Instrumentet må ikke udsættes for meget høje temperaturer
(f.eks.: Lad ikke instrumentet ligge i forruden i en bil på en varm
solskinsdag).
Osstell Beacon er ikke beskyttet mod indtrængen af væske,
f.eks. vand, ved USB-tilslutningen (beskyttelsesklasse IP20).
Net- eller USB-kablet, der bruges til opladning af instrumentet,
må ikke være inden for patientens rækkevidde.
Forholdsregler:
For at undgå forstyrrelser må instrumentet ikke anbringes i
nærheden af elektroniske anordninger.
Brug kun det tilladte rengøringsmiddel, der er anført i afsnit 15),
til rengøring af instrumentet.
Brug ikke instrumentet i nærheden af sprængfarlige eller
brændbare materialer.
I afsnit 4), 5) og 10) kan du finde oplysninger om tilladt og
kompatibelt tilbehør.
3) Anvendelsesområder
Osstell Beacon er beregnet til at måle stabiliteten af tandimplantater.
4) Oplysninger vedrørende brugen
Osstell Beacon-modulet er indiceret til stabilitetsmåling af implanta-
ter i mundhulen og den kraniofaciale region.
Anvendelsesbetingelser
Indopererede implantater eller abutments, hvor der er plads til at
fastgøre en kompatibel SmartPeg.
Anvendelse
Osstell Beacon tilvejebringer vigtige oplysninger i forbindelse
med vurdering af implantatstabiliteten og kan bruges som en
del af en samlet vurdering af behandlingen. Den behandlende
tandlæge bærer ansvaret for at træffe den endelige beslutning om
implantatbehandlingen.
Kontraindikationer
Brugen af Osstell Beacon er kontraindiceret:
• til implantatsystemer, som SmartPeg ikke kan fastgøres til på grund
af manglende mekanisk kompatibilitet. Du kan finde nærmere
oplysninger om SmartPegs i afsnit 10).
• til Pegs, som ikke er godkendt af Osstell.
• hvis det ikke er muligt at fastgøre en SmartPeg på grund af
pladsmangel.
• hvis SmartPeg berører andre kunstige eller anatomiske strukturer.
5) Beskrivelse
Osstell Beacon er et håndholdt instrument, der indebærer brug
af den non-invasive teknik resonansfrekvensanalyse. Systemet
indebærer brug af en SmartPeg, som fastgøres til tandimplantatet
eller abutmentet ved hjælp af en integreret skrue. Den anvendte
SmartPeg reagerer på en magnetisk impuls fra instrumentets spids.
Resonansfrekvensen er et mål for implantatstabiliteten og
beregnes ud fra SmartPeg-enhedens svarsignal. Resultatet vises på
instrumentet som implantatets stabilitetskvotient (ISQ). ISQ-skalaen
går fra 1 til 100. Det er en måling af implantatets stabilitet, som
udledes af resonansfrekvensværdien fra den anvendte SmartPeg.
Jo højere en ISQ-værdi, desto højere er implantatstabiliteten.
Softwaren til instrumentet kan opdateres ved hjælp af Osstell
USB-kablet.
25087-00 ML
3