Fjernelse og udskiftning af betræk
Efterse betrækket for skader og udskift det såfremt det er nødvendigt.
Efterse produktets skumdel for skader og udskift den såfremt det er nødvendigt.
Fjernelse af betræk:Lyn de udvendige og indvendige lynlåse op. Løft ventilklappen. Skub ventilen
igennem åbningen og ind i betrækket. Fjern underdelen af formstøbt skum og belægningen fra
betrækket.
Udskiftning af betræk:Lyn betrækket op. Med den forreste kant først, og således at den flade
overflade vender nedad, lægges underdelen af formstøbt skum ind i den nederste del af betrækket.
Med den forreste kant først, og således at luftcellerne vender opad, lægges belægningen ind i den
øverste del af betrækket. Åbn ventilklappen. Stik hånden ind i den øverste del af betrækket og skub
oppumpningsventilen igennem åbningen under ventilklappen. Luk ventilklappen og luk begge lynlåse.
Hvis burrebåndene blev fjernet inden vask, sættes de på igen.
Fejlfinding
For yderligere hjælp bedes du kontakte det kliniske plejepersonale, forhandleren eller ROHO, Inc.
Er utæt -Efterse oppumpningsventilen for skader. Kontrollér, at oppumpningsventilen er lukket
helt. Kontrollér for huller i puden. Hvis der kun ses meget små eller slet ingen huller, så følg
vejledningen i det reparationssæt, der følger med produktet. Ved skader på ventilen eller store
huller eller utætheder i puden, henvises der til indlægssedlen med begrænset garanti, der følger
med produktet eller kontakt kundeservice hos din lokale forhandler.
Kan ikke fylde luft i eller lukke luften ud af puden - Kontrollér, at oppumpningsventilen er åben.
Efterse oppumpningsventilen og slangen for skader.
Ubehagelig / ustabil -Kontrollér at:
- pudebelægningen ikke indeholder for meget luft (se Justering af puden).
- luftcellerne og oversiden af betrækket vender opad
- puden er centreret under brugeren
- puden har den korrekte størrelse i forhold til brugeren og kørestolen
Giv brugeren mindst en time til at vænne sig til puden.
Puden glider på kørestolen -Sørg for, at pudebetrækkets skridsikre bund vender nedad. Brug
retningsetiketterne på puden og på betrækket til at vende puden rigtigt. Benytte burrebåndene til
yderligere at fastgøre puden til kørestolen.
Bortskaffelse
Komponenterne, som indgår i produkterne i denne håndbog, er ikke forbundet med nogen kendte
miljøskadelige risici, når de anvendes hensigtsmæssigt og bortskaffes i overensstemmelse med
alle lokale og regionale bestemmelser. Forbrænding skal udføres på et kvalificeret og godkendt
affaldsbehandlingsanlæg.
Begrænset garanti
Begrænset garantiterm: 18 måneder fra den dato, hvor produktet oprindeligt er blevet købt. Garantien
dækker ikke punkteringer, flænger, brandskader eller forkert brug, og den dækker heller ikke det
aftagelige betræk. Der henvises til indlægssedlen med begrænset garanti, der følger med produktet,
eller kontakt kundeservice hos din lokale forhandler.
DA - ROHO HARMONY-puden Brugerhåndbog
41