Garanti
Stryker Endoscopy garanterer, at alle produkter, der er underlagt undtagelserne
i denne garanti, er uden konstruktions-, materiale- eller fabrikationsfejl, og at de
følger produktspecifikationerne i den medfølgende dokumentation fra Stryker
Endoscopy i et år fra købsdatoen ("garantiperioden"). Denne garanti gælder kun
for den oprindelige slutbruger/køber af produkter direkte fra Stryker Endoscopy,
USA, eller fra en autoriseret Stryker Endoscopy-agent. Denne garanti må ikke
overføres eller overdrages uden udtrykkeligt skriftligt samtykke fra Stryker
Endoscopy.
Hvis der modtages et gyldigt garantikrav inden for garantiperioden, vil Stryker
efter eget skøn: (1) reparere produktet uden beregning, (2) uden beregning
erstatte produktet med et produkt, der mindst svarer funktionelt til det
oprindelige produkt eller (3) refundere produktets købspris. Under alle
omstændigheder er Strykers ansvar i forbindelse med garantibrud begrænset til
erstatningsværdien af den del eller komponent, der er defekt eller ikke svarer til
specifikationerne.
Denne garanti gælder ikke for: (1) produkter, der er blevet brugt forkert, forsømt,
ændret, justeret, manipuleret, ukorrekt installeret eller istandsat; (2) produkter,
der er blevet repareret af enhver anden person end Stryker Endoscopys personale
uden Stryker Endoscopys forudgående skriftlige samtykke; (3) produkter, der er
blevet udsat for usædvanlig belastning eller ikke er blevet vedligeholdt i
overensstemmelse med de instruktioner, der findes i brugervejledningen, eller
som en repræsentant for Stryker Endoscopy har demonstreret; (4) produkter,
hvis oprindelige serienumre eller andre identifikationsmærker er blevet fjernet
eller ødelagt; eller (5) produkter, der er blevet repareret med uautoriserede
komponenter eller andre komponenter end Strykers, herunder udskiftede lamper.
Hvis Stryker med et rimeligt skøn fastslår, at produktets påståede defekt eller
uoverensstemmelse med specifikationerne ikke er dækket af garantien som
beskrevet nedenfor, vil kunden blive informeret herom og modtage en skønnet
pris for reparation af produktet. I sådanne tilfælde vil enhver reparation blive
udført til Strykers standardpriser.
248