten fortsætte som
beskrevet i trin 4.
3. Hvis du ønsker at ændre stimulusfrekvenstil-
stand, skal du blot trykke på knappen, og til-
standen vil ændre sig, når du slipper knappen.
Bemærk: Enheden vil huske den sidste ind-
stilling af stimulusfrekvens, selv hvis en-
heden slukkes.
4. Placer den tandpastabeklædte spids af
tandproben på midten af tandens labiale
eller linguale overflade. Undgå blødt væv og
restaureringer som kroner, amalgam eller
komposit.
5. Tryk på knappen, og hold den nede, så stiger
tallet på displayet, hvilket indikerer, at tanden
får en blid stimulus.
6. Når patienten indikerer, at han/hun kan mærke
stimulus, skal trykket på knappen slippes. Hvis
du slipper trykket på knappen, stopper testen,
og den digitale skærm fryser. Skærmen forbliv-
er oplyst i ca. 14 sekunder, når trykket slippes,
hvilket er tid nok til at fjerne proben fra tanden
og registrere det nummer, hvor patienten følte
en fornemmelse.
7. Den maksimale stimulusaflæsning er 64. Selv
hvis der ikke er nogen reaktion på dette niveau,
er der stadig mulighed for, at tanden er vital.
Ingen fornemmelse ved dette tal kan blot in-
dikere, at tanden ikke reagerer på tidspunk-
tet for testen, muligvis på grund af et traume.
Men da tænder er kendt for at komme sig efter
traumatiske skader mange dage efter en "ik-
ke-vital" aflæsning, er opfølgende test næsten
altid indiceret efter de første aflæsninger. Hvis
14
Fig. 13
LANGSOM
8. For at bekræfte diagnosen bør man teste en tils-
Kliniske observationer
• Det er ikke muligt at udarbejde en "tabel over
• Der er generelle anatomiske tendenser i vi-
MEDIUM
denne måling fortsætter over flere besøg, er
det rimeligt at antage, at tanden ikke er vital.
Denne konklusion bør dog altid bekræftes af
en anden accepteret endodontisk testmetode.
varende kontroltand i samme bue. Molarer skal
matches med molarer, præmolarer med præmo-
larer, cuspider med cuspider og incisiver med
incisiver. Hvis det ikke er muligt, fordi tænderne
mangler, er endodontisk behandlede eller har
fuldt dækkende restaureringer, skal der bruges
en lignende tand i den modsatte tandbue.
• Tip til testning: Kombiner ikke test-
metoderne "Over læben" og "Finger-
greb". For hver patient skal den metode,
der vælges, være den samme under hele
testprocessen for den pågældende pa-
tient. Hvis det besluttes at skifte metode
midt i testen, skal hele testen gentages.
normalværdier" for aflæsninger af papirmas-
setestere, for DER ER INGEN "NORMAL" I PUL-
PETESTNING. I stedet bør klinikeren foretage
sekventielle sammenligninger mellem den
pågældende tand og kontroltanden ved flere
på hinanden følgende konsultationer og ob-
servere, hvordan målingerne ændrer sig, efter-
hånden som tiden går. Ved at bruge elektrisk
pulpatest sammen med alle tilgængelige di-
agnostiske oplysninger er det ofte muligt at
forudsige, hvor tandens vitalitet er på vej hen.
Det giver klinikeren mulighed for at træffe in-
formerede beslutninger om, hvorvidt endo-
dontisk behandling er hensigtsmæssig, eller
om det er klogt blot at se tiden an og vente.
talitetsmålinger af pulpa. Bagerste tænder
kræver generelt større stimulering end for-
reste tænder, sandsynligvis på grund af den
større tykkelse af emalje og dentin i bager-
ste tænder. Emalje kræver en større stimulus
end dentin eller cement, på grund af den hø-
jere procentdel af ikke-ledende mineraler og
den lavere procentdel af vand. Tænder med
ens tværbuer vil have ens tærskelværdier for
stimulus.
HURTIG