30. Hvis arbejdspladsen er meget varm og fugtig, eller
hvis den er kraftigt forurenet af ledende støv, skal
du bruge en kortslutningsafbryder (30 mA) til at
beskytte operatøren.
31. Anvend ikke maskinen på materialer, der
indeholder asbest.
32. Sørg altid for at have et solidt fodfæste. Sørg for,
at der ikke er nogen under dig, når du benytter
maskinen på højtliggende steder.
GEM DISSE INSTRUKTIONER.
ADVARSEL:
LAD IKKE tryghed eller kendskab til produktet (fra
gentagen brug) føre til, at du ikke strengt overholder
sikkerhedsreglerne for det gældende produkt.
MISBRUG eller manglende overholdelse af
sikkerhedsreglerne i denne brugsanvisning kan
medføre alvorlig personskade.
FUNKTIONSBESKRIVELSE
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at stikket er
taget ud af stikkontakten, før De justerer værktøjet eller
kontrollerer dets funktion.
Betjening af kontakt (Fig. 1)
FORSIGTIG:
• Før værktøjet tilsluttes, skal De altid kontrollere, at
kontakthåndtaget reagerer korrekt og går tilbage i
"OFF"-stillingen, når De slipper det.
• Træk ikke hårdt i kontaktgrebet uden at trykke
låsehåndtaget ind.
For værktøjer med låseknap
Et låsehåndtag forhindrer, at der trækkes i
kontakthåndtaget ved et uheld. For at starte værktøjet
skal låsehåndtaget trækkes mod operatøren, hvorefter
der trækkes i kontaktgrebet. Slip kontakthåndtaget for at
stoppe. For kontinuert betjening skal De trække i
kontakthåndtaget og derefter trykke låseknappen ind. Når
De vil stoppe værktøjet fra den låste position, skal De
trykke kontakthåndtaget helt ind og derefter slippe det.
For værktøjer uden låseknap
Et låsehåndtag forhindrer, at der trækkes i
kontakthåndtaget ved et uheld. For at starte værktøjet
skal låsehåndtaget trækkes mod operatøren, hvorefter
der trækkes i kontaktgrebet. Slip kontakthåndtaget for at
stoppe.
MONTERING
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at værktøjet er slukket og taget ud af
stikkontakten, før De udfører nogen form for arbejde på
værktøjet.
Montering eller afmontering af slibestift
Løsn spændepatronmøtrikken, og sæt slibestiften ind i
spændepatronmøtrikken. Brug én skruenøgle til holde
spindlen og en anden til at holde møtrikken til
spændepatronen fast. (Fig. 2)
Slibestiften må ikke monteres mere end 10 mm fra
spændepatronmøtrikken. Ved større afstande kan der
opstå vibrationer, eller skaftet kan knække. (Fig. 3)
Følg fremgangsmåden til montering i omvendt rækkefølge
for at afmontere slibestiften.
FORSIGTIG:
• Benyt den rigtige størrelse spændepatronkegle til den
slibestift, De vil anvende.
BETJENING
Tænd for værktøjet, uden at slibestiften berører
arbejdsemnet, og vent, til slibestiften har nået fuld
hastighed. Sæt derefter forsigtigt slibestiften mod
arbejdsemnet. Flyt langsomt værktøjet mod venstre for at
opnå et pænt finish. (Fig. 4)
FORSIGTIG:
• Tryk let på værktøjet. Hvis der trykkes for hårdt på
værktøjet, medfører det blot et dårligt finish, og at
motoren bliver overbelastet.
VEDLIGEHOLDELSE
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at stikket er
taget ud, før De forsøger at udføre inspektion eller
vedligeholdelse.
• Brug aldrig benzin, benzen, fortynder, alkohol eller
lignende. Det kan muligvis medføre misfarvning,
deformation eller revner.
For at holde produktet SIKKERT og PÅLIDELIGT skal
reparationer, kontrol og udskiftning af kulbørsterne samt
al anden vedligeholdelse eller justering udføres af
autoriserede Makita-servicecentre, og der skal altid
benyttes Makita-reservedele.
EKSTRAUDSTYR
FORSIGTIG:
• Dette tilbehør eller ekstraudstyr anbefales til brug med
det Makita-værktøj, som er beskrevet i denne
brugsanvisning. Brug af andet tilbehør eller
ekstraudstyr kan forårsage personskade. Brug kun
tilbehør eller ekstraudstyr til det formål, det er beregnet
til.
Henvend dig til dit lokale Makita-servicecenter, hvis du har
brug for hjælp eller yderligere oplysninger vedrørende
tilbehøret.
• Slibestifter
• Spændepatronkeglesæt (3 mm, 6 mm, 1/4", 1/8")
• Skruenøgle 13
• Skruetvingeholder
• Sidehåndtagssæt
Sidehåndtag (Fig. 5)
Ved anvendelse af sidehåndtaget skal De fjerne
gummibeskyttelsen, sætte sidehåndtaget så langt ind på
værktøjscylinderen, som det kan komme, og dreje det til
den ønskede vinkel. Stram derefter håndtaget godt ved at
dreje det med uret.
FORSIGTIG:
• Monter altid gummibeskyttelsen på værktøjet, når det
anvendes uden sidehåndtag.
35