Arbejde Med Motorsaven - Dolmar ES-33A Manual De Instrucciones

Ocultar thumbs Ver también para ES-33A:
Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 60
FORSIGTIG:
• Hvis der ikke dannes et oliespor, må saven ikke
anvendes. I modsat fald forkortes kædens levetid.
Kontroller oliestanden. Rengør oliepåfyldningsrillen og
oliepåfyldningshullet i sværdet (se under
"VEDLIGEHOLDELSE").

ARBEJDE MED MOTORSAVEN

Skæring i træstammer (Fig. 23)
Ved skæring i træstammer placeres den takkede kant på
det træ, der skal skæres i, som vist på figuren.
Lad savkæden køre, og sav ned i træet, idet De benytter
det bageste håndtag til at løfte saven og det forreste
håndtag til at styre den. Brug den takkede kant som
omdrejningspunkt.
Fortsæt savningen ved at trykke let på det forreste
håndtag og trække saven let tilbage. Flyt den takkede
kant længere ned ad tømmeret, og løft det forreste
håndtag igen.
Sluk for saven mellem snittene, når De foretager flere snit.
FORSIGTIG:
• Hvis den øverste kant af sværdet bruges til at skære,
kan saven blive slynget imod Dem, hvis kæden
kommer i klemme. Skær derfor med den nederste kant,
så saven i givet fald slynges væk fra Dem selv.
(Fig. 24)
Ved savning i træ, der ligger i spænd, skal der først saves
på tryksiden (A). Foretag derefter det sidste snit på
spændsiden (B). Dette forhindrer, at sværdet kommer i
klemme. (Fig. 25)
Afgrening
FORSIGTIG:
• Afgrening må kun udføres af øvede personer. Risikoen
for tilbageslag udgør en fare.
Ved afgrening skal saven så vidt muligt understøttes på
stammen. Sav ikke med spidsen af sværdet, da dette
medfører risiko for tilbageslag.
Vær især opmærksom på grene, der ligger i spænd. Sav
ikke grene, der ikke er understøttet, nedefra.
Stå ikke på det fældede træ, mens De afgrener.
Indsnit og savning på langs af træårerne
FORSIGTIG:
• Indsnit og savning på langs af årerne må kun udføres
af personer med specialtræning. Muligheden for
tilbageslag medfører risiko for personskade. (Fig. 26)
Udfør savning på langs af årerne i så lille en vinkel som
muligt. Foretag snittet så forsigtigt som muligt, da den
takkede kant ikke kan benyttes.
Fældning
FORSIGTIG:
• Fældningsarbejde må kun udføres af øvede personer.
Dette arbejde er farligt.
Vær opmærksom på den lokale lovgivning, hvis De vil
fælde et træ. (Fig. 27)
- Før De påbegynder fældningsarbejde, skal De sikre
Dem, at:
(1) Kun personer, der har med fældningsarbejdet at
gøre, er i nærheden.
(2) Alle involverede personer har en ublokeret flugtvej
i et område på cirka 45° til hver side af
fældningsaksen. Vær desuden opmærksom på
risikoen for at falde over elektriske ledninger.
(3) Basis af træstubben er fri for fremmedlegemer,
rødder og grene.
(4) Der ikke er nogen personer eller genstande i en
afstand af 2 1/2 gange træets længde i den
retning, træet vil falde i.
- Vær opmærksom på følgende for hvert træ:
• Den retning, det hælder i.
• Løse eller tørre grene.
• Træets højde.
• Naturlige fremspring.
• Om træet er råddent.
- Vær opmærksom på vindstyrken og -retningen. Undlad
at udføre fældningsarbejde, hvis vinden varierer
meget.
- Beskæring af rodfremspring: Start med de største
fremspring. Udfør det lodrette snit først og derefter det
vandrette snit. (Fig. 28)
- Skær et vinkelsnit: Vinkelsnittet bestemmer, hvilken
retning træet falder i, og fører det. Snittet foretages på
den side, som træet skal falde til. Skær vinkelsnittet så
tæt på jorden som muligt. Skær først det vandrette snit
til en dybde af 1/5 – 1/3 af stammens diameter. Gør
ikke vinkelsnittet for stort. Skær derefter det skrå snit.
- Skær alle korrektioner til vinkelsnittet i hele dets
bredde. (Fig. 29)
- Skær bagsnittet lidt højere end grundsnittet i
vinkelsnittet. Bagsnittet skal være helt vandret. Lad
cirka 1/10 af stammens diameter mellem bagsnittet og
vinkelsnittet være. Træfibrene i den uskårne del af
stammen fungerer som et hængsel. De må under
ingen omstændigheder gennemskære fibrene, da
træet ellers vil falde ukontrolleret. Indsæt kiler i
bagsnittet i tide.
- Der må kun anvendes plastik- eller aluminiumskiler til
at holde bagsnittet åbent. Brug af jernkiler er forbudt.
- Stå til siden af det faldende træ. Hold et område bag
det faldende træ ryddet i en vinkel på op til 45° til hver
side af træets akse (se figuren "fældningsområde").
Vær opmærksom på faldende grene.
- Der bør planlægges, og om nødvendigt ryddes, en
flugtvej, inden savningen starter. Flugtvejen bør
strække sig bagud og diagonalt i forhold til den
forventede faldlinje som vist på figuren. (Fig. 30)
VEDLIGEHOLDELSE
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at stikket er
taget ud, før De forsøger at udføre inspektion eller
vedligeholdelse.
• Bær altid handsker, når De udfører inspektion eller
vedligeholdelse.
• Brug aldrig benzin, benzen, fortynder, alkohol eller
lignende. Det kan muligvis medføre misfarvning,
deformation eller revner.
Udfør de ovenfor beskrevne vedligeholdelsesopgaver
regelmæssigt. Krav i henhold til garantien accepteres kun,
hvis opgaverne er udført regelmæssigt og korrekt.
87

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Es-38aEs-42a

Tabla de contenido