Toiletsejl
Tak for du købte et Invacare® sejl.
Denne brugermanual skal læses og nøje overholdes, da garantien på produktet ellers vil
bortfalde. Sørg ligeledes for at tjekke sejlet ved modtagelse – hvis sejlet ikke lever op til dine
forventninger, kontakt Invacare® på tlf. 3690 0000.
Invacare® Toiletsejlet kombinerer hurtig og nem pålægning med maksimal anvendelse i
forbindelse med såvel påklædning som personlig hygiejne. Sejlet kan anvendes til brugere med
god hoved- og kropskontrol og giver brugeren en form for frihed, idet armene er fri af sejlet.
Pålægning af sejl – siddende stilling i stol eller kørestol
Læn brugeren fremad i stolen og sørg for god støtte, så brugeren ikke falder ud af stolen eller
føler sig usikker.
Placer sejlet midt mellem kørestolen og brugerens ryg med åbningens top langs brugerens talje
– den polstrede overdel skal placeres lige under armene.
Læn brugeren tilbage i stolen mod sejlet. Figur 1.
Armene skal være udenfor sejlet.
Træk sejlets benstøtter frem mod stolens forkant og ind under brugerens lår, samme
procedure følges i både højre og venstre side. Figur 2.
Pålægning af sejl – siddende i seng
Læn brugeren fremad og sørg for god støtte, så brugeren ikke falder tilbage eller føler sig
usikker.
Placer sejlet bag brugerens ryg med åbningens top langs brugerens rygsøjle.
Læn brugeren tilbage mod sejlet. Figur 3.
Pålægning af benstøtter
Krydsede benstøtter:
For størst mulig sikkerhed - kryds benstøtterne. Dette reducerer risikoen for at brugeren
tilter forover og giver samtidig en bedre positionering af hofter og ben. Figur 4.
Samlede benstøtter:
Hvis brugeren er amputeret eller føler løftet mere behageligt, kan benstøtterne placeres
sammen (stropperne lægges over hinanden). Sørg for at brugeren ikke er tilbøjelig til spasmer/
anfald og at der er lavet risikovurdering med henblik på forhindring af fremadglidning. Figur 5.
Delte benstøtter:
Benstøtterne kan uafhængig af hinanden monteres på liftens løftebøjle eller –stropper.
Dette anbefales, hvis brugeren har en speciel følsom underkrop eller i forbindelse med
personlig hygiejne. Figur 6.
Bemærk: Det er yderst vigtigt for siddepositionen at benstøtterne er placeret rigtigt.
Hos brugere med nedsat hoftefunktion, skal benstøtterne placeres tæt på lysken.
4