Vigtige Bemærkninger Angående Produktansvar; 3+2 Års Garanti På Professional Finishing - WAGNER PowrDriver 0290024 Instrucciones De Uso

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 26
Vigtig henvisning vedr. produktansvar
Ifølge et EF-direktiv pr. 01. 01. 1990 hæfter producenten kun for sit
produkt, hvis alle dele stammer fra producenten eller er godkendt af
denne, og hvis apparatet er monteret og behandlet korrekt.
Anvendes fremmed tilbehør og reservedele kan ansvaret og
garantien bortfalde helt eller delvist.
Ved at bruge originalt tilbehør og originale reservedele fra WAGNER
har De sikkerhed for, at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt.
3+2 års garanti på Professional Finishing
Wagners garanti for professionelle
(Gyldig pr. 1.2.2009)
1. Garantiens omfang
Alle Wagners professionelle enheder til påføring af maling (i det
følgende kaldet produkter) afprøves og testes omhyggeligt og er
underkastet de strenge kontroller, der gennemføres af Wagners
kvalitetssikring. Wagner giver derfor udelukkende erhvervsmæssige
eller professionelle brugere, som har erhvervet produktet i en
autoriseret specialforretning (i det følgende kaldet kunden) en
udvidet garanti på de produkter, der er anført på internettet under
adressen www.wagner-group.com/profi-guarantee.
Køberens krav i henhold til købsaftalens ansvar for mangler, således
som denne er indgået med sælgeren, samt lovbestemte rettigheder
indskrænkes ikke af denne garanti.
Vi yder garanti i den form, at vi efter vores egen afgørelse udskifter
eller reparerer produktet eller enkelte dele af det eller tager
produktet retur imod tilbagebetaling af købsprisen. Omkostningerne
til materialer og arbejdstid bæres af os. Erstattede produkter eller
dele bliver vores ejendom.
2. Garantiperiode og registrering
Garantien løber i 36 måneder, ved industriel brug eller lignende
belastning som f.eks. især ved skifteholdsdrift eller ved udlejning 12
måneder.
På benzin- og luftdrevne drivanordninger giver vi ligeledes 12
måneders garanti.
Garantiperioden begynder med den dag, hvor produktet er leveret
af den autoriserede specialforretning. Afgørende er datoen på den
originale faktura eller kvittering.
For alle produkter, som er købt i en autoriseret specialforretning fra
og med den 1.2.2009 forlænges garantiperioden med 24 måneder,
når køberen inden for 4 uger efter leveringsdatoen lader disse
produkter registrere gennem en autoriseret specialforretning i
henhold til nedenstående bestemmelser.
Registreringen sker på internettet på adressen www.wagner-group.
com/profi-guarantee. Som bekræftelse herpå gælder garantibeviset
samt den originale faktura eller kvittering, af hvilken købsdatoen
fremgår. En registrering er kun mulig, når køberen erklærer sig
indforstået med lagringen af de data, der skal angives.
Garantiperioden hverken forlænges eller fornyes som følge af ydelser
i henhold til garantien.
Efter udløb af den gældende garantiperiode kan der ikke mere gøres
krav gældende imod os i henhold til garantien.
3. Procedure
Viser der sig inden for garantiperioden fejl i enhedens materiale,
forarbejdning eller ydelse, skal garantikravet gøres gældende straks,
senest dog inden for en frist på 2 uger.
Den autoriserede specialforretning, der har udleveret enheden, er
bemyndiget til at modtage garantikrav. Krav i henhold til garantien
kan imidlertid også gøres gældende over for de serviceværksteder,
der er nævnt i betjeningsvejledningen. Produktet skal indsendes
med betalt porto eller afleveres sammen med den originale faktura
eller kvittering, der skal indeholde angivelse af købsdatoen og
produktbetegnelsen. Hvis der gøres krav gældende i henhold til
forlængelsen af garantien, skal garantibeviset også vedlægges.
Forsendelsesomkostningerne og risikoen for tab eller beskadigelse
af produktet på vej til eller fra det værksted eller den forretning, der
modtager garantikravet, eller som igen udleverer det reparerede
produkt, bæres af kunden.
DK
4. Bortfald af garantien
Garantikrav kan ikke tages i betragtning
- på dele, der er udsat for et brugsbetinget eller andet naturligt
slid, samt mangler ved produktet, som kan føres tilbage til
et brugsbetinget eller andet naturligt slid. Herunder hører
især kabler, pakninger, dyser, cylindre, stempler, dele af
huset, gennem hvilke mediet føres, filtre, slanger, tætninger,
rotorer, statorer etc. Skader som følge af slid forårsages især
af slibende påføringsmaterialer som f.eks. dispersioner, puds,
spartelmasse, klæbestoffer, glasurer og kvartsgrunder.
- Ved fejl på enheder, der skyldes køberens eller tredjemands
manglende overholdelse af anvisninger om betjeningen,
uegnet eller ukyndig anvendelse, forkert montering
eller idriftsættelse, ikke-bestemmelsesmæssig brug,
unormale miljøbetingelser, uegnet påføringsmateriale,
kemisk, elektrokemisk eller elektrisk indflydelse, unormale
driftsbetingelser, drift med forkert netspænding eller
netfrekvens, overbelastning eller manglende vedligeholdelse,
pleje eller rengøring
- Ved fejl på enheden, som skyldes anvendelsen af tilbehør,
ekstraudstyr eller reservedele, som ikke er originaldele fra
Wagner
- For produkter, på hvilke der er foretaget ændringer eller
påmonteret udvidelser.
- For produkter, hvis serienummer er fjernet eller gjort ulæseligt
- For produkter, som er forsøgt repareret af uautoriserede
personer.
- For produkter med ubetydelige afvigelser fra de nominelle
tilstand, som er uvæsentlige for enhedens værdi og
anvendelighed.
- For produkter, der er blevet helt eller delvis adskilt
5. Supplerende bestemmelser
Ovenstående garantier gælder udelukkende for produkter, som
købes i autoriserede specialforretninger i EU, SNG og Australien, og
som anvendes i købslandet.
Hvis det ved nærmere undersøgelse viser sig, at garantien ikke
dækker den foreliggende fejl, foretages reparation på købers regning.
Ovenstående bestemmelser udgør en definitiv fastlæggelse af
retsforholdet til os. Videregående krav, specielt på grundlag af skader
og tab ligegyldigt af hvilken art, der forårsages af produktet eller som
følge af brugen af dette, er udelukkede, undtagen for så vidt de er
omfattet af produktansvarslovens gyldighedsområde.
Krav imod specialforretningen som følge af dennes ansvar for
mangler berøres ikke af denne garanti.
For denne garanti gælder tysk ret. Aftalesproget er tysk. I tilfælde
af, at betydningen af den tyske og en udenlandsk tekst med disse
garantibestemmelser afviger fra hinanden, gælder betydningen af
den tyske tekst.
J. Wagner GmbH
Division Professional Finishing
Otto Lilienthal Strasse 18
88677 Markdorf
Forbundsrepublikken Tyskland
66
PowrDriver

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido