2. For målinger af arbejdscyklus skal indgangssignalets spænding være mellem 3 Vp-p
og 10 Vp-p.
Hvis indgangssignalets frekvens er for lav, bliver aflæsningsværdien mindre stabil.
3. For målinger af både frekvens og arbejdscyklus kan aflæsningsfejlen være uden
for det specificerede præcisionsområde, hvis spændingen overstiger det specificerede
område.
Automatisk slukning
Skærmen slukker, og multimeteret skifter til standby, hvis drejekontakten eller en
tast ikke er blevet aktiveret i 15 minutter. Tryk på en vilkårlig tast for at aktivere
multimeteret fra standby.
Funktionen for automatisk slukning kan deaktiveres ved at trykke på en tast og
samtidig indstille drejeknappen fra position "OFF" til en anden position.
VEDLIGEHOLDELSE
Advarsel
Forsøg aldrig at reparere eller udføre service på multimeteret, medmindre du har de
fornødne kvalifikationer og de relevante anvisninger for kalibrering, performancetest
og service. Brugeren kan foretage udskiftning af batteriet og sikringer.
Generel vedligeholdelse
Tør jævnligt kabinettet over med en fugtig klud og et mildt rengøringsmiddel. Anvend
ikke slibemidler eller opløsningsmidler.
Snavs og fugt i klemmerne kan påvirke aflæsningsværdien. Rengør klemmerne på
følgende måde:
1. Indstil kontakten for områdevalg på position OFF, og afbryd testledningerne fra
multimeteret.
2. Ryst eventuelt snavs ud, som måtte være i klemmerne.
3. Væd en ren vatpind med sprit.
4. Rens med vatpinden omkring alle klemmer.
Udskiftning af batteri og sikring
Advarsel
For at undgå forkerte aflæsninger, som kan medføre risiko for elektrisk
stød eller personskader, skal batteriet udskiftes, så snart indikator for lav
batteristand ("
") vises.
For at undgå materielle skader og personskader må der kun anvendes
sikringer med den specificerede strømstyrke, spænding og mærkekapacitet
for afbrydelse.
Afbryd testledningerne, før bagsidedækslet eller batteridækslet åbnes.
Når batteriet skal udskiftes, løsnes skruerne på batteridækslet, og batteridækslet
tages af. Udskift det gamle batteri med et nyt batteri af samme type (9V, 6F22 eller
tilsvarende). Sæt batteridækslet og skruerne på igen.
Dette multimeter anvender to sikringer:
Sikring 1: F 400 mA/690 V, min. mærkekapacitet for afbrydelse 20.000 A, Ø10X38 mm
Sikring 2: F 10 A/690 V, min. mærkekapacitet for afbrydelse 20.000 A, Ø 10X38 mm
Når en sikring skal udskiftes, løsnes skruerne på bagsidedækslet, og bagsidedækslet
tages af. Udskift den defekte sikring med en ny sikring med samme mærkekapacitet.
Sæt bagsidedækslet og alle skruerne på igen.
101