VIGTIGT!
DK
Denne vejledning bør oversættes (eventuelt af forhandleren) til sproget i det land, hvori udstyret benyttes.
For din egen sikkerheds skyld bør du nøje overholde instrukserne vedrørende brug, eftersyn, vedligeholdelse og opbevaring.
FROMENT kan ikke gøres ansvarlig for uheld, der måtte indtræffe som direkte eller indirekte følge af anden brug end den, der er foreskrevet i denne
vejledning; sørg derfor for ikke at overbelaste udstyret!
BESKRIVELSE:
En redningstrekant er beregnet til at redde en person ved bevidsthed, og den muliggør dennes redning opad eller nedad ved hjælp af indgriben fra andre
personer.
MÆRKNING: På produktet er angivet:
- fabrikantens navn: FROMENT
- fabrikationsdato (måned/år), for eksempel 02/2005...
- produktreferencen, eksempel TC022,
- partiets nummer, for eksempel 05.042 efterfulgt af det individuelle nummer i partiet, for eksempel / 024
- nummeret på den standard, som produktet stemmer overens med samt året, for eksempel EN1498 klasse B: 2006
- 2 ledige områder, der giver mulighed for at angive brugerens navn samt firmaets navn.
Samt de følgende grafiske symboler:
Læs instruktions-
vejledningen før
ibrugtagning.
Det bør kontrolleres med regelmæssige mellemrum, at produktets mærkning stadig kan læses.
Størrelser: TU: Enhedsstørrelse
Denne trekant kan anvendes på et barn eller en voksen.
Barnestørrelse: 3 røde ophængspunkter
Størrelse S/M: 3 mørkegrå ophængspunkter
Størrelse L: 3 orange ophængspunkter
Størrelse XL: 3 lysegrå ophængspunkter
BRUGSANVISNING OG FORHOLDSREGLER: Anbring redningstrekanten på brugeren ved brug af remmene, og saml de tre ophængspunkter i følgende
rækkefølge: yderste ophængspunkt – midterest ophængspunkt – yderste ophængspunkt, og skub et forbindelsesled (EN 362) ind over disse tre
ophængspunkter. Under disse handlinger skal du passe på, at remmene ikke snor sig.
Efterse, at personen, der skal reddes, er korrekt anbragt for at redningen kan finde sted.
Af sikkerhedsgrunde og før hver brug skal du kontrollere, at der ikke er noget, der forhindrer normal afvikling af redningshandlingen.
De fleste redningshandlinger foregår for det meste under tidspres, så det er vigtigt, at redningsfolkene er uddannede og veltrænede til denne redningstype.
Redningsudstyrets forankringspunkter skal være tilstrækkeligt modstandsdygtige med minimums modstand på: 10 kN (EN 795) Kontrollér, at
redningsarbejdet udføres på en måde så penduleffekten, faldrisikoen og faldhøjden begrænses.
TEKNISKE DATA: Remmens materiale: polyester og/eller polyamid.
. Redningstrekanten kan kun bruges af én person ad gangen.
. Dette udstyr bør kun benyttes af uddannede, faglærte personer ved godt helbred, eller under opsyn af en dertil uddannet og faglært person.
. Visse lægelige betingelser kan påvirke brugerens sikkerhed, i tvivlstilfælde bør du kontakte din læge.
. Efterse før brug redningstrekantens tilstand: udfør visuel inspektion for at kontrollere remmenes tilstand (ingen begyndende brud, forbrænding, usædvanlig
indskrumpning), syningernes tilstand (ingen synlige skader), samt at forbindelsesleddene fungerer korrekt.
Ved tilfælde af deformering eller tvivl, skal redningstrekanten ikke anvendes.
Det er forbudt at tilføje eller udskifte nogen som helst af redningstrekantens komponenter.
EFTERSYN:
. Produktets levetid er angivet til fra 3 til 5 år, men kan forøges eller formindskes alt efter brugen og/eller resultatet af de årlige eftersyn.
. En redningstrekant skal systematisk efterses efter en redningshandling, i tilfælde af tvivl, og mindst en gang om året af fabrikanten eller en sagkyndig person
udnævnt af denne, for at kontrollere dens tilstand og dermed brugerens sikkerhed.
FORENELIG BRUG:
Redningstrekanten skal anvendes sammen med redningsudstyr – se brugsanbefalingerne for hver komponent i systemet. Pas på, det kan være farligt at benytte
et selvopfundet system, hvor hver enkelt sikkerhedsfunktion kan indvirke på en anden sikkerhedsfunktion.
Redningstrekanten må ikke anvendes sammen med et faldstopsystem.
VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING: (Forskrifterne skal overholdes strengt)
Under transport skal redningstrekanten holdes på afstand af skarpe genstande, og opbevares i sin emballage. Rengøres med vand og sæbe, tørres af med en tør
klud og hænges til tørre i et ventileret lokale, således at det tørrer af sig selv på afstand af direkte ild eller andre varmekilder, dette gælder også for elementer,
der er blevet fugtige under brugen. Metaldelene skal aftørres med en klud opvredet i vaselineolie. Det er strengt forbudt at bruge klorin og rengøringsmidler.
Redningstrekanten skal opbevares i et tempereret, tørt og ventileret lokale, uden at blive udsat for direkte sollys, varme og kemiske produkter.