OBS!
Saven må ikke transporteres i
beskyttelsesanordningerne.
3. Løft og bær maskinen i grebet (21).
7. Detaljeret beskrivelse af
maskinen
7.1 Tænd-/sluk-kontakt til motor
Start af motor:
Tryk på tænd-/sluk-kontakten og hold den
trykket.
Stop af motor:
Slip tænd-/sluk-kontakten.
7.2 Tænd-/sluk-kontakt til belysning af
skæreområde
(30)
Tænd og sluk belysningen af skæreområdet.
Fare!
Ret ikke lysstrålen mod øjnene på personer eller
dyr.
Henvisning:
Ved batteridrevne maskiner: Ved korte
arbejdspauser slukker belysningen af
skæreområdet (hviletilstand) og aktiveres
automatisk igen, når arbejdet fortsættes. Ved
længere arbejdspauser slukker belysningen af
skæreområdet. For at tænde igen: Tryk på
kontakten (30).
7.3 Tænd-/sluk-kontakt til
tilskæringslaser
(29)
Tænd og sluk tilskæringslaser.
Tilskæringslaseren markerer en linie til venstre for
savsnittet. Foretag et prøvesnit for at gøre dig
fortrolig med positioneringen.
Fare!
LASERSTRÅLING
SE IKKE IND I LASERSTRÅLEN
LASERKLASSE 2
EN 60825-1:2014
P<1mW, λ=650nm
Henvisning:
Ved batteridrevne maskiner: Ved korte
arbejdspauser slukker tilskæringslaseren
(hviletilstand) og aktiveres automatisk igen, når
arbejdet fortsættes. Ved længere arbejdspauser
slukker tilskæringslaseren. For at tænde igen:
Tryk på kontakten (29).
7.4 Hældningsindstilling
Efter løsning af låsehåndtaget (23) kan saven
hældes trinløst mellem 0° og 45° mod venstre i
forhold til den lodrette linie (40).
Tryk under indstillingen låseknappen (24) ind for
også at indstille vinkler op til 47° mod venstre i
forhold til den lodrette linie eller ned til 2 ° mod
højre i forhold til den lodrette linie.
Fare!
For at hældningsvinklen ikke kan ændre sig under
savningen, skal vippearmens låsehåndtag (23)
spændes til.
Du kan tilpasse låsehåndtagets position efter dine
behov: Træk låsehåndtaget ud, drej det og tryk
det ind i den ønskede position og lad det gå i
indgreb.
7.5 Drejebord
Til geringssnit kan drejebordet efter løsning af
låsehåndtaget (11) og betjening af låsepalen (12)
drejes 47° mod venstre eller 47° mod højre. På
den måde indstilles skærevinklen i forhold til
emnets anlægskant.
Fare!
For at geringsvinklen ikke kan ændre sig under
savningen, skal drejebordets låsehåndtag (11)
(også i låsepositionerne) spændes til.
7.6 Trækanordning
Med trækanordningen kan også emner med
større tværsnit saves. Trækanordningen kan
anvendes til alle snittyper (lige snit, geringssnit,
(28)
skrå snit og dobbelte geringssnit og savning af
noter).
Når der ikke er brug for trækanordningen, fastlås
den med låseskruen (13) i den bagerste position.
7.7 Skæredybdebegrænsning
Skæredybdebegrænsningen (51) muliggør
sammen med trækanordningen savning af noter.
Drej stilleskruen og fiksér den med
kontramøtrikken. Skæredybdebegrænsningen
kan deaktiveres, når anslaget (52) forskydes
bagud.
7.8 Indstilling af hastighed
(kun ved KGSV 216 M,
KGSM 216 Vario Max)
Hastigheden indstilles med stillehjulet. (20) Se
tabellen angående anbefalede stillinger af
stillehjulet.
Træ: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 - 6
Aluminium: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 - 6
Plast: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 - 3
8. Ibrugtagning
8.1 Tilslutning af spånsæk/
spånudsugningsanlæg
Fare!
Nogle træstøvarter (f.eks. ege-, bøgetræ og ask)
kan forårsage kræft, hvis de indåndes.
– Arbejd kun med monteret spånsæk eller et
egnet spånudsugningsanlæg.
– Brug yderligere en støvmaske, da ikke alt
savstøv kan opfanges eller udsuges.
– Tøm spånsækken med jævne mellemrum. Brug
støvmaske under tømningen.
Ved ibrugtagning af maskinen med den
medfølgende spånsæk:
Sæt spånsækken (2) på
spånudsugningsstudsen (3). Kontrollér, at
spånsækkens lukkeanordning (1) er lukket.
Ved tilslutning af maskinen til et
spånudsugningsanlæg:
Anvend til tilslutning til spånudsugningsstudsen
en egnet adapter (se kapitel 12. "Tilbehør").
Sørg for, at spånudsugningsanlægget opfylder
de krav, som er angivet i kapitel 16. "Tekniske
data".
Læs også betjeningsvejledningen til
spånudsugningsanlægget!
8.2 Montering af emnefastspænding
Emnefastspændingen (15) kan monteres i 2
positioner:
– Til brede emner:
Skub emnefastspændingen i bordets bagerste
hul (38).
– Til smalle emner:
Skub emnefastspændingen i bordets forreste
hul (39).
8.3 Specielt for netdrevne maskiner
Fare! Elektrisk spænding
Brug kun maskinen med strømkilder, som
opfylder følgende krav (se også kapitel 16.
"Tekniske data"):
– Netspænding og -frekvens skal svare til de data,
der står på maskinens typeskilt
– Sikring med en HFI-afbryder med en fejlstrøm
på 30 mA
– Stikkontakter skal være installeret, jordet og
kontrolleret i overensstemmelse med
forskrifterne
Læg strømkablet sådan, at det hverken
forstyrrer eller bliver beskadiget under arbejdet.
Anvend kun gummikabler med tilstrækkeligt
tværsnit som forlængerledning (3 × 1,5 mm
Anvend forlængerledninger til udendørs brug. I
det fri må der kun bruges forlængerledninger,
som er godkendt til udendørs brug og mærket
tilsvarende.
Undgå utilsigtet start. Sørg for, at kontakten er
slået fra, når stikket sættes ind i stikkontakten.
8.4 Specielt for batteridrevne maskiner
Undgå utilsigtet start. Sørg for, at kontakten er
slået fra, når batteripakken sættes i.
Batteripakke
Batteripakken (34) skal oplades før den første
ibrugtagning.
Genoplad batteripakken, når kapaciteten aftager.
Den optimale opbevaringstemperatur ligger
mellem 10 °C og 30 °C.
Li-ion-batteripakker "Li-Power" har en kapacitets-
og signalindikator (33):
- Tryk på knappen (32), og ladetilstanden vises
med lysdioderne.
- Blinker en lysdiode, er batteripakken næsten tom
og skal genoplades.
Udtagning og isætning af batteripakke
Udtagning: Tryk på knappen til frigørelse af
batteripakken (31), og træk batteripakken (34)
bagud og ud.
Isætning: Skub batteripakken (34) på indtil
indgreb.
9. Betjening
Kontrollér, at sikkerhedsanordningerne er i en
upåklagelig tilstand, før arbejdet påbegyndes.
Indtag en korrekt arbejdsposition under arbejdet
med saven:
– Foran på operatørsiden
– Frontal til saven
– Ved siden af savklingens flugtlinje
Fare!
Fiksér om muligt emnet med
emnefastspændingen (15).
Klemfare!
Grib ved hældning eller vipning af savhovedet
ikke ind i hængselsområdet eller under maskinen!
Hold savhovedet fast under hældning.
Brug under arbejdet:
– Emneunderlag – ved lange emner, hvis de
ellers ville falde ned fra bordet, efter at de er
savet over.
– Spånsæk eller spånudsugningsanlæg.
Der må kun bearbejdes emner med
dimensioner, som giver et sikkert hold under
skæringen.
Tryk altid emnet ned mod bordet under
savningen. Pas på, at det ikke klemmes fast.
Stop heller aldrig en savklinge ved at trykke den
på siden. Der er risiko for ulykker, hvis
savklingen blokeres.
9.1 Lige snit
Udgangsstilling:
– Transportlåsen (25) er trukket ud.
– Savhovedet er vippet op.
– Skæredybdebegrænsningen (52) er
deaktiveret.
– Drejebordet er i 0°-stilling, låsehåndtaget (11)
for drejebordet er spændt til.
– Vippearmens hældning i forhold til den lodrette
linie er 0°, låsehåndtaget (23) for
hældningsindstilling er spændt til.
– Trækanordningen er helt bagved.
– Trækanordningens stilleskrue (13) er løsnet.
DANSK da
2
).
77