Descargar Imprimir esta página

Weka SR 35 Manual De Instrucciones página 49

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 33
2.2
Vandtilslutning
Slut maskinen til vandforsyningen via stikniplen.
Obs: Maks. vandtryk 3 bar
Som forbindelsesstykke til maskinen kan du bruge en GARDENA-kobling. Plastkoblingen kan fås f.eks.
i byggemarkeder eller i have-specialforretninger. Du kan købe en messingkobling af høj kvalitet direkte
hos WEKA.
Brug kun rent ledningsvand, da snavset vand forstyrrer varmeovergangen til kølefladerne voldsomt, og
derved kan der opstå uoprettelige skader på motoren. Derudover slides akseltætningsringene meget
hurtigt.
Hvis der kommer vand ud af lækboringen på vandtilslutningsringen eller den bageste del af
motoren, skal tætningsringene omgående udskiftes.
Dette bør kun udføres i et autoriseret specialværksted.
Obs: Ved fuld belastning er det nødvendigt med mindst 1l vand pr. minut til køling af motoren.
Åbn kuglehanen efter drift, så køleåbningen løber tom. Dette er særligt vigtigt i de kolde årstider -
frostfare.
2.3
Montage i borestativ
SR 35 fastgøres ved drevets fod (se billed) med 4 M8-skruer (SR75: 8 M8-skruer) til borestativet (2) eller
til en adapterplade, som leveres af borestativets producent.
Skru skruerne fast med et drejemoment på 20 Nm, og vælg skruelængden, så
indskruningslængden er mindst 15 mm.
Sær kun maskinen i et borestativ, som er stabilt og udstyret med præcise føringer med minimum af slør.
Sørg for, at maskinens akse forløber helt parallelt med borestativets søjle. Brug kun borestativer med
tilstrækkelig stabilitet.
Da borestativet ikke er del af leveringsomfanget, har vi kun nævnt nogle af de vigtigste anvisninger til
brug af stativet.
Se endvidere driftsvejledningen til borestativet.
Fastgøring
Fastgøring med dyvler, støtte.
Normalt bruges der dyvler til fastgøring.
Brug kun metaldyvler.
Det er også muligt at spænde borestativet fast med en passende støtte (spændsøjle) mod en fast væg.
Spændsøjler kan købes i diamant-værktøjsforretninger.
Med SR35/SR75 kan du uden yderligere installationer bore over hovedhøjde. Til at beskytte den
betjenende person mod vand bør dog generelt anvendes en vand opsamlingsring (borestander tilbehør).
Husk på at den gennemborede kerne glider ind i borekronen og yderligere belaster maskinen og
borestanderen. Større kerner bør sikres tilsvarende.
2.4
Diamant-borekrone (værktøj)
Værktøjsoptagelsen til SR35/SR75 består af en gevindtap med 1 1/4" UNC.
Brug kun passende diamantværktøjer af høj kvalitet.
Brug værktøj med høj skæreeffekt og sørg for, at diamantsegmenterne i forhold til borekronerøret rager
tilstrækkeligt langt ud på den indvendige og udvendige diameter.
Smør værktøjsgevindet med lidt vandfast fedt, så værktøjet let kan løsnes igen.
Skru borekronen fast på værktøjsgevindet.
Sørg for, at rundløbsdifferencen på borekronens diamantsegmenter ikke er større end 1 mm
(rundløbstolerance).
Til udskiftning af borekronen bruges udelukkende en passende svensknøgle. Hold samtidig fast på
borespindlen med en anden svensknøgle.
Brug aldrig en hammer eller lignende til at løsne borekronen med. Gør evt. svensknøglen længere
i stedet for.
45

Publicidad

loading

Este manual también es adecuado para:

Sr 75Sr 75 s