▪ Brug ikke systemet til unødvendigt langvarig kompression, da dette kan føre til vævsskade.
En kort afbrydelse hver tredje time anbefales under langvarig kompression.
▪ Anvend ikke RadiStop kompressionshjælpemidlet uden støttepladen. Støttepladen sikrer, at
venøst flow ikke hindres.
Generelle forsigtighedsforanstaltninger
▪ Dette instrument må ifølge amerikansk lov kun sælges af eller efter ordre fra en læge.
▪ Anvendelsen af RadiStop kompressionshjælpemiddel kan ikke erstatte omhyggelig overvåg-
ning af patientens punktursted.
▪ Patienten bør ikke være uden overvågning under kompressionsbehandlingen.
Brugsvejledning
1.
Placér patientens (venstre eller højre) hånd på den sterile støtteplade. Hånden bør placeres
i samme retning som "hånd"-symbolet på støttepladen.
2.
Placer det distale bånd over hånden distalt fra tommelfingeren og stram det tilstrækkeligt
fast, se fig. 1. Det proksimale bånd vikles om patientens underarm, se fig. 2. Stram ikke det
proksimale bånd for meget, da dette kan føre til ubehag.
3.
Centrér kompresset direkte over punkturstedet. Træk introducerne lige nøjagtigt så meget
tilbage, som det er nødvendigt for at undgå at de rører ved kompressets kant, se fig. 3.
FORSIGTIG: Undgå karlæsion: Udøv ikke tryk på kompresset før introduceren er fjernet
fuldstændigt.
4.
Korrekt placering verificeres gennem det gennemsigtige kompres. En placering direkte over
punkturstedet hjælper til at undgå blødning fra en kollateral blodgennemstrømning. Kom-
pressets bånd trækkes gennem løkken på kompressets kant.
5.
Introduceren fjernes med den ene hånd, mens kompresset fastholdes med den anden. Sørg
for at trykke tommelfingeren fast mod kompresset og have et fast greb om støttepladen med
de andre fingre, se fig. 4.
BEMÆRK: Kompresset skal holdes på samme niveau som hudoverfladen.
6.
Fortsæt med at udøve manuel kompression, mens velcrobåndet strammes og fastgøres, se
fig. 5. Tilpas trykket ved at stamme eller løsne kompressets bånd.
FORSIGTIG: Der skal anvendes så lavt et tryk, som det er muligt for at opnå hæmostase.
Ideelt set bør den radiale puls være palpabel, mens arteria ulnaris okkluderes manuelt. Hvis
komplet okklusion af arterien er nødvendig for at opnå hæmostase, må arterien maksimalt
okkluderes i 10-15 minutter.
7.
Når der er opnået hæmostase, kontrolleres den radiale puls distalt for kompresset.
FORSIGTIG: Trykket bør justeres, indtil der både er hæmostase og palpabel radial puls.
Ideelt set bør den radiale puls være palpabel, mens arteria ulnaris okkluderes manuelt.
Overskydende velcrobånd kan klippes af eller fikseres (skubbes under kompressets bånd,
se fig. 6), så velcrobåndet ikke klæber sammen med andet materiale.
8.
Kontrollér hæmostase og patienttolerance.
9.
Oprethold vedligeholdelseskompressionen i et tidsrum svarende til den varighed, der rutine-
mæssigt kræves i henhold til antikoaguleringsniveauet for den enkelte patient, den gennem-
førte interventionelle procedure og introducerstørrelsen, f. eks. i alt to (2) timer efter en
diagnostisk procedure og i alt fire (4) timer efter en interventionel procedure.
10. Når der er opnået komplet hæmostase, fjernes udstyret.
11. Forbind såret i henhold til normal hospitalsrutine. Støttepladen kan blive siddende med intet
eller meget lavt tryk for at lette opretholdelsen af hæmostase.
23