2. Sprøjten klargøres på følgende måde:
a. Med hanen i "åben" position trykkes stempellåsene ned, og stemplet føres helt
ind i sprøjten.
b. Drej hanen 90 grader til "lukket" position.
c. Træk stemplet tilbage, indtil det er låst fast i den ønskede indstilling, og
danner et sug.
d. Læg den klargjorte sprøjte til side, indtil aspirationsbiopsien ønskes foretaget.
3. Før enheden ind i ultralydendoskopet for at bestemme den foretrukne
sheathlængde. Længden justeres ved at løsne fingerskruelåsen på den glidende
sheath-justering og skubbe den, indtil den foretrukne længde opnås. Bemærk:
Referencemærket for sheathlængden vises i vinduet på den glidende sheath-
justering. (Se figur 2) Stram fingerskruen på den glidende sheath-justering for at
bevare den foretrukne sheathlængde.
BRUGSANVISNING
1. Identificér det ønskede biopsisted ved brug af endoskopisk ultralyd.
2. Før ultralydnålen ind i tilbehørskanalen, og før enheden gradvist frem, indtil
"Luer Lock"-fittingen ved den glidende sheath-justerings base møder fittingen
på tilbehørskanalen. (Se figur 3)
3. Fastgør enheden på tilbehørskanalens port ved at dreje enhedshåndtaget, indtil
fittingerne er forbundet med hinanden.
4. Med ultralydendoskopet og enheden rettet lige ud, justeres nålen til den
ønskede længde ved at løsne fingerskruen på sikkerhedsringen og fremføre
den, indtil det ønskede referencemærke for nålefremføring vises i vinduet på
sikkerhedsringen. (Se figur 4) Stram fingerskruen for at låse sikkerhedsringen
på plads. Bemærk: Nummeret i vinduet på sikkerhedslåseringen angiver
udstrækning af nålen i centimeter.
Forsigtig: Under nålejustering eller udstrækning skal det sikres, at enheden er
påsat tilbehørskanalen. Hvis enheden ikke sættes på inden nålejustering eller
udstrækning af nålen, kan det resultere i beskadigelse af endoskopet.
5. Bevar ultralydendoskopets position, og stræk nålen ud ved at føre nålegrebet til
den forudplacerede sikkerhedsring.
6. Før nålen ind i læsionen.
7. Fjern stiletten fra nålen ved forsigtigt at trække plastmuffen, som er indlejret
i metalfittingen på nålegrebet, tilbage. Behold stiletten til senere brug, hvis
yderligere celleindsamling ønskes.
8. Sæt "Luer Lock"-fittingen på den tidligere klargjorte sprøjte sikkert fast på
metalfittingen på håndtaget.
12
Illustrationer