DK
Brugsanvisningen indeholder forklaringer på, hvordan udstyret anvendes korrekt.
Kun enkelte anvendelser og teknikker er beskrevet.
Advarselskiltene informerer dig om nogle potentielle risici, som er forbundet med
anvendelsen af udstyret, men det er umuligt at beskrive dem alle. Du kan finde
opdateringer og flere oplysninger på Petzl.com.
Du er selv ansvarlig for at tage højde for alle advarslerne og anvende udstyret
korrekt. En forkert anvendelse af udstyret kan forårsage yderligere risici. Kontakt
Petzl, hvis du er i tvivl eller har svært ved at forstå brugsanvisningen.
1. Anvendelsesområde
Personligt værnemiddel (PV) anvendt til faldsikring.
Nominel maksimal belastning: 140 kg.
Helkropssele til faldsikring og arbejdspositionering.
Produktet må ikke overbelastes eller bruges til andre formål end det, produktet er
bestemt til.
Ansvar
ADVARSEL
De aktiviteter, som indebærer anvendelse af dette udstyr, er forbundet med
risici og er dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, beslutninger og sikkerhed.
Før anvendelse af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktionerne i brugsanvisningen.
- Få specifik træning i korrekt anvendelse af udstyret.
- Blive bekendt med udstyret, dets ydeevne og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen forbundet med udstyret.
Manglende overholdelse af én eller flere af disse advarsler kan resultere i
alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Udstyret bør kun benyttes af kompetente og erfarne personer, eller under direkte
opsyn af en kompetent og erfaren person.
Du er ansvarlig for dine handlinger, beslutninger og sikkerhed, og du må påtage
dig ansvaret for konsekvenserne heraf. Du må ikke bruge udstyret, hvis du ikke er i
stand til at påtage dig dette ansvar, eller hvis du ikke forstår hele brugsanvisningen.
2. Fortegnelse over delene
(1) Brystfastgørelsespunkt A/2, (2) Rygfastgørelsespunkt til faldblok, (3)
Rygfastgørelsespunkt, (4) Bagfastgørelsespunkt, (5) Sidefastgørelsespunkter,
(6) Skulderstropper, (7) Benløkker, (8) FAST LT PLUS automatisk spænde til
benløkker, (9) FAST LT automatisk spænde til brystløkke, (10) FAST LT PLUS
automatisk spænde til hoftebælte, (11) DOUBLEBACK spænde til hoftebælte, (12)
DOUBLEBACK spænde til rygstrop, (13) DOUBLEBACK spænde til skulderstropper,
(14) DOUBLEBACK justerbart spænde til højdejustering af benløkker, (15) Elastisk
holder, (16) Plastholder, (17) Udstyrsholder, (18) Karabinholder til falddæmperline,
(19) Holder til montering af sædet, (20) Velcroholder for ASAP'SORBER, (21)
Faldsikringsindikator.
Hovedmaterialer
Remme og stropper: polyester.
FAST LT, FAST LT PLUS og DOUBLEBACK spænder: stål og aluminiumslegering.
Ryg- og sidefastgørelsespunkter: aluminiumslegering.
3. Kontrolpunkter
Din sikkerhed afhænger af, at udstyret er fuldstændig funktionsdygtigt.
Petzl anbefaler, at udstyret efterses indgående af en kompetent person mindst én
gang hver 12. måned (i overensstemmelse med reglerne gældende i dit land og
din anvendelse af produktet). Advarsel: Afhængig af brugens omfang kan du være
nødt til at kontrollere dit personlige værnemiddel hyppigere. Fremgangsmåder
beskrevet på Petzl.com bør overholdes. Registrer resultaterne i logbogen for dit
personlige værnemiddel (PV): Udstyrstype, model, oplysninger om producenten,
serienummer eller individuelt nummer, dato for: fremstilling, køb, første anvendelse,
næste regelmæssige kontrolundersøgelser, fejl, bemærkninger, inspektørens navn
og underskrift.
Før enhver anvendelse
Kontroller remme og stropper ved fastgørelsespunkterne, de justerbare spænder og
ved sikkerhedssyningerne.
Hold øje med revner, slitage og skader, som skyldes brug af udstyret, varme og
kemikalier, m.m. Vær særlig opmærksom på ødelagte eller løse tråde.
Kontroller, at FAST LT og FAST LT PLUS spænderne fungerer korrekt. Kontroller
faldsikringsindikatorerne. En indikator bliver synlig, hvis et af fastgørelsespunkterne
udsættes for en chokbelastning på mere end 400 daN. Kasser selen, hvis en
faldsikringsindikator er synlig.
Under anvendelsen
Kontroller regelmæssigt, at spænderne er spændt korrekt. Det er vigtigt, at
produktets tilstand og forbindelser til andet udstyr fra sikringssystemet kontrolleres
regelmæssigt. Kontroller, at delene i udstyret sidder rigtigt i forhold til hinanden.
4. Kompatibilitet
Kontroller, at produktet er foreneligt med det øvrige udstyr fra sikringssystemet
for den valgte aktivitet (forenelighed = de benyttede værnemidler fungerer godt
indbyrdes).
Det udstyr, som anvendes sammen med selen, skal opfylde de gældende
standarder i dit land (f.eks. EN 362 karabiner).
5. Sådan sættes selen på
- De overskydende remme og stropper skal føres korrekt tilbage under
stroppeholderne.
- Vær opmærksom på fremmede elementer, som kan forhindre FAST LT og FAST
LT PLUS spændernes funktion (småsten, sand, tøj, osv.). Kontroller, at spænderne
er spændt korrekt.
Justering og siddetest
Siddeselen skal tilpasses, så den sidder tæt, for at mindske risikoen for kvæstelser
ved fald.
Brugeren skal bevæge sig rundt og udføre en siddetest på et sikkert sted ved at
hænge i selen fra hvert forankringspunkt, for at kontrollere at selen giver optimal
komfort ved den pågældende anvendelsesform og er korrekt tilpasset.
Selen skal tilpasses eller justeres korrekt til brugeren for at sikre en tilstrækkelig
beskyttelse.
Se tilpasningstegninger og funktionstest.
Anvend ikke selen, hvis du ikke kan justere den korrekt. Erstat den med en sele af
anden størrelse eller model.
6. EN 361: 2002 sele til faldsikring
Helkropssele udviklet til faldsikringsbehov og komponent i personligt
faldsikringssystem i overensstemmelse med EN 363 (faldsikringssystemer). Selen
skal anvendes sammen med EN 795 forankringspunkter, EN 362 låselige karabiner,
EN 355 energiabsorbere, m.fl.
6A. Brystfastgørelsespunkt
6B. Rygfastgørelsespunkt
6C. Tekstil rygfastgørelsespunkt til faldblok
Rygfastgørelsespunktet af tekstil er udelukkende beregnet til at fastgøre
et faldsikringssystem med automatisk tilbagetræk. Sørg for at overholde
anbefalingerne for anvendelse af systemet fra producenten.
Disse fastgørelsespunkter anvendes udelukkende til at fastgøre et
faldsikringssystem, f.eks. en mobil faldsikring til reb, en falddæmper, eller lignende
systemer, som er beskrevet i EN 363. For bedre at kunne identificere punkterne er
de markeret med bogstavet A. Brystfastgørelsespunktet består af 2 identificerede
spænder A/2. Anvend altid begge spænder samtidigt.
Frihøjde: Frie højde under brugeren
Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at undgå, at brugeren
rammer forhindringer i tilfælde af et fald.
I tilfælde af fald vil rygfastgørelsespunktet forlænges. Denne forlængelse på maks.
0,5 m skal tages i betragtning, når frihøjden beregnes.
De specifikke frihøjdeberegninger er beskrevet i brugsanvisninger for de andre dele
(falddæmpere, mobile faldsikringssystemer, osv.).
TECHNICAL NOTICE VOLT - VOLT WIND version internationale CE
7. EN 358: 2018 Støttebælte til
arbejdspositionering og fastspænding
Fastgørelsespunkterne er beregnet til at holde brugeren i en god arbejdsposition.
De anvendes også til at holde brugeren væk fra zoner, hvor der er risiko for
fald. Fastgørelsespunkterne må kun anvendes ved fastgørelse på et system til
arbejdspositionering og fastspænding.
Du må ikke anvende et støttebælte, når der er en forventet risiko for, at brugeren
bliver hængende eller udsat for en ukontrolleret belastning ved støttebæltet. Til
arbejdspositionering skal der anvendes et ankerpunkt, som er placeret på højde
med taljen eller højere.
Fastgørelsespunkterne er ikke designet til anvendelse til faldsikring. Det kan være
nødvendigt med supplerende systemer til arbejdspositionering og fastspænding,
eller mobile faldsikringssystemer med en eller flere falddæmpere. Støttebæltet er
godkendt til én bruger, inkl. brugerens værktøj og materiale, med en samlet vægt
på op til 150 kg.
7A. Hoftebæltets sidefastgørelsespunkter
Anvend altid begge sidefastgørelsespunkter samtidigt ved at forbinde dem med en
passende sikkerhedsline for at opnå den optimale støtte af hoftebæltet.
7B. Bagfastgørelsespunkt til fastspænding
Bagfastgørelsespunktet på selen er udelukkende beregnet til fastspænding.
7C. Sædets D-ringe for VOLT sele
Anvend altid begge D-ringe til sædet ved at forbinde dem med en passende
sikkerhedsline for at opnå den optimale støtte på sædet.
Advarsel: Sædet er ikke foreneligt med VOLT WIND sele.
8. Karabinholder til falddæmperline
A. Skal udelukkende anvendes til at fastholde det forbindelsesled, som sidder på
falddæmperlinens ende, når den ikke bruges.
B. I tilfælde af fald frigør holderen forbindelsesleddet for ikke at forhindre, at
falddæmperen folder sig ud. Advarsel: Det er ikke et fastgørelsespunkt for
faldsikring.
9. Udstyrsholder
Udstyrsholdere må kun anvendes til fastgørelse af udstyr.
ADVARSEL - FARE: Udstyrsholdere må ikke bruges til sikring, nedfiring, indbinding
med reb eller sikkerhedsline.
10. Supplerende oplysninger
Dette produkt er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425 om personlige
værnemidler. EU-overensstemmelseserklæringen er tilgængelig på Petzl.com.
- Du skal have de nødvendige redningsmidler til rådighed og hurtigt kunne gribe ind,
hvis der opstår vanskeligheder.
- Sikringssystemets ankerpunkt bør helst befinde sig over brugeren og skal være i
overensstemmelse med EN 795 (minimumsbrudstyrke på 12 kN).
- I et faldsikringssystem er det vigtigt at sikre sig, at der før enhver anvendelse er
tilstrækkeligt frirum under brugeren for at forhindre, at brugeren kolliderer med
jorden eller en forhindring i tilfælde af fald.
- Sørg altid for, at ankerpunktet er placeret korrekt for at begrænse risici og
faldlængde.
- En faldsikringssele er det eneste tilladte værnemiddel, som må bruges til at
opfange fald i et faldsikringssystem.
- Der kan opstå fare ved at bruge flere værnemidler, hvor det ene værnemiddels
sikkerhedsfunktion påvirker det andet værnemiddels sikkerhedsfunktion.
- ADVARSEL: Du skal sikre dig, at udstyret ikke gnider mod slidende overflader eller
skarpe kanter.
- Brugerne skal være erklæret raske og egnet til aktiviteter i højden. ADVARSEL:
At hænge bevidstløs i en sele kan medføre alvorlige fysiske skader eller i værste
tilfælde døden.
- Instruktionerne i brugsanvisningen for hvert udstyr, som supplerer produktet, skal
følges.
- Der skal vedlægges en brugsanvisning af produktet i det sprog der tales i det land,
hvor produktet anvendes.
- Kontroller, at mærkningerne på produktet er læselige.
Kassering af udstyr:
ADVARSEL: I særlige tilfælde kan du være nødsaget til at kassere produktet
efter kun én enkelt anvendelse, afhængig af produktets type og anvendelsen af
produktet, samt det miljø, hvori produktet anvendes (ætsende miljø, havmiljø), eller
som følge af skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemiske produkter, m.m.
Kassér øjeblikkeligt udstyr, hvis:
- Det mindst er 10 år gammelt og er lavet af plastik eller tekstiler.
- Det har været udsat for et stort fald eller belastning.
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om produktets
pålidelighed.
- Du ikke kender udstyrets tidligere anvendelser til fulde.
- Når udstyret vurderes som ikke længere anvendeligt (som følge af ændringer i
lovgivningen, standarder, teknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.).
Skaf dig af med kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Piktogrammer:
A. Levetid: 10 år - B. Mærkning - C. Tilladelige temperaturer - D. Sædvanlige
forholdsregler - E. Rensning/desinfektion - F. Tørring - G. Opbevaring/
transport - H. Vedligeholdelse - I. Ændringer/reparationer (skal udføres af Petzl
undtagen udskiftning af reservedele) - J. Spørgsmål/kontakt
3-års garanti
Imod alle defekter i materialer og fremstilling. Garantien dækker ikke: normal slitage,
oxidering, ændringer, udbedringer, forkert opbevaring, dårlig vedligeholdelse og
anvendelser, som produktet ikke er bestemt til.
Advarselsskilte
1. Situation med overhængende risiko, som kan føre til dødsfald eller alvorlige
kvæstelser. 2. Potentiel faresituation, som kan føre til mindre alvorlige kvæstelser. 3.
Vigtig information om produktets funktion og ydeevne. 4. Inkompatibelt.
Sporbarhed og mærkning
a. Opfylder kravene i PV-forordningen. Bemyndiget organ, som udfører EU-
typeafprøvning - b. Identifikationsnummer for det bemyndigede organ, som
kontrollerer produktionen af dette PV - c. Sporbarhed: datamatrix - d. Størrelse - e.
Individuelt nummer - f. Fremstillingsår - g. Fremstillingsmåned - h. Batchnummer
- i. Individuel reference - j. Standarder - k. Læs brugsanvisningen grundigt - l.
Modelreference - m. Producentens adresse - n. Fremstillingsdato (måned/år)
C0103400B (020420)
14