Descargar Imprimir esta página

Honeywell Guardian Collar Guia Del Usuario página 9

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 4
DK - BRUGSANVISNING
Advarsel: Valg og anvendelse af personlige værnemidler skal ske i overensstemmelse med EU-direktiv nr. 89/656/EØF af 30. november 1989.
Arbejdsgiveren skal have foretaget en forudgående vurdering og analyse af de risici, der er forbundet med arbejdet og af de risici, der er
forbundet med anvendelsen af de valgte personlige værnemidler. Ved længere tids brug kan kemikaliedragtens anvendelse virke generende på
grund af varmen (varmestress). For at begrænse denne gene anbefales det at anvende absorberende undertøj eller lignende og holde
regelmæssige pauser ind imellem. Stoffer med lav luftgennemtrængning kan medføre varmegener. Det er derfor vigtigt at hvile sig
regelmæssigt.
Indledende bemærkninger / Anvendelsesområde: Anvendelse af tøjet skal foregå med tilladelse fra den person, der er ansvarlig for arbejdet,
og som i forvejen specielt har sikret sig, at tøjet yder en passende beskyttelse med hensyn til den risikokategori, som brugeren vil møde under
arbejdet, at brugeren har det passende ekstraudstyr (handsker, maske, sko eller støvler), og at disse er i overensstemmelse med den krævede
beskyttelse. Hele arbejdet skal foregå under opsyn, og det skal sikres, at alt nødvendigt førstehjælpsudstyr er til rådighed i tilfælde af uheld
under arbejdet: Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier - Ydelseskrav til dragter med spraytætte samlinger (EN 14605:2005 / A1:2009
- Type 4).
Anvendelsesområde: Denne beklædning beskytter brugeren mod visse flydende kemikalier i en begrænset periode. Modstanden mod de
forskellige kemikalier er beskrevet nedenfor. Typen af arbejde, der skal udføres og de anvendte kemikalier sammen med de tilknyttede risici er
med til at bestemme, hvilken type kemikaliedragt, der skal anvendes. I tvivlstilfælde skal brugeren kontakte leverandøren. Før brug: Brugeren
skal kontrollere, at beskyttelsesbeklædningen opfylder kravene til sikker brug. Kontroller, at beklædningen er korrekt rengjort (efter sidste brug)
og efterset som beskrevet i denne brugsanvisning. Advarsel: I tilfælde af tvivl om den korrekte brug, kontakt leverandøren eller arbejdstilsynet.
Pasform og justering: Denne beklædning skal bæres, så den yder maksimal beskyttelse under arbejdet. Luk alle åbninger, og sørg for, at
hætten sidder tæt om ansigtet (brug tape til at tætne overgangene). Støvler og handsker skal bæres under dragten. Brugeren skal lukke
spændebåndet med burrelukning rundt om handskerne på håndleddene for at sikre optimal tæthed. Klappen på forsiden kan bruges til et id-
mærke eller en kemisk indikator. Under brug: I tilfælde af lækage eller beskadigelse af beklædningen, forlad øjeblikkeligt arbejdsområdet, og
tag dragten af. Efter brug: Tag dragten af, og fjern eventuelle løse partikler med en børste eller en klud. Rengør dragten, og kontroller den som
beskrevet i afsnittet "Rengøring og desinficering" samt "Kontrol").
Vedligeholdelse: Rengøring og desinficering: Efter brug skal dragten rengøres med vand og mildt rengøringsmiddel (f.eks. EW 80 Tremonia
Chemie, Dortmund). Beklædningen skal vaskes på skånevask og under 30 °C. Må ikke bleges. Skyl derefter grundigt med rent vand. Brug ikke
opløsningsmidler. Tør dragten med en klud og/eller lad den lufttørre. Må ikke tørretumbles. Dragten må ikke stryges. Tåler ikke rens. Den
kontaminerede dragt skal bortskaffes på en passende måde (afhængig af det pågældende kemikalie). Godt råd: Af hygiejnemæssige årsager
bør dragten altid bæres af den samme person. Kontrol: Hver gang dragten har været rengjort, skal den kontrolleres for revner, huller eller
skader på belægningen, samt hele dragtens beskyttende egenskaber. Vedligeholdelse: Hætte: Hætten udskiftes ved at lyne lynlåsen, som
sidder mellem hætten og kraven, op. Vedligeholdelsesskema: Før brug: Kontroller; Efter brug: Rengør og kontroller; To gange om året:
Rengør og kontroller.
Opbevaring og affaldshåndtering: Skal opbevares i den oprindelige emballage beskyttet mod direkte sollys og støv ved en temperatur på
mellem 5 og 45 °C. For ikke at forringe beklædningens beskyttende egenskaber (sammentrykning, deformering osv.), skal den opbevares i den
oprindelige emballage (papæske), indtil den skal bruges. Affaldshåndtering: Overhold de lokale regler. 
Vigtigt: Denne dragt er ikke beregnet til brug til brandslukning (brændbart materiale – holdes bort fra åben ild) eller ved temperaturer på over 70
°C. Denne dragt må kun bruges af personer, der er bekendt med de farer, der er forbundet med det arbejde, der skal udføres. Denne
brugsanvisning indeholder ingen oplysninger om andre personlige værnemidler såsom handsker, åndedrætsmasker og støvler. Der henvises til
de respektive brugsanvisninger. For at kunne vurdere beklædningens kemiske beskyttelsesevne, skal den kemiske gennemtrængningstid for
hele beklædningen (dragt og tilbehør) vurderes. Denne Guardian beskyttelsesdragt yder brugeren beskyttelse mod visse kemiske
sprayprodukter i en begrænset periode. Denne dragt beskytter ikke mod gasser eller mikroorganismer (vira, bakterier osv.).
Ergonomi og sikkerhedsmateriel: De anvendte materialer er ikke sundhedsfarlige eller på nogen måde skadelige (f.eks. irriterende for huden)
for brugeren. De materialer, der er anvendt til at fremstille dragten, indeholder ingen stoffer i et omfang, der vides eller med rimelighed kan
forventes at påvirke sundheden eller hygiejnen ved normal brug.
Dog bør kontakt mellem dragt og slimhinder undgås. Af
bekvemmelighedsårsager bør dragten aldrig bæres direkte på huden men altid uden på tøjet. Forsigtig: Vær opmærksom på de gener, som
brugen af denne type beklædning kan medføre (nedsat hørelse, bevægelsesfrihed osv.).
MÆRKAT: 1 Producentens navn, 2 Produktets navn, 3 Beskyttelseskategori, 4 CE-mærkning, 5 Nummeret på det bemyndigede organ, 6
Referencestandard, 7 Se brugsanvisningen, 8 Størrelse, 9 Partinummer og fremstillingsdato, 10 Markedsføringsansvarlig 11.
Vaskevejledning.
 
EGENSKABER: 1. Materialeegenskaber, 2. Slidstyrke, 3. Modstandsdygtighed over for gennemstødning, 4. Modstandsdygtighed over for
bøjning, 5. Rivestyrke, 6. Strækstyrke, 7. Modstandsstyrke mod indtrængning af væsker; 8. NaOH 40 %, 9. H2SO4 96 %, 10. Sømegenskaber:
Sømstyrke, 11. Type 4 - Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier (aerosoler). Resultater opnået efter 5 vaske ved 30 °C. 12. Snitstyrke.
For yderligere oplysninger om produkternes beskyttelsesevne kontakt Honeywell Protective Clothing. * Modstandsdygtighed over for
gennemtrængning: Uden for klasse < 10 min, Klasse 1 > 10 min, Klasse 2 > 30 min, Klasse 3 > 1 t, Klasse 4 > 2 t, Klasse 5 > 4 t, Klasse 6 > 8 t
Advarsel: Valg af tilbehør såsom støvler, handsker og maske skal ske i overensstemmelse med den overordnede beskyttelse, man ønsker at
opnå. Brugeren skal kontrollere tilbehørets beskyttelsesevne, navnlig modstandsdygtigheden over for kemikalier (type og koncentration).
Vaskevejledning: a. Tåler ikke blegning; b. Skal vaskes ved maks. 30 °C på skånevask; c. Tåler ikke rens; d. Må ikke tørretumbles; e. Må ikke
stryges.
Notice Guardian Collar & Lux - Indice a - Octobre 2012

Publicidad

loading

Este manual también es adecuado para:

A164221