Bresser Galaxia 114/900 EQ Instrucciones De Uso página 55

Du afbalancerer jordens omdrejning kontinuerligt i modsat ret-
ning ved at bevæge rektascensionsaksen manuelt over den
bøjelige stang (Fig. 1, 15) Således forbliver de valgte
(= positionerede) objekter altid i okularets synsfelt.
Fordi rektascensionsaksen hele tiden skal bevæges over de
bøjelige stænger for at afbalancere, ville en elektrisk sporing
også være praktisk (anordning tilgængelig – se Dele: Montage).
2. Opstilling:
Et mørkt sted er meget vigtigt for mange observationer, idet
forstyrrende lys (lamper, lygter) kan hæmme teleskopbilledets
detaljeskarphed betydeligt.
Når du kommer fra et oplyst rum om natten og går udenfor, skal
dine øjne først vænne sig til mørket. Efter cirka 20 minutters for-
løb, kan du så begynde astroobservationen.
Observér ikke fra lukkede rum og stil teleskopet og tilbehør op
på et sted cirka 30 min. før observationen begynder, for at sikre
temperaturkompensation i tubusen.
Desuden skal du sørge for, at teleskopet står på en solid bund, i
højde med jordoverfladen.
3. Balance
Teleskopet skal afbalanceres før observationen. Det vil sige,
deklinations- og rektascensionsaksen indstilles, så arbejdet bli-
ver nemt og præcist.
Rektascensionsaksen afbalanceres ved at løsne fikseringsskruen
(Fig. 16, I) og vippe vægtstangen til vandret position. Flyt kontra-
vægten (Fig. 16, H) på stangen, til tubusen og modvægten bliver
siddende i denne vandrette position. Stram atter rektascensions-
aksens fikseringsskrue (Fig. 16, I) til. Deklinationsaksen afbalan-
ceres ved at løsne dens fikseringsskrue (Fig. 16, D). Derpå løsnes
skruerne på tubusholderen (Fig. 16, A) og tubusen flyttes til den
også bliver siddende i vandret position. Husk at skrue skruerne til
tubusholderen og fikseringsskruerne til deklinationsaksen på igen.
4. Indstilling:
Indstil breddegradsaksen (Fig. 16, F) (polhøjde) ved at løsne
fikseringsskruen (Fig. 18, X) og indstille den passende polhøjde
med indstillingsskruen (Fig. 18, Y).
Det tal, du indstiller aksen til, afhænger af dit steds breddegrad
(fx. München 48°, Hamburg 53°).
Husk at skrue fikseringsskruen på igen. Indstil derpå
deklinationsaksen (Fig. 16, C), ved at løsne og stramme
fikseringsskruen (Fig. 16, D) til 90°. Teleskoptubusen er nu ind-
stillet parallelt med jordaksen. Det kalder man polarindstilling.
i
TIP
Du kan altid finde den nøjagtige breddegrad på dit
observationssted i højre eller venstre margen i et
atlas. Du kan desuden indhente oplysninger på et
kommune- eller matrikelkontor eller på Internettet.
På www.heavens-above.com. kan du fx få oplys-
ningerne ved at vælge dit land under "Anonymous
user > Select".
5. Polarindstilling:
Ret teleskopet med tubusåbningen vendt fremad i nordlig ret-
ning. Løsn derpå låseskruen (Fig. 19). Nu kan du dreje teleskop-
tubusen og indstille den nøjagtigt mod nord. Brug om nødven-
digt et kompas. Skru atter låseskruen fast.
Kontrollér om teleskopet er opstillet som vist i Fig. 28.
Modvægten (Fig. 28, X) peger mod jorden, og sammen med
tubusen danner den således en lodret akse.
I denne position vil du gennem søgeren se himlens nordpols-
område med Nordstjernen. Nordstjernen er det klareste objekt i
dette område. (Fig. 27).
Derfor skulle man også være i stand til at se det midt i okularets
synsfelt (f=20 mm). Nu har du polarindstillingen. Denne opstilling
kræver lidt tålmodighed, men du belønnes med en god position,
når du søger efter stjernekoordinater.
I denne polarindstilling skal deklinationsaksens delecirkel (skala)
(Fig. 29) stå på "9" (= 90°) og rektascensionsaksens delecirkel
(Fig. 30) på "0" (= 0 timer). Om nødvendigt skal du dreje begge
skalaer forsigtigt hen på den pågældende værdi (hen på pilene,
én ad gangen).
Med denne indstilling kan du finde himmelobjekter ved hjælp af
delingscirklerne (skalaerne) (se også 3,1. Mulige observationsob-
jekter).
6. Søger
Teleskopet er nu stort set justeret og indstillet.
For at få en bekvem observationsposition, løsn forsigtigt skruer-
ne på tubusbeslaget (Fig. 9, X) så du kan dreje teleskoptubusen.
Sæt nu okularet og LED-søgeren i en bekvem observationsposi-
tion.
Der kan derpå finindstilles vha. søgekikkerten. Kig gennem søge-
ren, og prøv at dække Polarstjernen (ill. 27) med lyspletten (ill.
15). Timeaksens (Fig. 16, b), stang (Fig. 16, K) og deklinations-
aksens (Fig. 16, a) stang (Fig. 16, E) kan hjælpe dig med at få en
nøjagtig indstilling.
7. Observation:
Når du har indstillet Nordstjernen i LED-søgeren og kikker gen-
nem okularet, vil du kunne se Nordstjernen i teleskopet. Om
nødvendigt kan du nu ved hjælp af de bøjelige stænger indstille
stjernen mere nøjagtigt, og du kan indstille fokuseringen med
finindstillingsskruen (7).
Desuden kan du indstille til en større forstørrelse ved at skifte
okularet (mindre brændvidde). Læg venligst mærke til, at stjer-
nens forstørrelse næppe kan detekteres.
i TIP
Okularer er et linsesystem, der vendes imod øjet.
Vha. okularet optages det billede, der opstår
i objektivets brændpunkt, dvs. det gøres syn-
ligt og forstørres atter. Man skal have okularer
med forskellige brændvidder for at få forskellige
forstørrelser. Begynd hver observation med et
okular med mindre forstørrelse (= 20 mm større
brændvidde).
8. Stjernekigning:
I begyndelsen falder stjernehimlens orientering dig sikkert svært,
fordi stjerner og stjernebilleder er i konstant bevægelse og deres
position på himlen skifter afhængig af dato og tid.
Nordstjernen er en undtagelse. Jordens imaginære polakse
løber gennem denne stjerne. Det er en fiksstjerne og udgangs-
punktet for alle stjernekort. På tegningen ser du nogle kendte
stjernebilleder og stjernekonfigurationer, som er synlige hele året.
Stjernekonfigurationerne afhænger imidlertid af dato og tid.
Når du peger teleskopet hen på en af disse stjerner, vil du
observere, at den forsvinder fra okularets synsfelt i løbet af kort
tid. Brug rektascensionsaksens bøjelige stang (Fig. 16, K) for
a opveje denne virkning, og teleskopet vil følge denne stjernes
øjensynlige flugtbane.
9. Delecirkler:
Stjerner og andre himmellegemer lokaliseres på himlen vha.
koordinater.
En stjernes position på himmelhvælvingen bestemmes vha.
rektascension og deklination.
Deklination (Fig. 23, C) er en stjernes afstand fra himmelækva-
toren (Fig. 26, d), målt i vinkelgrader. Stjerner nord for himme-
lækvatoren måles i positive grader. Stjerner syd for himmelækva-
toren måles med minustegn.
Rektascension (Fig. 23, J) er en stjernes afstand målt fra forårs-
punktet på himmelækvatoren. Forårspunktet er skæringspunktet
mellem himlens ækvator og solens bane (den såkaldte ekliptika)
(Fig. 26, e). Det sker ved forårsjævndøgn (i slutningen af marts).
Værdien beregnes mod den daglige jordomdrejning og angives
mellem kl. 0 – 24.
- 55 -
DE
GB
FR
IT
ES
PT
NL
FI
NO
DK
GR
PL
CZ
RU