KOMPONENTER I DET PERSONLIGE FALDSIKRINGSSYSTEM: Den horisontale livline med remtøj skal anvendes
med komponenter og delsystemer, der er godkendt af Capital Safety. Komponenter der ikke er godkendte, kan være
inkompatible og kan påvirke det samlede systems sikkerhed og driftssikkerhed.
KONNEKTORER I DET PERSONLIGE FALDSIKRINGSSYSTEM: De konnektorer, der bruges til at fastgøre
fastgørelses-O-ringen på den horisontale livline (kroge, karabinhager, D-ringe) skal understøtte mindst 22,2 kN.
Konnektorer og fastgøringselementer skal være kompatible med hensyn til størrelse, form og styrke. Ikke-kompatible
konnektorer kan risikere at løsne sig (rulle ud). Brug ikke ikke-låsende konnektorer med dette system.
FORANKRINGSKONNEKTORER: Konnektorer der bruges til at fastgøre den horisontale livline med endeforankringerne,
skal være kompatible med forbindelsespunktet. Forbindelsen skal være sikker og foretaget med forbindelseselementer,
der kan klare en belastning på 22,2 kN uden problemer.
STRUKTURBELASTNING: Strukturelle forankringspunkter skal være ubøjelige, og skal kunne understøtte mindst
16 kN langs aksen på den horisontale livline. Forankringer skal også understøtte mindst 16 kN påført i alle potentielle
faldsikringsretninger, der er vinkelrette på den horisontale livlines akse.
ADVARSEL: Forankringer skal være ubøjelige. Store forankringsmisdannelser vil påvirke systemets virkningsgrad,
og kan øge det krævede faldfrirum under systemet, hvilket kan resultere i alvorlige skader eller dødsfald.
Tilsluttet delsystem: Det tilsluttede delsystem er en del af det personlige faldsikringssystem, som bruges til at
danne forbindelse mellem det horisontale livline delsystem og fastgøringselementet på faldsikringsselen. Det tilsluttede
delsystem skal derfor begrænse kraftpåvirkningen af den horisontale livline til 4 kN eller mindre.
FØR HVER BRUG skal dette udstyr efterses. Det må ikke bruges, hvis eftersynet afslører en usikker eller defekt
tilstand. Planlæg brugen af faldsikringssystemet, inden arbejdere udsættes for farlige situationer. Overvej alle faktorer,
der påvirker din sikkerhed, inden dette system tages i brug. Læs og forstå alle producentens vejledninger for hver
komponent i det personlige faldsikringssystem. Alle Capital Safetys faldseler og tilsluttede delsystemer leveres med separate
brugervejledninger. Opbevar alle vejledninger til fremtidig reference.
Gennemse disse vejledninger for at sikre at systembegrænsninger og andre krav overholdes. Gennemlæs relevante
oplysninger vedrørende systemets kriterier til frihøjde og sørg for, at der ikke er foretaget ændringer i systeminstallationen
(det vil sige længden), eller at der er opstået ændringer på brugsstedet, der kan påvirke det krævede faldfrirum.
Brug ikke systemet, hvis der skal foretages ændringer.
ADVARSEL: Dette udstyr må ikke ændres, eller bruges forkert med vilje. Rådspørg Capital Safety, hvis dette udstyr skal
bruges i kombination med komponenter eller andre delsystemer end dem, der er beskrevet i denne vejledning. Visse
kombinationer af delsystemer og komponenter kan forstyrre driften af dette udstyr. Udvis forsigtighed når dette udstyr
bruges i nærheden af kørende maskineri, farlige strømførende ledninger, kemiske farer og skarpe kanter.
ADVARSEL: Kontakt din læge, hvis du har grund til at tvivle på, at du vil kunne klare stødet fra faldsikringen. Alder
og fysisk form kan påvirke din evne til at kunne klare kraftpåvirkningen ved en faldsikring. Gravide kvinder og
mindreårige må ikke anvende dette system.
SYSTEMINSTALLATION: Figur 1 viser en typisk installation af horisontal livline med remtøj. Når der tilkobles et
energiabsorberende taljereb til systemet, skal endeforankringerne være placeret i en højde, der vil begrænse det frie
fald til 2 m. Når der tilkobles en selvoprullende livline (SRL) til systemet, skal endeforankringerne være placeret over
brugeren. Når SRL'en er helt oprullet, skal den være over kropsselens fastgøringsniveau. Det horisontale livlinesystem
skal placeres i et niveau, der vil minimere det frie fald, samtidig med at det sikrer nem brug. Den horisontale livline skal
være placeret i nærheden af arbejdsstedet for at minimere svingfald. Det tilsluttede delsystems længde skal være så
kort som mulig, for at reducere det potentielle frie fald og det krævede frirum. Begge forankringer skal være installeret i
ca. den samme højde, så det horisontale livlinesystem ikke hælder mere end 5 grader.
Bestem forankringernes placeringer og bedøm deres styrke. Bestem spændlængden og bedøm det krævede frirum ved
hjælp af figurerne 5, 6, 7, 8, 9, og 10.
Figur 3 – Installation af afsnøringsadapter til vertikal eller skrånende forankringsstruktur
Vertikal eller skrånende forankringsstruktur
A
Afsnøringsadapter
B
Snør afsnøringsadapteren to gange rundt om forankringsstrukturen
C
49