Skil 1340 Manual Del Usuario página 57

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 76
mellem styret og savklingen er mindre end 150 mm,
og brug en skubbeblok, hvis afstanden er mindre
end 50 mm. Sådanne hjælpeanordninger gør, at din
hånd holdes på sikker afstand af savklingen.
Brug kun den skubbepind, der er leveret af
producenten eller konstrueret i overensstemmelse
med instruktionerne. Denne skubbepind giver
tilstrækkelig afstand for hånden i forhold til savklingen.
Brug aldrig en beskadiget eller afkortet skubbepind.
En beskadiget skubbepind kan brække og forårsage, at
din hånd glider ind i savklingen.
Udfør ikke nogen handlinger "i fri hånd". Brug altid
enten sidestyr eller geringsmåler til at placere og
føre arbejdsemnet. "I fri hånd" betyder, at du bruger
dine hænder til at støtte eller føre arbejdsemnet i stedet
for et sidestyr eller en geringsmåler. Savning i fri hånd
fører til skæve snit, at savklingen sætter sig fast og at den
skaber tilbageslag.
Ræk aldrig rundt om eller ind over en roterende
savklinge. Hvis du rækker ud efter arbejdsemnet,
kan det føre til utilsigtet kontakt med den bevægende
savklinge.
Sørg for ekstra understøttelse af arbejdsemnet på
bagsiden og/eller siderne af savbordet ved lange
og/eller brede arbejdsemner for at holde dem i
niveau. Et langt og/eller bredt arbejdsemne har en
tendens til at dreje på bordets kant, hvilket medfører tab
af kontrol, og at savklingen sætter sig fast og skaber
tilbageslag.
Indfør arbejdsemnet i et jævnt tempo. Bøj eller drej
ikke arbejdsemnet. Hvis det sætter sig fast, skal
du straks slukke for værktøjet, trække værktøjet
ud af stikket og derefter fjerne blokeringen. Hvis
savklingen sætter sig fast i arbejdsemnet, kan det
forårsage tilbageslag eller at motoren stopper.
Fjern ikke stykker af afskåret materiale, mens saven
kører. Materialet kan komme i klemme mellem styret
eller inde i savklingeafskærmningen, og dine fingre kan
blive trukket ind mod savklingen. Sluk for saven, og vent,
indtil savklingen standser, før du fjerner materialet.
Brug et ekstraudstyr, der har kontakt med
bordpladen, når du skærer parallelt med træfibrene
i arbejdsemner, der er mindre end 2 mm tykke. Et
tyndt arbejdsemne kan kile sig fast under sidestyret og
skabe tilbageslag.
TILBAGESLAG - ÅRSAGER OG TILSVARENDE
ADVARSLER
Tilbageslag er en pludselig reaktion i arbejdsemnet, som
skyldes, at savklingen har sat sig fast eller er kommet i
klemme, eller hvis savelinjen i arbejdsemnet er skæv i
forhold til savklingen, eller hvis en del af arbejdsemnet binder
omkring savklingen og sidestyret eller anden fast genstand.
Under tilbageslag løftes arbejdsemnet ofte op fra bordet af
savklingens bageste del og føres ind mod brugeren.
Tilbageslag skyldes forkert eller ukorrekt brug af saven. Det
kan forhindres ved at træffe egnede foranstaltninger som
beskrevet nedenfor.
Stå aldrig i lige linje med savklingen. Anbring
altid din krop på samme side af savklingen som
styret. Tilbageslag kan føre arbejdsemnet frem med høj
hastighed mod en bruger, der står foran og i lige linje
med savklingen.
Ræk aldrig hen over eller ind bag savklingen for
at trække eller understøtte arbejdsemnet. Der kan
forekomme utilsigtet kontakt med savklingen, eller
dine fingre kan pga. tilbageslag blive trukket ind mod
savklingen.
Hold og pres aldrig arbejdsemnet, der bliver skåret
af, mod den roterende savklinge. Hvis du presser det
arbejdsemne, der bliver skåret af, mod savklingen, vil det
binde og skabe tilbageslag.
Juster styret, så det er parallelt med savklingen.
Et forkert justeret styr vil klemme arbejdsemnet mod
savklingen og skabe tilbageslag.
Brug et såkaldt fjerbræt til at føre arbejdsemnet
ind mod bordet og styret, når der foretages ikke-
gennemgående skærearbejde såsom fals. Et fjerbræt
kan hjælpe med at kontrollere arbejdsemnet i tilfælde af
tilbageslag.
Støt store paneler for at minimere risikoen for, at
savklingen klemmes fast og skaber tilbageslag.
Store paneler har tendens til at synke lidt ned grundet
deres vægt. Der skal placeres støtte under alle dele af
panelet, der går ud over bordpladen.
Vær ekstra forsigtig, når du skærer et arbejdsemne,
der er vredet, med knaster, er deformt eller ikke har
en lige kant, der kan styres mod en geringsmåler
eller langs styret. Et arbejdsemne, der er vredet, med
knaster eller deformt, er ustabilt og gør, at snittet bliver
skævt i forhold til savklingen, så den kan binde og skabe
tilbageslag.
Sav aldrig i flere arbejdsemner, der er sat sammen
lodret eller vandret, ad gangen. Savklingen kan gribe
fast i et eller flere emner og skabe tilbageslag.
Når du genstarter saven med savklingen i
arbejdsemnet, skal du centrere savklingen i snittet,
så savtænderne ikke er i indgreb med materialet.
Hvis savklingen binder, kan den løfte arbejdsemnet op og
skabe tilbageslag, når saven genstartes.
Sørg for, at savklingen er ren, skarp og sat korrekt i.
Brug aldrig bøjede savklinger eller savklinger med
knækkede eller ødelagte tænder. Skarpe og korrekte
savklinger minimerer risikoen for, at klingen binder,
sætter sig fast eller skaber tilbageslag.
ADVARSLER OM BETJENINGSPROCEDURE FOR
BORDSAV
Sluk for bordsaven og tag strømledningen ud, når
du skal fjerne bordindsatsen, udskifte savklingen
eller foretage justeringer af knivbeskyttelsen eller
savklingeafskærmningen, samt når maskinen
efterlades uden opsyn. Man kan undgå ulykker ved
hjælp af forebyggende foranstaltninger.
Lad aldrig bordsaven stå og køre uden opsyn. Sluk
for den og forlad ikke værktøjet, før det er helt
stoppet. En kørende sav uden opsyn er en ukontrolleret
risiko.
Placer bordsaven et godt oplyst og jævnt sted,
hvor du kan stå godt og velbalanceret. Den skal
installeres et sted, hvor der er nok plads til, at du
nemt kan håndtere størrelsen af dine arbejdsemner.
Små, mørke steder og ujævnt eller glat gulv skaber risiko
for ulykker.
Rengør og fjern ofte savsmuld under savbordet
og/eller fra støvopsamlingsanordningen. Ophobet
savsmuld er brandfarligt og kan selvantænde.
Bordsaven skal fastgøres. En bordsav, der ikke er
ordentligt fastgjort, kan bevæge sig eller vælte.
Fjern værktøj, trærester osv. fra bordet, før
bordsaven tændes. Det kan være farligt med
distraktioner eller ting, der sætter sig fast.
57

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido