FORORD
OptiFlex® 3's Behandlingsenhed Til Løbende, Passiv Motion (CPM)
Denne vejledning er udarbejdet til operatøren af OptiFlex 3's behandlingsenhed til løbende, passiv motion (CPM). Den indeholder
en generel vejledning i betjening, forholdsregler og anbefalet vedligeholdelse. For at opnå den bedst mulige effektivitet og levetid af
OptiFlex 3's CPM-enhed og hjælpe Dem med korrekt betjening af enheden, skal De omhyggeligt læse og forstå denne vejledning.
De specifikationer, som fremgår af vejledningen, var gældende på tidspunktet for offentliggørelsen. Som følge af Chattanooga
Groups politik om at foretage løbende forbedringer kan der løbende ske ændringer i disse specifikationer, uden at det indebærer en
forpligtelse for Chattanooga Group.
Før behandling af en patient skal De lære betjeningsprocedurerne at kende for hver af de mulige behandlingsformer samt
indikationer, kontraindikationer, advarsler og forholdsregler.
Produktbeskrivelse
Løbende, passiv motion er en postoperativ procedure med henblik på at hjælpe patienten til at komme sig efter en ledoperation.
Denne enhed anvendes typisk postoperativt ved en fuldstændig udskiftning af knæet og korsbåndoperation. Hvis patienten ikke kan
bevæge et led efter en omfattende ledoperation vil vævet omkring leddet blive stift og der dannes ar, hvilket resulterer i et led med
begrænset bevægelse. Ved at bøje og strække det pågældende led flere gange ved hjælp af en foreskrevet bevægelsesbue i længere
tid vil OptiFlex 3's CPM-enhed mindske bivirkningerne ved immobilisering og trauma forbundet med knæleddet.
©2005 Encore Medical Corporation eller dets tilknyttede selskaber, Austin, Texas, USA. Enhver anvendelse af tekst, billeder eller layout af denne vejledning uden
udtrykkelig og skriftlig godkendelse fra Chattanooga Group of Encore Medical, L.P. er strengt forbudt, Denne vejledning er skrevet, illustreret og udarbejdet med henblik
på at blive trykt af Chattanooga Group of Encore Medical, L.P.
1