m
LEVERINGSOMFANG
Tag MASTER 700 cut 2500 ud af kassen, og kontrollér, om alt det afbildede indhold er til stede. (billede 1 og 2).
GRUNDMONTERING
Bordopbygning: Læg bordet på et jævnt, rent underlag (billede 3.1). Begge excenterarme skal løsnes, og det højre par ben skal klappes
op indtil anslaget. Derefter lukkes begge excenterarme (billede 3.2). De fire excenterarme skal løsnes, og det venstre par ben skal
klappes op indtil anslaget. Derefter lukkes alle fire excenterarme (billede 3.3). Bordet stilles på benene (billede 3.4), og efter behov
justeres bordet ved at dreje på højdeindstillingen (billede 3.4).
OBS: Pas på ikke at klemme dine hænder ved ud- og sammenklapning af bordet samt ved brug af maskinpladen.
Sikkerhedsafbryder: Monter sikkerhedsafbryderen på maskinbordet som afbildet (billede 4).
Beskyttelseskappe: Monter først beskyttelseskappens enkeltdele (billede 5.1). Skub holderen til beskyttelsesafskærmningen
med guiden ind i aluminiumsprofilen (billede 5.2). Placer sikkerhedsskærmen over savespalten således, at skærmen dækker over
det forreste savespalteområde. Drej grebsskruen i urets retning (billede 5.3).
Vinkelanslag: Monter vinkelanslaget på maskinbordet som afbildet (billede 6.1 til 6.4).
Vinkelanslag til føringsskinne: Monter det lange vinkelanslag, anslaget og anslagsføringen (billede 7.1). Anslaget skubbes ind
i vinkelanslag med noten, og skrue grebsskruen fast i urets retning (billede 7.2).
Skruehage til opbevaring: Skru de tre holdere løst sammen (billede 8.1), skub derefter holderne ind i guiden, og placer dem i passende
afstand fra hinanden. Drej kontramøtrikkerne fast (billede 8.2). Skydestokken og/eller ikke nødvendige tilbehørsdele skal placeres
på holderen (billede 8.3).
Aktiveringsklemme: Bind den ene ende af snoren fast i hullet i aktiveringsklemmen og den anden ende af snoren i bordets hjørneprofil
(billede 9).
OBS: Vær opmærksom på, at snoren kun er lang nok til, at strømslutterklemmen automatisk løsner sig fra elværktøjer, hvis
maskinpladen vipper.
MONTERING AF RUNDSAVEN
Bemærk: I forbindelse med førstegangsmontering af rundsaven og den parallelle placering af savklingen skal føringsskinnen først
monteres på bordet.
Montering af føringsskinne: Placer først den højre og venstre plastholder i de dertil indrettede boringer i aluminiumsprofilen.
Læg føringsskinnen parallelt med noten i arbejdspladen på bordet, og før begge metalskruetvinger ind i skinnens profil.
Skub begge skruetvinger ind i plastholderen, og tryk dem fast. I samme øjeblik retter føringsskinnen sig helt ud. Drej derefter
begge skruetvinger fast (billede 10.1 og 10.2).
Aftagning af maskinpladen: Hæv som afbildet først spalteindlægget på udsparingen for at frigøre den en smule (billede 11.1).
Træk derefter spalteindlægget i pilens retning (billede 11.2). Løft nu spalteindlægget ud (billede 11.3).
OBS: Spalteindlægget til bordrundsaven skal altid fjernes, før maskinpladen afmonteres!
Løft nu maskinpladen ud af indhakket (billede 11.4). Når maskinpladen hæves, løsnes den af de fire klemmer og kan udtages
med begge hænder (billede 11.5.). Genindsæt spalteindlægget (billede 11.6).
Sæt maskinpladen på føringsskinnen: Sæt nu som afbildet maskinpladen på føringen ovenfra i føringsskinnen (billede 12).
Kompatible rundsave: Du kan se de kompatible rundsaves maksimale dimensioner på (billede 13). Anvend kun rundsave
med spaltekniv, maks. savklingediameter 200 mm og maks. snitdybde 70 mm.
Montering og justering af rundsaven
Løsn rundsavens skæredybdelåsesystem, og træk beskyttelseskappen tilbage. Sæt rundsaven på maskinpladen. Indstil skæredybden
med tilstrækkeligt friløb i arbejdspladens not, og fastgør skæredybdelåsesystemet. Placer rundsavens savklinge parallelt mod
føringsskinnens sorte gummiliste (billede 14.1). Monter nu de seks sideanslag på en sådan måde, at alle sideanslag er i fuld kontakt med
hele fladen på maskinens grundplade. De to bageste anslag i længderetning fungerer som stopanslag for rundsaven i saveretningen for
at sikre, at rundsaven forbliver i position, når den er i omdrejninger (billede 14.2). Efterfølgende monteres de fire spændekløer (billede
14.3). Aftag den monterede rundsav med maskinplade, og læg den på bordet som afbildet (billede 14.4). Afprøv ved fuld skæredybde
afstanden fra den forreste tand på rundsaven til den forreste kant på spalteindlægget (billede 14.5).
OBS: Denne afstand skal være mindre end 20 mm. I givet fald skal rundsaven indstilles på ny i længderetningen, og begge stopanslag
skal indstilles igen.
118