Præsentation Af Produktet; Anvendelsesområder; Oplysninger Og Affugtningen Af Luften; Luftfugtighed - ITM Italia EURODRY EFT Serie Manual De Instrucciones

2.
Præsentation af produktet
2.1 Anvendelsesområder
Affugterne i EFT serien reducerer luftens fugtighed ved at kondensere vandet indeholdt i den. Disse maskiner er
beregnet til at affugte private og industrielle omgivelser. De er ideelle i konstruktionsbranchen til at udtørre nye
bygninger, til brug ved skader forsaget af oversvømmelser, til udtørring af kældre, opbevaringsrum,
fugtighedskontrol på lagre osv.
2.2

Oplysninger og affugtningen af luften

I dette afsnit bliver de elementære principper for forståelsen af de fænomener, som finder sted ved affugtningen af
luften forklaret, samt effekten som fugtigheden har på de forskellige situationer, der findes i praksis.
2.2.1

Luftfugtighed

Af erfaring vides det at den omgivende luft normalt indeholder en vis mængde vand i form af damp, og dette
fænomen beskrives normalt som luftens fugtighed. For korrekt at beskrive luftfugtighedens egenskaber er det en
god ide at præcisere, hvad der menes med luftfugtighed. Før vi giver en definition ser vi på figur 1.
Fig. 1 Luftens fugtighed
af kondens, som vi antager findes på bunden for at gøre situationen klarere. Dette simple eksperiment tillader os at
gøre nogle vigtige betragtninger.
Først og fremmest kan vi bekræfte, at under transformationen eksisterer der en temperatur t2, hvorved luften
udskiller spor af kondens, som vi definerer som fordugningstemperaturen. Over denne temperatur findes vandet
kun i luften i form af damp. Den anden ting som vi kan bekræfte er, at over fordugningstemperaturen vi lige har
defineret, forbliver forholdet mellem vandets masse i form af damp og massen af tør luft uændret. Antallet af både
luft- og vandpartikler forbliver uændret. Det bemærkes derudover at blandingens volumen formindskes under
afkølingen. De beskrevne fænomener skyldes grundlæggende regler for gassers opførsel, som ikke vil blive
forklaret her. Hvis vi forsætter med afkølingen, bemærker vi, at vandakkumuleringen vil være stadigt større desto
lavere temperatur t2, som den oprindelige blanding afkøles til. Vi kan definere dette koncept vedrørende luftens
absolutte fugtighed som forholdet mellem massen af dampen og massen af den tørre luft indeholdt i luften. Man
udleder med det samme at alle forandringer af luften, som sker ved højere temperaturer end
fordugningstemperaturen, er kendetegnede ved en konstant absolut fugtighedsværdi. Den absolutte fugtighed
benævnes korrekt luftens dampmængde.
I Hverdagssproget anvendes normalt betegnelsen luftens relative fugtighed, hvis betydningen vi her vil forklare.
Hvis vi vender tilbage til vores eksperiment, kan vi med det samme observere, at lufttemperaturen t1 er i stand til at
absorbere mere vand i dampform, ellers ville den allerede være på dugstadiet også kaldet mætningspunktet. For
yderligere at fugte luften og holde den konstant ved temperaturen t1 skal vi indsprøjte vand og tilføje varme for at
fordampe det. På et vist punkt, mens temperaturen holdes konstant, bemærker vi, at vandet som vi indsprøjter
forbliver flydende, fordi vi har nået luftens mætningspunkt. I dette tilfælde er antallet af damppartikler forøget, mens
antallet af partikler af tør luft er forblevet uændret. Ud fra disse betragtninger kan vi formulere et indeks for
fugtigheden, ved at definere den som forholdet mellem dampmassen i luften, som vi undersøger og dampmassen,
som den samme luft ville være i stand til at indeholde på mætningspunktet, ved samme tryk og temperatur. Dette
Hvis vi tager en given mængde luft ved det
atmosfæriske tryk og ved temperaturen t1, kan
vi ideelt set forestille os at udskille alle
vandmolekylerne i form af damp fra de andre
gasser, som udgør luften. På figuren svarer
krydsene til dampen og cirklerne til den tørre luft.
Beholderen vist på figuren er udstyret med et
aftageligt låg, som stort set ingenting vejer, og
som slutter perfekt tæt, og derved garanterer et
konstant (atmosfærisk) tryk inden i beholderen.
Lad os antage at luften gradvist afkøles ved at
fjerne varmen fra siderne. Under dette forløb
bemærker vi, at låget sænker sig, og på et vist
tidspunkt bemærker vi, at der fremkommer spor
DK 4